Gaza-striben har været under en skærpet Israelsk økonomisk blokade, siden den militante gruppe Hamas tog kontrol over området i juni 2007.
Israel ville gerne svække Hamas og sætte en stopper for deres raketangreb på israelske byer.
Det betød, at Israel indførte, som et svar på Hamas' magtovertagelse, strenge restriktioner overfor den frie bevægelighed af mennesker og gods ind og ud af Gaza med argumentet om, at de ville sikre, at der ikke kom våben ind i landet.
Blokaden bliver dog af talrige organisationer anset som en ren og skær afstraffelse af den palæstinensiske civilbefolkning i området, fordi det er dem, der risikerer ikke at få mad, basisvarer eller medicin.
Menneskeskabt katastrofe: Israel kontrollerer alt ind og ud af landetAmnesty International har blandt kaldt blokaden en kollektiv afstraffelse og en menneskeskabt katastrofe.
FN har beskrevet situationen som en grusom, tilspidset og middelalderlig belejring, hvorimod Israel siger, at der ikke er nogen nød eller mangler i Gaza.
I løbet af de sidste tre år, siden Hamas tog kontrol over Gaza, og siden Israel indførte den økonomiske blokade, har Gazas befolkning på 1,5 millioner levet af mindre end en fjerdedel af blandt andet de basisfødevarer, som de modtog i december 2005.
Befolkningen lider under konfliktenIsrael sagde, at de ville tillade kun de vigtigste basisvarer ind i området, som befolkningen ikke kan leve foruden.
Der er dog en lang række varer, som Israel forbyder at komme ind i landet, såsom metalrør og gødning, fordi det kan bruges til at lave våben. Disse varer kan kun komme ind i landet, hvis der er tale om helt "ekstraordinære humanitære omstændigheder".
Mange nødvendige varer, som ellers er på FN's Hjælpeorganisation for Palæstina-flygtninge i Mellemøstens liste, såsom lyspærer, stearinlys, bøger, tændstikker, farveblyanter, madrasser, sko og tøj er blevet nægtet adgang flere gange.
Der er dog ting, som er tilladt at indføre i Gaza, men med mange begrænsninger, såsom for eksempel: Kød og tun på dåse, men ikke frugt på dåse, vand, men ikke juice, sesampaste, men ikke marmelade osv.. Mange ting som køleskabe til computeren
Israel har også skåret i brændstofforsyningerne og reduceret elektriciteten, hvilket har ført til en humanitær krise. Nogle civile er døde som resultat af dette, fordi Israel nægtede dem at forlade striben for at få medicinsk behandling.
Angrebene fortsatte og kostede civile menneskelivPalæstinensiske væbnede grupper fortsatte med at affyre raketter ind i Israel, hvorved flere israelske civile blev dræbt, og mange flere såret.
Ifølge Human Rights Watch overtræder disse overlagte handlinger rettet mod civile ligeledes international humanitær lov.
Eftersom Hamas har magten i Gaza-striben, er de ansvarlige for at stoppe ulovlige angreb, selv når de udføres af andre grupperinger.
Kort våbenhvileDen 19. juni 2008 blev en seks-måneders våbenhvile indgået mellem Hamas og Israel efter egyptisk mægling, men fjendtlighederne ophørte ikke fra nogen af siderne.
Israel genoptog sin blokade af Gaza-striben, hvilket førte til mangel på gas, elektricitet, vand og medicin, såvel som andre fornødenheder.
Dødstallene stigerBlokaden er i modstrid med 4. Geneve konvention og har store humanitære omkostninger.
Udover 1400 dræbte blev 100.000 civile gjort hjemløse og titusindvis blev traumatiserede af krigen.
FN skønner, at kun en fjerdedel af den nødvendigste nødhjælp kommer frem til det nødstedte Gaza og på grund af Israels blokade af Gaza har skoler, hospitaler og ødelagte private hjem ikke kunnet repareres, fordi blokaden forhindrer import af cement, stål og andre former for byggematerialer.
Med det nuværende tempo er det blandt andet i rapporten Failing Gaza blevet anslået, at genopbygningen af Gaza vil komme til at vare 500 år.
Kun få lastbiler med materialer har af Israel fået lov til at komme ind i Gaza siden invasionen i januar 2009.
Tidslinje over situationen i 2009
Torsdag den 1. januar
Et israelsk kampfly kastede en 1-tons-bombe over Hamas-lederen Nizar Rayans hjem i Jabaliya. Bomben var ikke rettet specifikt mod Rayan, men mod det formodede våbenmagasin og kommandocentral i huset. Bombningen var en såkaldt "roof knocking", hvor beboerne af målet får 10 minutter til at forlade det inden bombningen. Rayan valgte at blive i huset på trods af advarslen. Derved døde han og 9 kvinder, hvoraf fire var hans koner, samt hans 11 børn, og 30 andre blev sårede.
90 lastbiler fra internationale hjælpeorganisationer med mad og medicin blev lukket ind i Gaza-striben. Egypten blokerede sendinger med humanitært hjælp fra Qatar gennem Rafah-grænsen. Israel var dog villig til at tillade adskillige fly fra Qatar at lande i Israel, så nødhjælpen vil kunne sendes ind i Gaza med lastbiler.
Lørdag den 3. januar
Palæstinensiske øjenvidner fortalte, at en israelsk landoperation var i gang i den nordlige del af Gaza. Det drejede sig om en mindre kolonne af militære køretøjer støttet af helikoptere.
Regeringen oplyste, at formålet med indrykningen var at komme ind og kontrollere områder i Gaza, hvorfra militante palæstinensere har beskudt det sydlige Israel med raketter. 11 bliver dræbt og snesevis såret ved et luftangreb på en moske i Gaza.
Tirsdag den 6. januarIsraelske soldater trængte tirsdag morgen ind i Gazas næststørste by Khan Younis, og Gaza By var ifølge oplysninger fra nyhedsstationen Al-Jazeera omringet af soldater. Natten til tirsdag fortsatte de hårde kampe mellem Hamas-krigere og israelske soldater i Gaza, og ifølge Israel gik landinvasionen i store træk efter planen.
Fredag den 9. januarIsrael fortsatte med sin militære offensiv i Gaza, selvom FN i en resolution, som blev offentliggjort natten til 9. januar, krævede øjeblikkelig våbenhvile. Ligeledes afviste Hamas resolutionen, fordi den "ikke er til det palæstinensiske folks bedste", og fortsatte sine angreb på Israel. Den israelske premierminister, Ehud Olmert, udtalte den 9. januar som kommentar til FN's krav om våbenhvile: "Israel er aldrig gået med til, at nogen udefrakommende skal blande sig i landets ret til at forsvare sine borgere". Olmert tilføjede, at Israel ville fortsætte sin offensiv, indtil det har opnået sit mål om at stoppe Hamas' raketangreb på det sydlige Israel.
Tirsdag den 13. januarResterne af en bombet Moské i Gaza. Billedet er taget 12 januar 2009Israel strammer grebet om Gaza, da israelske kampvogne rykkede langt dybere ind i den palæstinensiske enklave end tidligere under offensiven mod Hamas-bevægelsen. Øjenvidner sagde samtidig til AFP, at kampvognene var rykket ind i flere byområder i udkanten af Gaza By. Den israelske brigadegeneral udtalte til Reuters: "Vi strammer grebet om byen". Samtidig fortsatte bombardementet af Hamas-mål i Gaza. Det israelske luftvåben angreb således flere end 60 mål i Gazastriben tirsdag morgen.
Der er tegn på, at Hamas er ved at være villig til at stoppe konflikten. Ismail Hanija, der er en af topfolkene fra Hamas har i en tv-tale for første gang åbnet op for at samarbejde om at stoppe blodudgydelserne.
Søndag den 18. januarHamas erklærer en omgående våbenhvile i Gaza og giver Israel en uge til at trække sine tropper ud af området. Hamas-embedsmanden Ayman Taha udtaler således til Reuters under forhandlinger i Egyptens hovedstad, Kairo: "Hamas og fraktionsgrupperne bekendtgør en våbenhvile i Gaza, som begynder omgående, og giver Israel en uge til at trække sig ud."
Israel er villige til at indgå fredsaftale på Hamas' vilkår. Premierminister, Ehud Olmert udtalte således, at de israelske styrker vil forlade det krigshærgede Gaza "så hurtigt som muligt". Denne udmelding kommer kort efter, at Israel erklærede en ensidig våbenhvile i Gaza.
Mandag den 19. januar Den skrøbelige våbenhvile i Gazastriben holdt natten over. De israelske styrker indledte efter den hidtil blodigste offensiv mod den palæstinensiske enklave en tilbagetrækning, efter at begge parter i weekenden besluttede at stoppe krigshandlingerne.