Berlin har fået ny stormoské

Berlins muslimer får ny stormoské. Den er del af et seksetages byggekompleks på 5000 kvadratmeter.

Moskéen, der har plads til omkring 1000 mennesker, er del af en byggekompleks, som, ifølge medieforlydender, har kostet 10 millioner euro at opføre. (Foto: Fabrizio Bensch © Scanpix)

En ny moské, der er en af de største i Tyskland, blev officielt indviet i dag i Berlin. Den ligger i byens Kreuzberg-kvarter, der har mange tyrkiske indbyggere.

Moskéen, der har plads til omkring 1000 mennesker, er del af en byggekompleks, som, ifølge medieforlydender, har kostet 10 millioner euro at opføre. Komplekset er angiveligt helt og holdent finansieret af private libanesiske og palæstinensiske donorer.

Berlins nye stormoské er kronet af en glaskuppel og har fire minareter.

Tysklands største moské ligger i Mannheim i den vestlige del af landet og kan huse op til 2500 mennesker.

Opførelsen af moskéer i Tyskland har, ligesom i andre europæiske lande, ført til debat, særligt blandt højreorienterede.

Facebook
Twitter