Belgisk ekspert møder mødre i syrisk fangelejr: Jeg siger til dem, at de skal lade deres børn tage hjem

Send børnene hjem, mener Heidi de Pauw, som har været med til at hjemtage belgiske børn fra fangelejre i Syrien. 

En pige på en stribe af ny asfalt i al-Roj-lejren. Barnet på billedet er ikke et af de danske børn i lejren. (Foto: Puk Damsgård)

Sidste gang Heidi de Pauw fra den belgiske organisation Child Focus besøgte de internationale kvinder fanget i annekset i Al-Hol-lejren, blev hun angrebet. Af børn.

- Det var meget skræmmende. Jeg tror, over hundrede børn kom løbende og omringede os og kastede med sten. De var som hooligans, siger de Pauw, der er CEO i organisationen.

- Det er ISIS, der kontrollerer den lejr. Det er ikke kurderne. Og det er ikke et sted for børn at vokse op. Både i al-Hol og al-Roj vokser radikaliseringen. Du kan se den tydeligst i al-Hol. Men den findes også i al-Roj. Jeg kender kvinder dér, som helst ville bo i kalifatet, hvis det stadig eksisterede, siger hun.

Al-Roj-lejren strækker sig over et forblæst, goldt og i disse måneder koldt stykke jord i det nordøstlige Syrien. (Foto: Puk Damsgård)
Al-Roj-lejren strækker sig over et forblæst, goldt og i disse måneder koldt stykke jord i det nordøstlige Syrien. (Foto: Puk Damsgård)

Thomas Renard, der er forsker og professor ved Egmont - Royal Institute for International Relations, har de seneste 15 år specialiseret sig i terror og radikalisering hos fremmedkrigere og deres børn. Han bekræfter, at der er stærke kræfter i lejrene, der forsøger at genetablere kalifatet.

- Det betyder jo, at der er børn, der lever i et radikaliseret miljø. Og vi har fået rapporter om, at børn af mødre, der ikke er radikaliseret, bliver udsat for seksuelle og voldelige overgreb udført af andre radikaliserede mødre og børn i lejrene.

- Men, bemærker Thomas Renard:

- Radikalisering er en proces, hvor folk over en periode udvikler mere ekstreme holdninger. Mange af børnene er meget unge. De fleste er under 12 år. Og man skal passe på at snakke om radikalisering hos børn under seks år. Det er mere noget, man kan begynde at se hos de lidt ældre børn i præ-teenageårene.

Niårig hjem uden mor

Grundet radikaliseringen, der foregår i lejrene, går Heidi de Pauw ind for “pragmatiske løsninger” for så hurtigt som muligt at få repatrieret de resterende 33 belgiske børn fra al-Hol og de 20 børn, der sidder fanget i al-Roj-lejren.

I øjeblikket huser lejrene al-Roj og al-Hol 600 udenlandske kvinder og deres børn. Dette billede er taget under DR's besøg i al-Roj-lejren sidste år og er ikke af det danske barn. (Foto: Mads Køngerskov)

Fra Danmark opholder sig mindst to mænd, syv kvinder og 19 børn i fangelejrene i det nordlige Syrien.

Den belgiske regering er villig til at repatriere børnene, hvis mødrene vil sende dem hjem. Men hjemsendelserne er baseret på hver enkelt sag fra gang til gang. Senest omkring jul blev en niårig dreng hentet til Belgien uden sin mor. Hun forlod Belgien med ham i 2014, da han var tre år, og giftede sig med en IS-emir og flyttede rundt med drengen i IS-kalifatet.

- Han har det allerede bedre, siger Heidi de Pauw, der fik Syrien på landkortet første gang i 2011 og 2012, da belgiske forældre henvendte sig med savnede børn, der var rejst dertil for at deltage i krigen mod det syriske regime.

Før krigen i Syrien arbejdede de Pauw med seksuelt misbrugte og forsvunde børn.

Siden har hun været i Syrien tre gange, besøgt kvinderne i lejrene og været med til at repatriere seks børn. Det var ”de nemme sager,” som hun kalder de børn, der er forældreløse, eller som har en forsørger, enten far eller mor, hjemme i Belgien.

Heidi de Pauw går ikke ind for tvangsfjernelse af børnene. Men i modsætning til flere organisationer i Danmark mener hun, at mødrene ikke nødvendigvis behøver at rejse med børnene hjem.

- I den ideelle verden bør de selvfølgelig være sammen. Men sådan er virkeligheden ikke. Belgien nægter at hente hele familien. Derfor siger jeg: "Lad jeres børn tage hjem." Folk bliver vrede, når jeg siger det. Men jeg tænker på barnets tarv.

Så hvis du stod over for en kvinde, hvis barn var erklæret psykisk syg, ville du anbefale hende at lade sig skille, selvom det ifølge eksperter kan betyde yderligere traumer for barnet?

- Ja, det ville jeg. Det er en mulighed for at få barnet væk fra det miljø, der er så farligt for børnene at være i, siger Heidi de Pauw.

’Hvad sker der, hvis vi lader dem sidde?’

I flere tilfælde er det lykkedes belgiske kvinder at flygte ud af al-Hol-lejren og til Tyrkiet.

Når de først når et diplomatisk kontor, er Belgien tvunget til at hente både kvinderne og deres børn hjem.

- Så snart de ankommer til Belgien, bliver børnene separeret fra mødrene, der bliver fængslet. Børnene kommer på hospitalet, og en Børne- og Ungdomsdomstol beslutter, om barnet skal bo hos en plejefamilie eller hos familiemedlemmer. I begyndelsen har mødrene ingen besøgende, siger hun:

- Mange mødre er overbeviste om, at de vil se deres børn ofte, men det er ikke tilfældet. Det kan tage fire måneder, før den første kontakt er etableret.

Ifølge en rapport fra Egmont - Royal Institute for International Relations, som Thomas Renard har været med til at skrive, er mindst 40 kvinder fra blandt andet Belgien, Sverige, Holland og Tyskland flygtet det seneste år.

Thomas Renard, hvad vil du anbefale, at de europæiske regeringer gør med deres statsborgere i lejrene i Nordsyrien?

- De skal hjemtages sammen med deres mødre. Det er den bedste løsning. Man skal spørge sig selv, hvad sker der, hvis vi lader dem sidde? Spørger han og svarer selv:

- Vi har allerede set, at flere er flygtet fra lejrene for at tage "hjem". Og kurderne har flere gange sagt, at de hverken har lyst eller kapacitet til at beholde dem i al evighed. Så med stor sandsynlighed ender de her lige meget hvad.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter