Bekymrende krigshandlinger på kanten af Europa: Forstå konflikten i Nagorno-Karabakh

Hårde kampe har i weekenden præget den omstridte region, Nagorno-Karabakh.

Den seneste uges sammenstød i den omstridte regionen Nagorno-Karabakh er de værste mellem Armenien og Aserbajdsjan siden 1990'erne. De to parter i konflikten har hver deres stormagt i ryggen. De kristne armeniere støttes af Rusland - mens det fortrinsvist muslimske Aserbajdsjan har Tyrkiet i ryggen.

DR Nyheders to korrespondenter Michael S. Lund og Matilde Kimer sidder lige nu og følger konflikten, der er ved at udvikle sig en regulær stedfortræderkrig, i henholdsvis Istanbul og Moskva.

- Det er i og for sig en ”klassisk” postsovjetisk konflikt om, hvorvidt det er folket og indbyggerne eller statens grænsedragninger i 1991, der skal afgøre, hvem man er, og hvor man hører til, siger Matilde Kimer.

- Det handler ikke kun om Aserbajdsjan og Armenien, men også om det turbulente forhold mellem Rusland og Tyrkiet. Putin og Erdogan har et tæt forhold, men står på hver sin side af en række konflikter. Den her konflikt er endnu test af, hvor meget de to ledere egentlig kan enes om, siger Michael S. Lund.

Kampene er taget til i weekenden

Igen i weekenden var der hårde kampe i den omstridte region, Nagorno-Karabakh, i det sydlige Kaukasus. Også i dag bliver der sendt raketter frem og tilbage over grænsen til Aserbajdsjan.

Og at Aserbajdsjan og Armenien - og oprørsrepublikken Nagorno-Karabakh - virker til at være nået til et punkt, hvor man opgiver en diplomatisk konfliktløsning og kaster sig ud i en militær konflikt, er i følge Matilde Kimer ikke en større overraskelse.

- Der har været kampe i en uge nu, og vi har set videoer hertil morgen, hvor man kan se store raketter slå ned i hovedbyen i Nagorno-Karabakh, der hedder Stepanakert. Der er busser med kvinder, børn og ældre mænd, der kører væk fra området, fordi man er alvorligt bange for, at det her kun bliver værre, Ruslandskorrespondent Matilde Kimer.

Se nogle af de relativt få levende billeder, der er sluppet ud fra kampene i Nagorno-Karabakh:

Konflikten er langtfra ny. Den har særligt ulmet, siden Sovjetunionen gik i opløsning. I midten af 90'erne blev omkring 30.000 dræbt i kampe i og omkring Nagorno-Karabakh, dertil blev godt en million blev fordrevet fra deres hjem.

- Når Tyrkiet erklærer sig klar til at støtte Aserbajdsjan med alle midler, handler det også om, at Tyrkiet i stigende grad er klar til at involvere sig militært i konflikter for at få indflydelse i regionen. Tidligere, når kampene er blusset op, har Tyrkiet i højere grad forsøgt at dæmpe konflikten. Denne gang spiller man langt mere med musklerne, siger korrespondent i Mellemøsten Michael S. Lund og fortsætter:

- Konflikten fylder enormt meget både i tyrkiske medier og hos politikerne, hvor mange støtter Erdogans kurs. Aserbajdsjanere taler en dialekt af tyrkisk, og der er meget tætte bånd mellem de to lande, så mange tyrkere ser landet som en ´broder-nation’.

Organisationen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder har tidligere sagt, at 850 pro-tyrkiske militante er rejst fra Syrien til Aserbajdsjan for at deltage i kampene. Aserbajdsjan kalder rapporterne for "desinformation".

SAGEN KORT

  • Nagorno-Karabakh ligger inde i Aserbajdsjan, men er rent faktisk en selvstændig enklave med egen præsident, valuta og eget flag, støttet af Armenien.

  • Konflikten i regionen startede i slutningen af 1980'erne op til Sovjetunionens fald.

  • Dengang stemte de etnisk armenske indbyggere i Nagorno-Karabakh for at blive en del af Armenien, hvilket udløste en krig, der først blev sat en stopper for ved våbenhvilen i 1994.

Stigende antal civile tab

Aserbajdsjanske styrker har siden søndag morgen udført raketangreb mod Stepanakert. Det oplyser talsmand for Armeniens forsvarsministerium Artsrun Hovhannisjan til nyhedsbureauet AFP og Arajik Haratjunjan, leder i Nagorno-Karabakh, til dpa.

Aserbajdsjansk militær oplyser ligeledes, at flere både store og små byer i landet er blevet udsat for artilleriangreb. Flere skal have mistet livet i den forbindelse, hævder militæret.

Kampene mellem de armenske separatister og aserbajdsjanske styrker brød ud for en uge siden.

- For det første er der det menneskelige aspekt: Der bliver lige nu dræbt mennesker hver dag i en konventionel krig; hvor man kører artilleri frem og skyder ind i områder, hvor der både opholder sig soldater og civile, siger Matilde Kimer og fortsætter:

- For det andet har vi før set krige i den her region og i hele Kaukasus, men når man står med en konflikt, der har potentiale til at udvikle sig til en proxykrig, hvor mange andre lande udkæmper deres konflikter dér, så synes jeg, at man også i Europa bør være bekymrede.

Billeder viser ifølge Aserbajdsjans forsvarsministerium missiler affyret under en militær aktion nær grænsen til Nagorno-Karabah i sidste uge. (Foto: AZERBAIJAN DEFENCE MINISTRY/HAND © Scanpix)

Kampene har både kostet flere hundrede soldater og civile livet.

De seneste to dage er kampene intensiveret, og slagmarken har spredt sig ud over Karabakh-regionens grænser. Derfor holder det internationale samfund vågent øje med situationen. Både EU, USA, Tyrkiet og Rusland har opfordret de stridende parter til at stoppe kampene med det samme.

Tidligere af den artikel fremgik det, at også det Armenske Folkedrab under Første Verdenskrig skulle have relation til konflikten i Nagorno-Karabakh. Det er ikke retvisende.

Facebook
Twitter