Officer på belejret stålværk bønfalder om gentagelse af kendt redningsaktion fra Anden Verdenskrig

Det vil blive 'nærmest umuligt' for Rusland at lade ukrainske soldater gå, mener ekspert.

Azovstal-stålværket i havnebyen Mariupol dækker 11 kvadratkilometer og har været genstand for voldsomme kampe. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

- Red Mariupol-garnisonen, giv os muligheden for at blive evakueret.

Sådan lyder bønnen fra de ukrainske soldater, der er i ugevis har været forskanset på stålværket Azovstal i Mariupol i det sydøstlige Ukraine.

I en grynet og underbelyst video, der angiveligt er optaget i denne uge, sammenligner en ukrainsk officer situationen med en af Anden Verdenskrigs mest berømte redningsaktioner: Operation Dynamo i 1940.

Her blev britiske og franske soldater, der var forskanset i den franske havneby Dunkerque, reddet og fragtet over Den Engelske Kanal af en improviseret flåde af militrære skibe og civile både.

- Det er ikke 1940, men 2022. Folk vil dø her, de sårede vil dø. De, som er i live, vil blive dræbt i kampene. Civile dør i beskyttelsesrummene, i husene, og boligblokkene, hvor de bliver henrettet, siger Serhij Volyna, officer ved Ukraines 36. Marinebrigade.

Hundredvis af ukrainske soldater og civile har i flere uger været forskanset på det store stålværk. De ukrainske soldater, der er omringet af russiske styrker, har ignoreret flere frister til at overgive sig. Og Ukraine har ikke taget imod russiske tilbud om at evakuere civile.

I dag er FN's generalsekretær, António Guterres, i Kyiv for at forhandle med Ukraines præsident. Og på dagsordenen er også mulige løsninger for situationen omkring stålværket.

Da António Guterres tidligere på ugen besøgte den russiske præsident i Moskva, sagde han, at Putin "i princippet" er indstillet på at finde en løsning på evakuering af civile.

Men det kan blive særdeles svært at nå til en aftale, erkender Guterres.

- Vi har ikke at gøre med mennesker, som er i deres hjem eller et offentligt sted, men inde i en bunker under meget dramatiske forhold, siger han til BBC.

De ukrainske soldater efterlyser dog en form for redningsaktion som den i 1940.

- De allierede soldater fra Storbritannien og Frankrig endte på den franske kyst omringet af tyske styrker, og Hitler beordrede personligt fremrykningen indstillet for at tillade en allieret evakuering, siger Serhij Volyna i videoen.

- Flere end 300.000 personer blev reddet i en evakuering, der blev udført så hurtigt som muligt med alle typer skibe og civile både, siger han.

Anders Puck Nielsen, forsker ved Center for Maritime Operationer ved Forsvarsakademiet, tvivler på, at den slags redningsaktion er muligt.

- I Dunkerque var det briterne, der kom ind og lavede en landgang, siger han.

- Jeg har virkeligt svært ved at se, hvordan det skulle virke. De belejrede soldater er bare i en rigtig dårlig situation, hvor russerne har kontrol over farvandet, landjorden omkring dem og luftrummet over dem, siger han.

Historikerne har længe diskuteret, hvorfor Adolf Hitler i maj 1940 beordrede sine generaler til at standse den endelige fremrykning mod de forskansede franske og britiske soldater.

En af teorierne er, at han ville spare på materiel og mandskab. En anden, at han ville gøre det nemmere at forhandle fred senere ved at forskåne briterne og franskmænd for et ydmygende nederlag.

FN's generalsekretær Antonio Guterres drøftede en mulig evakuering af stålværket i Mariupol med den russiske præsident, Vladimir Putin, da de mødtes i Moskva tirsdag. (Foto: VLADIMIR ASTAPKOVICH / KREMLIN P © Ritzau Scanpix)

Men at Vladimir Putin frivilligt skulle indgå en aftale om at lade de ukrainske soldater på stålværket gå, tvivler Anders Puck Nielsen meget på.

- Det er i det her område, at den berømte Azov-bataljon er. I den russiske optik er det nogle af de værste nazister - lige præcis dem, som det hele handler om.

- Så tanken om, at man skulle lade dem gå. Det vil være nærmest umuligt i den russiske optik af, hvad krigen handler om, siger Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet.

Det er netop tilstedeværelsen af Azov Regimentet, der har sit udspring i den ekstremistiske og nationalistiske højrefløj, som er en del af den russiske regerings begrundelse for at gå ind i Ukraine.

Det har da også indtil videre været svært at nå til enighed om evakuering af de civile, der ifølge flere videoer befinder sig i beskyttelsesrum under stålværket.

Mandag sagde rusisske myndigheder, at der var en aftale, hvilket Ukraines forhandlere afviste.

- På nuværende tidspunkt er der grund til pessimisme, siger Anders Puck Nielsen.

- For hvis man kunne nå til enighed, hvorfor er man så ikke nået til enighed allerede? Men jeg vil da ikke 100 procent udelukke, at man kan finde en måde at gøre det på, siger han.

Men "djævlen ligger i detaljen", understreger han.

- Det er svært, fordi russerne rigtig gerne vil have en evakuering til Rusland eller russisk-kontrollerede områder og have styr på, hvem der kommer ud, og om der er nogle iblandt, som har deltaget i kampene, siger han og tilføjer:

- Det handler også om, hvad ukrainerne vil stille sig tilfredse med. Er de tilfredse med den sikkerhed, der kan tilbydes? Og vil de være interesseret i en humanitær korridor, der leder over i russisk fangenskab?

FN’s generalsekretær, António Guterres, der i dag skal mødes med Ukraines præsident, håber på, at det vil være muligt at påbegynde en evakuering af civile på stålværket i Mariupol i løbet af fredag.