Banen er kridtet op inden EU-topmøde: Danmark skal have større rabat, men regningen stiger

Men den samlede EU-regning står stadigvæk til at blive større, viser et nyt kompromisforslag.

Om en uge skal statsminister Mette Frederiksen (S) forsøge at lande en aftale om en genopretningspakke med de andre EU-lande. Men parterne er stadigvæk langt fra et kompromis. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Der var både gode og dårlige nyheder for statsminister Mette Frederiksen (S), da rådsformand Charles Michel her til formiddag præsenterede sit forslag til, hvordan EU's fremtidige budget og en kommende genopretning af den europæiske økonomi efter coronakrisen skal finansieres.

EU-formanden foreslår, at Danmarks årligte rabat på indbetalingerne til EU-kassen vokser fra én milliard kroner i dag til halvanden milliarder fremover. Trods det, er der alligevel udsigt til, at der fremover skal sendes flere penge fra den danske statskasse til fælleskassen i Bruxelles.

- Med det kompromisforslag er der lagt op til, at EU's samlede budget kommer til at vokse de kommende syv år. Og hvis budgetforslaget vedtages i den form, kan det danske bidrag til EU-kassen samlet vokse med flere milliarder kroner om året, fortæller DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg, og tilføjer:

- Præcis hvor meget, det årlige danske EU-kontingent kommer til at vokse, er umuligt at sige. Det afhænger af en række faktorer, som skal forhandles ved EU-topmødet i næste uge.

Her er målet for de 27 stats- og regeringschefer at blive enige om EU's store genopretningspakke efter coronakrisen. Pakken kommer til at bestå af to dele:

EU’s næste langtidsbudget, som fastsætter, hvor mange penge unionen har at gøre godt med i de kommende syv år, og en milliardstor genopretningsfond, der skal være med til at genstarte landenes økonomier. Og det bliver Charles Michel, der som formand skal forsøge at lande et kompromis.

- Alle rundt om forhandlingsbordet bliver nødt til at bevæge sig, hvis vi skal blive enige om en aftale, sagde han.

Formanden for Det Europæiske Råd, belgieren Charles Michel, har i de seneste uger talt med EU's stats- og regeringschefer for at høre, hvor de står i forhold til genopretningspakken. (Foto: Kenzo Tribouillard © Scanpix)

Dansk krav om mindre budget

Danmark udgør sammen med Sverige, Holland og Østrig en gruppe af såkaldte sparelande, som har presset på for at holde EU-budgettet i ro. Og ser man på rådsformandens kompromisforslag, er landene i sparebanden nogle af dem, som skal justere deres holdninger, hvis der skal komme en aftale.

Her foreslår Charles Michel nu, at det ender på godt 8.000 milliarder kroner. Det er noget lavere end i det seneste udspil fra maj, hvor kommissionen lagde op til et budget på knap 8.200 milliarder kroner. Men det er stadigvæk en del højere end det, den danske regering kæmper for, nemlig et budget, der er "så tæt på" 7.822 milliarder kroner som muligt.

Derudover foreslår Charles Michel, at den særlige genopretningsfond, som har fokus på at få bragt den europæiske økonomi på fode igen, bliver indrettet på en måde, der ligger langt fra Danmarks ønsker.

Formanden lægger op til, at medlemslandene i fællesskab skal låne næsten 5.600 milliarder kroner. Langt størstedelen af pengene, 3.725 milliarder kroner, skal gives som tilskud til projekter i de lande, hvis økonomi er hårdest ramt. Og de penge skal ikke betales tilbage.

Det går stik imod regeringens ønsker. Danmark har sammen med de andre 'sparelande' indtil nu insisteret på, at økonomisk hjælp til andre EU-lande skal gives i form af lån og ikke tilskud. Det er lande som Tyskland, Frankrig og Italien imod. Men Charles Michel mener dog ikke, at hverken Danmark og de tre andre lande er "urimelige" i deres krav.

- Jeg har respekt for alles holdninger. Og det er vigtigt, at vi i alle medlemslandene forstår hinandens begrænsninger og sårbarheder. Det er det første skridt, hvis vi skal lande en aftale, sagde han og understregede, at der også vil komme krav til, hvad pengene skal bruges på, heriblandt nationale reformer af eksempelvis arbejdsmarkedet og skattesystemerne.

Grøn imødekommelse

Ifølge Ole Ryborg har regeringerne i Danmark, Sverige, Holland og Østrig nu indset, at de ikke kan få alle deres krav opfyldt.

- Der vil komme hjælp til hårdt ramte EU-lande i form af tilskud, og EU-budgettet kommer til at vokse mere end sparelandene bryder sig om. Men hvis sparelandene skal gå på kompromis og acceptere både tilskud og et større EU-budget, så skal landene imødekommes på andre områder, siger han og peger på Holland, der eksempelvis kræver, at de lande, der modtager tilskud, skal overvåges økonomisk.

- Der skal også stilles krav til, at landene gennemfører økonomiske reformer som forbedrer deres økonomi. Og ser man på Danmark, er der eksempelvis krav om, at en stor del af de penge, som bruges fra EU´s budget, skal bruges til grønne investeringer som et led i kampen mod klimaforandringerne, siger Ole Ryborg.

Og når det gælder grønne krav, er rådsformanden klar på at imødekomme danske krav om et grønt EU-budget. Charles Michel foreslår blandt andet, at 30 procent af genopretningspakken skal bruges på klimaet. Det hidtidige mål har været 25 procent, hvilket ifølge den danske regering har været et minimum.

Dertil skal mange af pengene bruges på at digitalisere Europa, ved blandt andet at investere i udbygning af bredbånd og nye satellitter.

Fra dansk side er der fokus på, at det næste EU-budget skal være grønt og klimavenligt. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Maraton-topmøde i vente

Ved siden af det lægger rådsformanden op til, at der bliver indført tre nye indtægter, herunder et plastbidrag og en CO2-grænseafgift, som skal være med til at finansiere genopretningspakken. Og han vil også etablere en særlig brexitfond på fem milliarder euro, som skal bruges til at hjælpe de lande, der vil blive ramt hårdest, hvis de igangværende frihandelsforhandlinger ender uden et resultat.

EU-topmødet går i gang på næste fredag klokken 10, og det er indtil videre sat til at vare til og med lørdag. Den tyske kansler, Angela Merkel, sagde tidligere på ugen, at det er altafgørende for EU’s fremtid, at lederne hurtigst muligt når til enighed om en aftale.

- Denne dybe økonomiske krise viser os, at tiden er kostbar. Og vi har ingen tid at miste, for det vil kun være de svageste, det går ud over, sagde kansleren, som samtidig opfordrede landene til at udvise "overordentlig stor solidaritet" med hinanden.

Men ifølge Ole Ryborg er der langt fra sikkert, at landene kan nå at blive enige på blot to dage.

- Alle EU-lande er hårdt pressede på grund af corona-pandemien, så ingen er begejstrede for at sende flere penge til den fælles EU-kasse i Bruxelles. Til gengæld argumenterer næsten alle lande for, at de har brug for mere hjælp fra EU-kassen fremover. Så der er lagt op til noget af et maraton-topmøde, hvis der skal landes en aftale ved EU-topmødet, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk