BAGGRUND Våbenlov skulle sikre USA mod indianere og englændere

Massakren i Orlando har igen rettet fokus mod den amerikanske våbenlovgivning, der blev nedfældet i en tid, hvor amerikanerne følte sig truet på flere fronter.

Den amerikanske våbenlov udspringer af et ønske om at kunne beskytte sig mod blandt andre de oprindelige amerikanere. (Foto: GARY CAMERON © Scanpix)

Amerikanerne har ret til bære skydevåben. Ret til at beskytte sig selv med skydevåben. Også med den slags våben, som kan skyde flere skud i sekundet og egentlig er produceret til krig.

Den ret blev nedfældet for mere end 200 år siden, mere præcist i 1791.

Loven beskytter "retten til at bære våben for at opretholde en velreguleret milits, så vi er i stand til at sikre en fri stat", lød det frit oversat i lovteksten. Det var en del af den såkaldte 'Bill of Rights', der blandt andet gav amerikanerne ret til at ytre sig og praktisere den religion, de havde lyst til.

Det er netop den lovtekst, som våbenlobbyen og andre fortalere for den liberale amerikanske våbenlovgivning hiver frem, når de argumenterer for, at man fortsat skal kunne købe blandt andet semiautomatiske rifler, som egentlig er produceret til krig.

- Lovgivningen er formuleret så kryptisk, at man har kunnet indføre forskellige former for våbenlovning, og i 2008 slog Højesteret fast, at retten til at bære våben skal forstås som en individuel rettighed, siger Jørn Brøndahl, der er lektor på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

Beskyttelse mod slaver og indianere

Men det var ikke umiddelbart tanken i 1791.

- Det handlede om, at man skulle have en væbnet milits, så der var et forsvar mod ydre fjender såsom englændere, spaniere og franskmænd, men også indianere, siger Jørn Brøndal.

Uafhængighedskrigen med England sluttede i 1783, og amerikanerne følte sig stadig truet af kolonimagten, da retten til at bære våben blev nedfældet.

- Det var et uvidende samfund under opbygning, hvor de havde brug for våben til at forsvare sig mod det vildnis, de etablerede sig i og til at jage, siger lektoren og fortsætter:

- Derudover nærede mange amerikanere en mistro til regeringen og ville derfor have mulighed for at beskytte sig, hvis regeringen skulle udvikle sig i en tyrannisk retning. Og mange havde stadig slaver, som de ville have mulighed for at beskytte sig imod, hvis der skulle komme et oprør.

Retten til at kunne beskytte sig selv fylder ifølge Jørn Brøndahl meget for pro-våben-bevægelsen.

- Det handler meget om ideologi og amerikanske frihedsrettigheder. Når man skal være en fri borger, så vil man også have ret til at bære våben, så man kan beskytte dem, man elsker, siger lektoren.

Mange vil have våben

Det er der rigtig mange amerikanerne der mener. Blandt andet mere end fem millioner medlemmer af den ekstremt stærke lobbyorganisation National Rifle Association (NRA), der blev etableret i 1871.

I 1970'erne tog NRA en drejning væk fra fokus på ret til at have jagtvåben til at fokusere generelt på retten til bære våben. Og det er lykkedes de våbenglade amerikanere at holde fast i deres våben.

Modstandere af våbenloven har i flere årtier forsøgt at få den strammet, fordi de mener, at de mange våben i private hænder er skyld i, at så mange bliver dræbt af skud hvert år. Ifølge det amerikanske site shootingtracker.com døde mere end 12.000 af skud alene i 2015.

Fortalere for den liberale våbenlovgivning anerkender ikke sammenhængen mellem antallet af våben i befolkningen og antallet af skuddrab. De argumenterer for at bevæbne "the good guys", så de kan forsvare dem selv og deres kære mod de, der vil gøre dem ondt.

I 1994 indførte daværende præsident, Bill Clinton, en lov, der forbød semiautomatiske rifler, såsom den AR-15-riffel Omar Mateen brugte til at dræbe 49 gæster på natklubben Pulse i Orlando i fredags. Den lov udløb i 2004 og blev ikke forlænget af George W. Bush, som overtog præsidentembedet efter Bill Clinton.

Barack Obama har senere - uden held - forsøgt at forbyde de semiautomatiske våben, og sådan lyder meldingen fra Demokraternes formodede præsidentkandidat Hillary Clinton også. Hun vil efter massakren i Orlando forbyde våben, der er produceret til krig.

Facebook
Twitter