BAGGRUND Hvad foregår der i Venezuela?

I Venezuela kræver demonstranter regeringens afgang. Her får du et overblik over, hvem der er hvem i konflikten.

Økonomien er brudt sammen i Venezuela. Landet topper listen over verdens kendte oliereserver, og er nummer ni på listen over de største olie-eksportører.

Men indtægterne i det statslige olieselskab formår ikke at stabilisere økonomien. For verdensmarkedsprisen på olie er stærkt svingende , og har været lav siden 2014.

Det har været katastrofalt, for Venezuela har ikke andre væsentlige kilder til eksport-indtægter. Samtidig har landets regeringer gennem årtier undladt at stimulere udviklingen af erhverv, der kunne forsyne hjemmemarkedet - med det resultat at Venezuela importerer forbrugsvarer i et ekstremt omfang.

Da den nu afdøde præsident Hugo Chavez vandt præsidentvalget i 1999, slog landet ind på en erklæret socialistisk kurs, hvor regeringen brugte en stor del af olierigdommen til at løfte landets dårligst stillede ud af fattigdom.

Venezuela etablerede nære forbindelser til det socialistiske Cuba, og brugte en god del af sin olierigdom som mæcen for venstreorienterede regeringer i Latinamerika. Hugo Chavez og hans "bolivarianske revolution" blev dermed USA's mest højlydte modstander på den vestlige halvkugle.

Det kunne gå, mens oliepriserne var høje, men satte samtidig gang i en inflationsbølge, der i sidste ende løbsk. I 2016 steg priserne i Venezuela 800 procent, og borgerne lever nu med regulær varemangel.

Oppositionen siger, at regeringen er inkompetent og korrupt - regeringen siger, at det alene skyldes økonomisk sabotage fra landets virksomhedsejer, producenter og velhavere.

Den nuværende præsident, Nicolas Maduro, blev indsat, da Hugo Chavez døde af cancer i 2013. Han fik sit mandat bekræftet ved et valg i april samme år.

Under Maduro er spændingerne mellem regerigen og oppositionen blevet forstærket, og Maduro beskriver situationen som en folkelig støttet revolution, der trues af amerikansk-styrede oppositionsgrupper, der vil styrte regerigen for enhver pris.,

Hugo Chavez døde i 2013, men dyrkes intenst af regeringens tilhængere - og af præsident Nicolas Maduro - der langt fra selv kan mønstre den samme folkelige tilslutning som forgængeren. (Foto: handout © Scanpix)

Hvem var Hugo Chavez?

Hugo Chavez blev født i 1954 og død den 5. marts 2013. Han var uddannet i militæret og blev oberst i faldskærmstropperne. I 1992 stod han i spidsen for et mislykket militærkup. Han blev fanget, dømt og fængslet, men benådet efter to år.

Han startede en politisk bevægelse, der rettede sig mod den ekstreme ulighed og den politiske klasses vildtvoksende korruption - og i december 1998 vandt han præsidentvalget klart.

I alliance med den øvrige venstrefløj fik han ændret forfatningen på adskillige afgørende punkter, og Chavez vandt alle efterfølgende valg, frem til sin død i 2013.

Men han havde modstandere. I 2002 forsøgte de at afsætte ham i et kup - befolkningens reaktion tvang kupmagerne til at opgive og løslade Chavez efter et par døgn.

De omfattende sociale programmer sikrede Chavez støtte - også langt ind i middelklassen. Det varede dog kun, indtil økonomien begyndte at stagnere, og varemangel, inflation og landets mangeårige problemer med kriminalitet og vold begynde at præge hverdagen for store dele af befolkningen.

Fem måneder før sin død blev han genvalgt til præsident med 54 procent af stemmerne.

Præsident Maduro i en typisk positur; med forfatningen (i lommeudgave) i hånden meddeler han at han indkalder en forfatningsgivende forsamling. Både regeringen og oppositionen siger, at de har tår på forfatningens grund i konflikten med modparten. (Foto: handout © Scanpix)

Hvem er Nicolas Maduro?

Den nuværende præsident Nicolas Maduro blev født i 1962. Han var buschauffør og fagforeningsmand og blev i 2000 indvalgt i parlamentet - Nationalforsamlingen for den bevægelse, der stod bag Hugo Chavez.

Maduro blev vicepræsident i 2012, og indsat som præsident ved Chavez' død i marts 2013. En måned senere vandt han det udskrevne præsidentvalg. Han opnåede 50,6 procent og sejrede med den snævreste margin siden 1999.

Under Maduro er protester og demonstrationer blevet mødt stadig mere hårdhændet, og flere af oppositionens ledere er blevet dømt og fængslet, blandt andet for at være ansvarlige for voldshandlinger i forbindelse med demonstrationer.

Afdøde Hugo Chavez til massemøde i det parti, han fik samlet til at stå bag sit politiske projekt - kaldet "socialismen i det 21. århundrede" og den bolivarianske revolution. Betegnelsen trækker på Simon Bolivar, der ledede frigørelse fra det spanske koloniherredømme i starten af 1800-tallet. (Foto: ho © Scanpix)

Hvad er PSUV?

PSUV står for Venezuelas forenede socialistiske parti. Dannet i 2007 som en sammenlægning af flere venstreorienterede partier og bevægelser, der støttede Hugo Chavez. Andre partiet og grupper på venstrefløjen afstod fra at slutte sig til.

PSUV er regeringspartiet bag Hugo Chavez, og siden Nicolas Maduro. Partiet oplyser selv, at det havde 7, 6 millioner medlemmer i 2014.

De mistede ved parlamentsvalget i 2015 det absolutte flertal i Nationalforsamlingen.

Henry Ramos Allup , en af oppositionsalliancen MUDs politiske ledere, taler på et pressemøde. Med kasketten ses Henrique Capriles, der to gange har været oppositionens præsidentkandidat. Ramos Allup blev valgt til formand for Nationalforsamlingen, da MUD vandt flertallet i 2015. (Foto: Carlos Garcia Rawlins © Scanpix)

Hvad er MUD?

MUD er Rundbordet for demokratisk enhed - oppositions-alliancen, der samler størstedelen af den politiske opposition i landet - fra socialdemokrater, over grønne til konservative, liberale og kristendemokrater.

Sammenslutningen vandt det absolutte flertal i parlamentet - Nationalforsamlingen - i december 2015, men regeringspartiet fik underkendt tre af de valgte ved domstolene. I næste ombæring erklærede højesteret, at Nationalforsamlingen var uden beføjelser, så længe de pågældende tre deputerede ikke trådte tilbage.

Oppositionens brug af flertallet i parlamentet er blevet blokeret af regeringen og domstolene.

Derfor har MUD forsøgt at aktivere den forfatningsgaranterede ret til at udskrive en folkeafstemning om præsidentens afsættelse. Men da MUD havde indsamlet det foreskrevne antal underskrifter, blev den videre proces stoppet administrativt.

MUD har har i flere omgange kaldt folk på gaden for at kræve præsidentens afgang, og sammenstødene med politiet er blevet stadig voldsommere.

Mæglingsforsøg og forsøg på at skabe en dialog - blandt andet med Vatikanet som mægler - er strandet.

Oppositionen har et massivt flertal i parlamentet, men har ikke kunnet omsætte det til politisk handling. Møderne i forsamlingen er derfor jævnligt blevet præget af tumulter og kaos. Stående i billedet ses MUD-deputerede. (Foto: Carlos Garcia Rawlins © Scanpix)

Nationalforsamlingen

Oppositionen vandt næsten to tredjedeles flertal i parlamentet ved valget 2015. Yderligere tre deputerede tilkendegav at de ville støtte MUD, og dermed ville oppositionen med forfatningen i ryggen kunne lægge meget stærkt pres på præsidenten.

Med 2/3 kan forsamlingen afsætte højesteretsdommere, tage initiativ til ændringer i forfatningen, og indkalde en forfatningsgivende forsamling, der kan skrive forfatningen helt om.

Og den kan sende lovforslag til folkeafstemning.

Regeringspartiet fik de afgørende tre deputerede erklæret ugyldige ved en domstol, og i marts i år erklærede Højesteret at domstolen overtog Nationalforsamlingens beføjelser, da parlamentet ikke har fulgt domstolens kendelser.

Demonstranter kræver "Valg nu". Det får de ikke. I steder indkalder præsident maduro en forfatningsgivende forsamlg - La Asamblea Constituyente (Foto: Christian Veron © Scanpix)

Forfatningsgivende forsamling

En forfatningsgivende forsamling, Asemblea Nacional Constituyente, kan skrive forfatningen helt om og sende et forslag til folkeafstemning.

Det var netop hvad Hugo Chavez gjorde i 1999, som nyvalgt præsident. Resultatet var en ny forfatning, der blandt andet øgede præsidentembedets beføjelser og afskaffede to-kammer systemet.

Den 1. maj meddelte Nicolas Maduro, at han indkalder en forfatningsgivende forsamling, med det erklærede mål at sætte de gamle politiske partier ud på sidelinjen. Den gældende forfatning giver ikke præcise retningslinjer for, hvordan deltagerne skal vælges. Regeringspartiet kan derfor godt tillægge den "græsrods-struktur", man har skabt som en form for lokalråd, en særlig vægt i udvælgelsen af kandidater.

Ingen - hverken tilhænger eller modstandere af Maduro - er i tvivl om, at målet er at skrive den oppositionskontrollerede Nationalforsamling helt ud af en ny forfatning.