Ballade i Belfast: Benzinbomber og en brændende bus hærger bybilledet

Den nordirske hovedstad, Belfast, har været scene for en række voldelige optøjer den seneste uge.

Den nordirske hovedstad Belfast har været plaget af uro i en uge. (Foto: Jason Cairnduff)

En kapret bus sat i brand, flyvende molotovcocktails og stenkast efter politiet.

Det lyder måske som et flashback til tidligere tiders Nordirland, men det er rent faktisk nogle af de scener, der for tiden udspiller sig i den nordirske hovedstad, Belfast, som de seneste seks dage har været plaget af massiv uro og vold.

Og årsagerne til optøjerne er mange.

I landets loyalistiske miljø har vreden ulmet i længere tid. Det fortæller DR’s korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen.

- De sidste måneder har politiet advaret om øget aktivitet og stigende vrede i det loyalistiske miljø på grund af brexit. Det er den vrede, vi ser blive udfoldet i form af voldelige optøjer nu.

Slagsmålet om grænsen

Loyalisterne identificerer sig som britiske, og derfor har brexit-aftalen, der blev indgået med EU, gjort dem vrede og utilfredse. For da der endelig blev sat et punktum i de langvarige forhandlinger, blev parterne enige om at placere en handelsgrænse mellem Nordirland og resten af Storbritannien.

Og den grænse har fået loyalisterne til at føle, at de britiske politikere har vendt ryggen til dem, forklarer Tinne Hjersing Knudsen.

- Loyalisterne føler sig forrådt af politikerne i London og føler sig afskåret fra resten af det forenede kongerige, siger korrespondenten.

Men det er ikke det eneste, der har vakt harme hos loyalisterne og sendt dem på gaden. Også en begravelse for den republikanske politiker Bobby Storey sidste år har været med til at få bægeret til at flyde over.

Til begravelsen deltog flere irske republikanere, blandt andet fra det politiske parti Sinn Féin, og her blev landets coronarestriktioner angiveligt brudt.

Det har ikke haft konsekvenser for de deltagende republikanere, da politiet valgte ikke at retsforfølge dem.

Den beslutning er loyalisterne fortørnede over, hvilket har fået dem til at smide anklager om forskelsbehandling efter politiet.

Volden vækker bekymring

Nordirland har tidligere var præget af en længere periode med konflikt, der blandt andet handlede om landets uafhængighed.

Det var en strid, hvor omkring 3.500 mistede livet. Og i 1998 blev der indgået en fredsaftale, langfredagaftalen, der foreløbigt satte kampene på pause.

Men det er ikke kun folk, som selv har været vidne til den periode, der lige nu går på gaden.

For bag angrebene er også en del unge mennesker. Forleden blev en 13-årig arresteret i forbindelse med gadekampene, der har ført til flere sårede politimænd.

Balladen har også fået den britiske premierminister Boris Johnson til tasterne.

- Jeg er dybt bekymret over de voldelige scener i Nordirland. Det gælder angrebene mod politiet, som beskytter borgerne og butikkerne, et angreb mod en buschauffør og overfaldet på en journalist. Måden at løse det på er gennem dialog - ikke gennem vold og kriminalitet, skrev han på Twitter.

Grænsedragningen i det irske hav var et af de ømmeste punkter i brexit-forhandlingerne – og den største knast at overkomme, blandt andet på grund af risikoen for at puste til den gamle konflikt mellem Irland og Nordirland.

Nu har de seneste dages vold i Nordirland fået folk, der leder efter en at placere et ansvar hos, til blandt andet at kigge i den britiske premierministers retning.

For den aftale, han lavede med EU, førte til et hårdt brexit, der har fået loyalisterne til at boble over.

- Der er en meget heftig debat om Boris Johnsons rolle i volden, der eskalerer sådan i øjeblikket. Han gennemførte det hårde brexit og skabte vreden i det loyalistiske miljø. Man mener, at han selv har et ansvar, fortæller Tinne Hjersing Knudsen.

Der er i dag indkaldt til hastemøde i det irske parlament om situationen, og repræsentanter fra den britiske regering er også taget afsted til Belfast.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk