BAGGRUND I to dage vidste ingen hvorfor luften var fyldt med radioaktiv stråling

Der gik to døgn, inden det sovjetiske nyhedsbureau sendte et meget kort telegram ud om ulykken på Tjernobyl for 30 år siden. En hel mandag knoklede ansatte på Risø og i Sundhedsstyrelsen med at finde ud af, hvorfor der var forhøjede målinger af radioaktiv stråling i luften.

For 30 år siden udbrød der brand i Tjernobyls reaktor fire. Der gik to døgn, inden offentligheden blev oplyst om ulykken. AFP PHOTO (Foto: ZUFAROV © Scanpix)

I en verden, hvor breaking news er hverdagskost, og hvor medierne kæmper om at komme først med det sidste nye, er det svært at forestille sig, at nyheden om en voldsom brand på et atomkraftværk kan holdes hemmelig i over to døgn.

Men det var det, der skete, da Tjernobyls reaktor fire eksploderede lørdag den 26. april 1986. To døgn gik, før verden fik bekræftet, at det forfærdelige var sket.

En af dem, der husker mandag den 28. april 1986 tydeligt, er Sven Poul Nielsen. Som ung forsker på Risø mødte han på arbejde den morgen og gjorde præcis, som han plejede: Han samlede og analyserede græsprøver; en rutineopgave, som havde til formål at vise, om der var udslip på Risø. Prøverne var altid negative – men ikke denne mandag morgen.

- Det var højst usædvanligt. Vi begyndte at tage flere græsprøver rundt om Risø, og vi begyndte at kontakte andre for at høre, om de vidste noget om, hvad der kunne være sket, fortæller Sven Poul Nielsen, der i dag er seniorforsker og stadig ansat på Risø - eller på DTU Risø, som stedet retteligt hedder i dag.

Svenskerne blev nervøse

Svenskerne var også mistænksomme. De havde nemlig også registreret et forhøjet niveau af radioaktiv stråling i luften og troede, at der var noget galt på kraftværket Forsmark. Kraftværkets monitorerer reagerede på forurening, når de ansatte trådte igennem dem og forlod kraftværket.

Advarselstrekant om radioaktivitet i Pripyat. / AFP PHOTO / SERGEI SUPINSKY (Foto: sergei supinsky © Scanpix)

- Men så viste det sig, at den også var gal med tøjet på dem, der gik ind på kraftværket.

- Vinden kom fra øst, og det indikerede, at der kunne være tale om en reaktorulykke i Sovjetunionen. Vi kontaktede russerne, men de nægtede, husker Sven Poul Nielsen.

Blev interviewet i Radioavisen

Det måleudstyr, som Risø havde stående udenfor, viste, at en radioaktiv sky havde bevæget sig hen over Risø i løbet af weekenden. Sammen med sine kollegaer blev han sat i gang med at lave et gigantisk måleprogram, der analyserede hundreder af prøver. Landmændene blev bedt om ikke at lade deres køer gå ude, for køerne skulle ikke spise græs, der var forurenet med radioaktiv stråling. En forurening, der i sidste ende kunne ende i børnemaver.

Det blev en lang mandag på jobbet for Sven Poul Nielsen. Og om eftermiddagen var der stadig ingen officielle meldinger om, hvad der var sket.

- Sidst på eftermiddagen havde jeg den ære at komme i Radioavisen. Jeg fortalte, at der ingen fare var for hverken mennesker eller dyr her i Danmark, fortæller Sven Poul Nielsen.

Manglede en underskrift fra Østtyskland

En anden, der var meget tæt på processen i de hektiske dage for 30 år siden, er Kaare Ulbak. Han var afdelingsleder i Sundhedsstyrelsen Institut for Strålebeskyttelse og husker, at en delegation fra Østtyskland var på besøg. Årsagen var, at der skulle underskrives en bilateral aftale – en varslingsaftale, der skulle sikre, at hvis der skete en ulykke på et østtysk atomkraftværk, så skulle østtyskerne ringe til Danmark med det samme. Det eneste aftalen manglede, var en underskrift.

Et billede fra den 9. maj 1986. Pilen peger på det sted, hvor ulykken skete. JAPAN OUT REUTERS/Tass (Foto: ITAR-TASS © Scanpix)

Delegationen havde netop spist frokost på Langelinie og var kommet tilbage til instituttet, da der lød rygter om ikke helt normale målinger på Risø.

- Der bredte sig en lidt hektisk stemning, og østtyskerne spurgte, hvad der skete. De var fagligt meget dygtige og meget interesserede, fortæller Kaare Ulbak.

Det blev en lang arbejdsdag for ham også, for ligesom Sven Poul Nielsen på Risø skulle han også analysere græsprøver.

Fødevareministeren slog i bordet

Rygterne blev ved med at svirre, men ingen vidste noget med sikkerhed før omkring klokken 21 om aftenen. På det tidspunkt udsendte det sovjetiske nyhedsbureau en kort erklæring på to linjer om ulykken. Nyheden om erklæringen nåede også den østtyske delegation, som på det tidspunkt sad til middag med den danske fødevareminister.

- Jeg var der ikke selv, men jeg har fået fortalt, at ministeren slog i bordet og råbte, at det var for galt, fortæller Kaare Ulbak, der gik på pension fra Sundhedsstyrelsen for lidt over to år siden.

Facebook
Twitter