Berømt kirkebygning i Tyrkiet atter moske: ’Hagia Sophia vil være en moske, længe Tyrkiet er muslimsk’

Beslutningen er et angreb på ideen om Tyrkiet som sekulær stat, mener professor.

Yunus Genc har i årevis kæmpet for, at Istanbuls Hagia Sophia skulle blive en moske igen. Nu bliver hans drøm virkelighed. (Foto: Mads Køngerskov)

Foran den næsten 1500 år gamle bygning, beder Yunus Genc en stille, islamisk bøn.

Hans største drøm er at kunne bede en muslimsk fællesbøn inde i Hagia Sophia foran ham.

- Når vi kan bede derinde, vil alle muslimer og tyrkere blive glade, siger manden, der i årevis har kæmpet for, at Hagia Sophia skulle laves om fra at være museum til at blive en moske.

Yunus Genc er ikke alene om sit ønske. Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan har gentagne gange varslet, at Hagia Sophias status skulle ændres til at blive en moske. I dag tog han så beslutningen og underskrev et dekret om, at en verdensberømte bygning ændres fra museum til moske.

DR’s korrespondent Michael S. Lund besøger Hagia Sophia, som har været en attraktion i halvandet årtusind. Blandt andet findes rune-inskriptioner på en væg udført af vikinger på besøg i det daværende Konstantinopel. (Foto: Mads Køngerskov)

Den beslutning er kontroversiel både i og uden for Tyrkiet.

Fra kirke til moske til museum

Hagia Sophia var i århundreder kristendommens mest imponerende bygning og er en af de ældste, bevarede kirker i verden. I 1453 indtog den osmanniske sultan Mehmet II Istanbul (dengang kaldet Konstantinopel) og konverterede kirken til en moske.

- Den er et symbol på erobringen af Istanbul, og hvordan Mehmet Erobreren gjorde byen og Hagia Sophia muslimsk. Derfor skal den tilbage til at være moske, siger Yunus Genc. Han har samlet underskrifter og deltaget i fællesbøn foran Hagia Sophia i årevis for at opnå sit mål.

Hagia Sophia er én af de mest besøgte turistattraktioner i Istanbul. (Foto: Mads Køngerskov)

Professor: Uacceptabel beslutning

Men andre tyrkere er dybt uenige i moske-planen. Da Tyrkiets daværende præsident Mustafa Kemal Atatürk besluttede at gøre Hagia Sophia til et museum i 1934, blev beslutningen set som et vigtigt symbol på, at det moderne Tyrkiet var dybt sekulært, og at islam ikke længere skulle blandes med politik i landet.

- Det er en ulogisk og uacceptabel beslutning at gøre Hagia Sophia til en moske, og det er imod det, Ataturk ville, siger Zeynep Ahunbay.

Professor Zeynep Ahunbay kalder ideen om at lave Hagia Sophia til en moske for ulogisk og absurd. For hende er det et symbolsk angreb på ideen om Tyrkiet som en ikke-religiøs stat. (Foto: Mads Køngerskov)

Hun er pensioneret professor i arkitektur og bevarelse af historiske bygninger og kalder ideen om at gøre Hagia Sophia for ’absurd’.

- Det er et problem, for vi vil gerne bevare et sekulært Tyrkiet, men der er kræfter, der arbejder imod det. Et sted som Hagia Sophia er et historisk vigtigt sted, som ikke bør tilhøre den ene eller anden trosretning, siger Zeynep Ahunbay, som også er ked af, at bygningens kristne mosaikker sandsynligvis skal dækkes til, når der skal bedes muslimske bønner i bygningen.

- Selvom det kun er under bønnen, så synes jeg grundlæggende, det er forkert overhovedet at begynde at dække vigtig kulturhistorie til.

Kritik preller af: ’Bland jer udenom’

Hagia Sophia var tidligere en græsk-ortodoks kirke og både græske og russiske politikere har i hårde vendinger kritiseret planen om at konvertere Hagia Sophia fra museum til moske, ligesom USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, i en officiel skrivelse har bedt Tyrkiet om at skrinlægge planen.

Folk samles udenfor Hagia Sophia for at fejre, at bygningen skal være moske. (Foto: OZAN KOSE © AFP or licensors)

Den religiøse aktivist Yunus Genc afviser blankt kritikken fra både landsmænd og udlandet.

- De kristnes kunst vil kun blive dækket under selve bønnen, og så er det problem løst. Turister vil stadig kunne besøge bygningen, når der ikke er bøn. Og andre lande skal ikke blande sig i Tyrkiets interne beslutninger, siger han foran bygningen.

Men der er jo masser af kæmpe moskeer her i området. Hvorfor er det så vigtigt med et ekstra sted at bede?

- Den her bygning er symbolsk. Måske er den også et symbol for folk i Vesten, og derfor vil de ikke have den lavet til en moske igen. Men denne bygning skal forblive en moske så længe Tyrkiet er muslimsk.

Facebook
Twitter