Angreb på hospitaler, ambulancer og læger i Ukraine bekymrer WHO

Angreb mod sundhedsfaciliteter er blevet en del af strategien ved moderne krigsførelse, lyder det fra WHO.

En mand rydder op i murbrokkerne på et psykiatrisk hospital i Mykolaiv, Ukraine, efter hospitalet er blevet ramt af et luftangreb, 22. marts 2022. (Foto: Nacho Doce © Ritzau Scanpix)

Tidligere på måneden blev et hospital i byen Izyum syd for Kharkiv i Ukraine ramt af, hvad ukrainske myndigheder betegner som et granatangreb orkestreret af russiske styrker.

Videoklip og billeder - angiveligt fra det ødelagte hospitalsområde - blev efterfølgende delt på nettet af byens viceborgmester, Volodymyr Matsokin, der berettede om massive ødelæggelser af blandt andet hospitalets operationsstuer.

Mens det på nuværende tidspunkt er umuligt at fastslå de nøjagtige omstændigheder ved angrebet, indgår det i en bekymrende statistik.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har, siden krigen brød ud for godt en måned siden, registreret mere end 70 angreb rettet mod hospitaler, ambulancer og læger i Ukraine.

WHO betegner ifølge BBC angreb mod sundhedsfaciliteter som en del af strategien ved moderne krigsførelse.

Og angrebene på sundhedsfaciliteter i Ukraine er en foruroligende tendens, lyder det.

- Vi er bekymrede over, at antallet stiger dagligt.

Sygeplejersker behandler et barn, mens beskyttende sandsække er placeret i vinduerne, på et hospital i Zaporizhzhia i Ukraine den 22. marts 2022. (Foto: EMRE CAYLAK © Ritzau Scanpix)

- Sundhedsfaciliteter bør være sikre steder for både læger og sygeplejersker, men også for patienter, der har brug for behandling. Det her bør ikke ske, siger Dr. Jarno Habicht, som er ansvarlig for WHO's arbejde i Ukraine, til BBC.

'Ligner bevidst strategi'

Siden Ruslands invasion 24. februar har WHO registreret og bekræftet 72 separate angreb mod for eksempel hospitaler og ambulancer i Ukraine. Angrebene har kostet mindst 71 personer livet og såret 37, melder organisationen.

De fleste angreb har ramt hospitaler, køretøjer til transport af medicin og medicinsk udstyr og lagre. Men WHO har også registreret, hvad der betegnes som "sandsynlige" bortførelser eller tilbageholdelser af sundhedsansatte og patienter.

Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militærforsker ved Forsvarsakademiet, mener ikke, at man kan slå fast, om angrebene på sundhedsfaciliteterne er en bevidst strategi.

Men det begynder at se sådan ud, mener han.

- I forvejen bliver der jo angrebet mange civile objekter, så det kan jo være en tilfældighed eller en fejl, siger han.

- Men med et så højt antal angreb, som vi har set på hospitaler i Ukraine, begynder det da at ligne en bevidst strategi mere og mere.

Det betragtes som en krigsforbrydelse at angribe civile hospitaler. Rusland har gentagne gange afvist, at landets styrker angriber civile mål.