Belgisk premierminister: Det vi frygtede er sket

- Vi er udsat for et blindt, voldeligt og fejt angreb. Det er et tragisk øjeblik i vores lands historie, siger den belgiske premierminister.

  • Den belgiske minister opfordrer alle til at bevare roen og til at være solidariske. (Foto: NICOLAS MAETERLINCK © Scanpix)
  • På pressemødet deltog den belgiske udenrigsminsister Didier Reynders (længst tv), statsanklager Frederic Van Leeuw (anden tv), Belgiens premierminister Charles Miles (tredje tv) og den belgiske indenrigsminister Jan Jambon (th). (Foto: NICOLAS MAETERLINCK 003247531063 © Scanpix)
1 / 2

- Det, vi frygtede, er sket.

Sådan lød åbningskommentaren fra den belgiske premierminister, Charles Michel, i dag på et pressemøde, efter at den belgiske hovedstad Bruxelles er blevet ramt af omfattende eksplosioner, som har dræbt og såret adskillelige.

- Vi er udsat for et blindt, voldeligt og fejt angreb. Det er et tragisk øjeblik i vores lands historie, sagde Charles Michel på pressemødet, der begyndte kl. 11:40.

Han havde et klart budskab til sit folk og alle, der opholder sig i Bruxelles:

- Jeg opfordrer alle til at bevare roen og at være solidariske.

pressemødet bekræftede myndighederne, at der er tale om to eksplosioner, som cirka klokken 08:00 ramte Zaventerm lufthavnen i Bruxelles, og en eksplosion, der cirka klokken 09:00 ramte et tog på metrostationen Maelbeek, som ligger 300 meter fra EU-kommisionens hovedkvarter og ministerrådet.

Den belgiske statsanklager Frédéric Van Leeuw bekræftede yderligere, at mindst en af eksplosionerne i lufthavnen kom fra en selvmordsbomber, men at myndighederne endnu ikke kan oplyse et præcist antal døde.

- Vi koncentrerer os om at evakuere og behandle de sårede, sagde statsanklagerenpressemødet.

Premierminister, Charles Michel oplyste, at det på nuværende tidspunkt ikke tyder på, at der er forbindelse mellem eksplosionerne i dag og attesteringen af Salah Abdeslam i fredags, som er blevet sigtet for at have medvirket til terrorangrebet i Paris 13. november 2015.

Ifølge Bruxelles transportselskab STIB er der er 15 dræbt og 55 sårede i forbindelse med eksplosionen på metrostationen Maelbeek, mens den belgiske sundhedsminister Maggie de' Block melder om 11 døde og 35 sårede i lufthavn.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk