Det er ikke kun i Bruxelles, at der i disse dage bliver holdt nøje øje med høringerne af de politikere, som står til at indtage kommissærposterne i den nye Europa-Kommission.

Det gør der også på Christiansborg og resten af Slotsholmen i København.

Og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil lytte ekstra grundigt efter, når den luxembourgske politiker Nicolas Schmit her til morgen skal udspørges af Europa-Parlamentet.

Nicolas Schmit er blevet udpeget til at blive EU’s næste beskæftigelseskommissær. Og en af hans første opgaver bliver at levere kommende kommissionsformand Ursula von der Leyens løfte om en lovbestemt mindsteløn i hele EU.

- Det er ingen hemmelighed, at vi er meget store modstandere af det i regeringen, og derfor er det noget, vi er meget bekymret for, siger Peter Hummelgaard.

- Derfor vil jeg holde øje med, hvad Nicolas Schmit har at sige om planerne i dag, siger Peter Hummelgaard.

Forskellige traditioner

Årsagen er, at det i Danmark er arbejdsmarkedets parter og ikke politikerne, der normalt aftaler løn- og arbejdsvilkår.

Den model er dog lidt af et særsyn i EU, hvor langt størstedelen af medlemslandene – 22 ud af 28 lande – allerede i dag har lovbestemte mindstelønninger.

Og derfor frygter Peter Hummelgaard, at den danske arbejdsmarkedsmodel vil blive klemt af den nye beskæftigelseskommissær.

- Vi må erkende, at der er forskellige traditioner i Europa, og vi skal gøre rigtig meget for ikke blot at værne om, men også styrke den tradition, vi har i de nordiske lande med vores aftalemodeller, siger han.

Det er en bekymring, som bliver delt af både fagbevægelsen og arbejdsgiverne.

- Det kan skabe usikkerhed om vores arbejdsmarkedsmodeller, hvis man begynder at skære hjørner af den væk, lød det i sidste måned fra Johan Moesgaard, der er EU-chef hos fagforeningen Dansk Metal.

Kan pille ved fundamentet

Den kommende kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har dog understreget, at der skal tages hensyn til nationale forhold og aftalemodeller, når mindstelønnen skal foldes ud.

Den pointe har Nicolas Schmit gentaget i de skriftlige svar, som Europa-Parlamentet har fået tilsendt forud for høringerne.

Men Peter Hummelgaard sover med egne ord ”ikke trygt og roligt”, før han har set, hvordan Nicolas Schmit helt præcist fortolker den formulering.

- Hvis det er en henstilling, kan vi tilrettelægge et forslag, som passer ind i vores danske system. Men hvis man vil lave egentlig lovgivning, er vi inde ved noget, der virkelig kan pille ved fundamentet for vores kollektive aftalemodel, som vi har haft så stor succes med og som har virket i 120 år, siger Peter Hummelgaard.

Kan ende med lønloft

Da Ursula von der Leyen præsenterede mindstelønsprojektet i sommer, var det med begrundelsen om at sikre, at ”alle arbejdere i unionen får en fair minimumsløn”.

- Hvis en person arbejder fuld tid på sit arbejde, bør det arbejde betale for hans eller hendes tilværelse. Derfor vil jeg kæmpe for en mindsteløn i alle EU-lande, lød det fra den kommende kommissionsformand.

Peter Hummelgaard er enig i, at der skal sikres ordentlige lønforhold for folk i EU. Men han er ikke enig i, at en fælles mindsteløn er vejen frem.

- I de lande, hvor man har lovfastsatte mindstelønninger, ender det med at blive et lønloft, hvor lønningerne ikke stiger ud over det. Det vil være gift i forhold til vores situation i Danmark og for de danske lønmodtagere, hvis det ender med at blive hård lovgivning, siger beskæftigelsesministeren, der har planer om at invitere Nicolas Schmit til Danmark så hurtigt som muligt, hvis han ender med at blive beskæftigelseskommissær.

Hele kommissærholdet skal først godkendes af Europa-Parlamentet, før det kan ske.

- Mit indtryk er, at man ofte ikke helt forstår den danske aftalemodel i EU, og derfor kommer den på kollisionskurs med EU-lovgivningen. Derfor vil jeg meget pædagogisk og indgående forklare Nicolas Schmit, hvad den danske aftalemodel går ud på, siger han.

Dagens høring af Nicolas Schmit går i gang klokken 9.00.