Besatte boliger er dagligdags i Amsterdam

I Holland er det lovligt at besætte forladte huse, der har stået tomme i mere end et år. Politikerne er glade for bz-erne og reglerne, for det lægger et pres på boligejerne til selv at udnytte de tomme huse. Alene i Amsterdam er omkring 150 lejligheder besatte netop nu.

Hvis ungdomshuset på den nu landskendte adresse Jagtvej 69 i København i stedet havde ligget i Holland, havde der næppe været særlig meget omtale. Her er husbesættelser nemlig lovlige og accepteret bredt af politikerne. (Foto: lars Helsinghof © Scanpix)

Sagen om Ungdomshuset på Nørrebro i København har givet store overskrifter den seneste tid.Men havde de unge aktivister boet i Holland, havde sagen ikke fået meget omtale. Her er det nemlig helt lovligt at besætte et hus. Det er ganske vist ulovligt at bryde låsen op på et hus i Holland, men er man først kommet ind i bygningen, og har den stået tom i over et år, så har man ret til at bo der.- Så hvis folk har forladt et hus og det står tomt, så er det at flytte ind, bare en rettighed vi bruger, fortæller besætteren Wilko Vermale.150 besatte lejligheder i AmsterdamSom 21 Søndag på DR1 i aften kan fortælle, er der alene i Amsterdam omkring 150 lejligheder, der er besat, eller squattet som det hedder på engelsk. - Det er helt normalt her i Amsterdam og hver søndag er der et sted mellem fem og ti huse, der bliver "squattet" fortæller den hollandske bz-er Kurt Kraak til DR.Bz-bevægelsen er organiseret og har blandt andet et hovedkvarter der holder øje med bygningerne.Og når de har stået tomme et år rykker de unge ind, fortæller en af dem Kurt Kraak.Flytter som regel frivilligtDer mangler billige boliger til unge i byerne, så derfor vælger de at bo lovligt i de tomme lejligheder.I de fleste tilfælde flytter bz'erne frivilligt, når ejeren igen skal bruge lejligheden. Men nogle gange må boligforeningernes jurister som Melanie Bos have hjælp af politiet.- Når vi vinder en retssag, tager vi hen til den besatte bolig med politiet, som så får de unge ud, siger den hollandske jurist.Cirka hver tredje måned må politiet i Amsterdam rykke og fjerne besættere der nægter at flytte.Hollandske politikere glade for bz-ereDe fleste danske politikere er enige om at tomme huse ikke skal benyttes af bz-ere. Men i Holland ser politikerne helt anderledes på den sag; de er glade for at unge besætter bygninger, der ellers ikke ville blive brugt.Og det er godt for byerne, for der mangler billige boliger til de unge. Det mener blandt andre Haags boligborgmester Marnix Norder:- Det er slet ikke dårligt, at der eksisterer bz-ere, der kan benytte de tomme bygninger. Besættelsen af boligerne lægger nemlig et pres på boligejerne, så de så hurtigt som muligt finder en anden udnyttelse af den tomme bygning.

Facebook
Twitter