Beskæftigelsesminister frygter lov om EU-mindsteløn: 'Gift for danske lønmodtagere'

EU-kommissionen præsenterer i dag sit forslag til en europæisk mindsteløn, som på forhånd har skabt stor frustration i Danmark.

En rengøringsperson er her i gang med at vaske trapperne foran den græske nationalbank. Mere end hver tiende græker er ifølge EU's tal "working poor". (Foto: Yiannis Kourtoglou © Scanpix)

Det går ikke, at knap hver tiende EU-borger har svært ved at klare sig for den løn, de får udbetalt.

Det mener EU-Kommissionen, som senere i dag præsenterer sit længe ventede udspil til en europæisk mindsteløn.

Fra dansk side er den utvetydige melding dog, at kommissionen skal blande sig helt og aldeles uden om lønforholdene i Danmark. Og den socialdemokratiske regering har brugt det seneste år på at varme op til en politisk armlægning, der nu tegner til at blive benhård.

- Det vil være gift i forhold til vores situation i Danmark og for de danske lønmodtagere, hvis det ender med at blive hård lovgivning, har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) udtalt.

Men hvad er på spil, og hvorfor er modstanden så stor fra dansk side? Få overblikket her:

Hvorfor vil EU-Kommissionen have en mindsteløn?

Der er brug for, at alle EU-borgere kan få "en fair minimumsløn", mener Europa-Kommissionen. (Foto: CHRISTIAN HARTMANN © Scanpix)

Kort fortalt skal det kunne betale sig at gå på arbejde i alle medlemslandene.

I dag er der millioner af europæere, ikke mindst i de østlige og sydlige medlemslande, som må kæmpe sig igennem hverdagen på en løn, der knap nok kan dække selv de mest basale udgifter.

Det er de såkaldte 'working poor', der trods lange arbejdsdage befinder sig lige omkring fattigdomsgrænsen.

Men det skal der laves om på, mener EU-Kommissionen, der gennem det nye direktiv vil sikre alle "en fair minimumsløn".

- Mindsteløn fungerer, og det er på tide, at alle får en rimelig betaling for deres arbejde, sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen under sin årlige State of the Union-tale i september.

Hvorfor er Danmark så meget imod?

I Danmark er der arbejdstagerne og arbejdsgiverne, der så vidt muligt bliver enige om løn- og arbejdsvilkår. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Danmark er et af de få lande i EU-samarbejdet, som ikke har en lovbestemt mindsteløn.

Det skyldes, at det er arbejdsmarkedets parter, altså arbejdsgiverne og fagforeningerne, som aftaler løn- og arbejdsvilkår under overenskomstforhandlingerne.

Politikerne blander sig derimod udenom, hvor meget folk eksempelvis skal have i løn, hvor stor pensionsindbetalingen skal være, og om der skal være fuld løn under forældreorloven, og det er de spilleregler, som går under betegnelsen 'den danske model'.

Sådan har det været i mere end 120 år, og i et globalt perspektiv er det ret unikt, at politikerne hverken fastsætter løn eller ansættelsesvilkår gennem lovgivningen.

Og sådan skal det også være fremover, lyder det stort set enstemmigt fra regeringen, de fleste politikere på Christiansborg og i EU-Parlamentet samt arbejdsmarkedets parter, som er højlydte modstandere af kommissionens forslag.

Hvad kan konsekvenserne af europæisk mindsteløn blive?

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er stærkt kritisk over for EU-Kommissionens ønske om en europæisk mindsteløn. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Spørger man flertallet af de danske politikere og arbejdsmarkedets parter, handler det om at beskytte den danske aftalemodel, som igennem årtier er blevet bygget op omkring tillid og gensidig respekt mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne.

Men det handler også om at sikre, at EU ikke indirekte begynder at blande sig i danske lønforhold. Ifølge EU-traktaten må EU-Kommissionen ikke direkte regulere spørgsmål om løn i medlemslandene. Den må dog gerne blande sig i arbejdsvilkår, og kommissionen mener ifølge DR Nyheders oplysninger, at spørgsmålet om mindsteløn hører til her.

Det kan dog blive en glidebane, som kan åbne for mange nye indirekte tiltag, lyder kritikken fra blandt andet Dansk Metal. Og regeringen har allerede på forhånd sagt, at den er klar til at "udfordre Kommissionen" på det.

Derudover tvivler flere på, om en mindsteløn overhovedet vil hjælpe noget, når det kommer til stykket. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard frygter, at en lovfastsat mindsteløn rent faktisk kan få den modsatte effekt og ende som lønloft, hvor lønningerne ikke kommer til at stige ud over det.

Det har man eksempelvis set i Tyskland, hvor politikerne for seks år siden indførte en mindsteløn. I dag ligger den på 11.787 kroner om måneden, men ifølge kritikere er lønudviklingen stagneret.

Samtidig viste en EU-rapport sidste år, at der ofte er brug for mere end blot en mindsteløn, hvis man skal løfte en hel familie ud af fattigdom. Derfor mener regeringen, at EU-Kommissionen i stedet bør bruge sin energi på at sikre, at de europæiske lønniveauer på den lange bane bliver hævet – eksempelvis ved at opfordre til, at arbejdsgivere og lønmodtagere i højere grad organiserer sig som i Danmark.

Hvad har EU-Kommissionen sagt til den danske kritik?

Kommissionsformand Ursula von der Leyen har lovet, at den danske model ikke er truet. (Foto: Stephanie Lecocq © Scanpix)

Fra dansk side er der blevet lobbyet heftigt imod en europæisk mindsteløn. Og budskabet er da også trængt igennem til Europa-Kommissionen, der har brugt det seneste års tid på at udarbejde lovforslaget.

Kommissionen har talrige gange understreget, at den danske model ikke er truet, og at Danmark og de andre medlemslande, som har velfungerende arbejdsmarkedsmodeller, intet har at frygte.

Selvom alle EU-borgere ifølge Kommissionen skal have adgang til en mindsteløn, er det ikke politikerne, der nødvendigvis skal indføre det. Det kan også ske gennem kollektive overenskomster, lyder det. Og kommissionen har tidligere understreget, at det ikke er hensigten at indføre en lovbestemt mindsteløn i lande, hvor en stor procentdel af lønmodtagerne er dækket af overenskomster.

- Jeg er stærk fortaler for kollektive overenskomstforhandlinger, og forslaget vil fuldt ud respektere de nationale kompetencer og traditioner, understregede kommissionsformand Ursula von der Leyen i september.

Stod det til Kommissionen, skulle alle de andre medlemslande faktisk følge det danske eksempel og lade arbejdsmarkedets parter styre løn- og arbejdsvilkår uden politisk indblanding. Men sådan er forholdene bare ikke endnu, og derfor er der ifølge Ursula von der Leyen brug for det nye EU-forslag, så alle borgere kan få et ordentligt levegrundlag.

- I mange medlemsstater har vi set, hvordan mindsteløn, der forhandles ordentligt, sikrer arbejdspladser og skaber retfærdighed. Både for arbejdstagerne og for de virksomheder, som virkelig sætter pris på dem, tilføjede kommissionsformanden under talen.

Hvor høj mindstelønnen i givet fald skal være i de enkelte lande, er uvist. Det kommer til at afhænge af en masse forskellige nationale faktorer, eksempel købekraft og leveomkostninger.

Hvorfor er denne garanti så ikke nok?

Flere frygter, at EU-domstolen trods Kommissionens garantier over for Danmark alligevel kan pålægge politikerne at indføre en mindsteløn. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

På papiret ser det måske fint nok ud, at Kommissionen vil slå ring om den danske aftalemodel. Men det er ikke noget, der har givet hverken politikerne eller arbejdsmarkedets parter ro i maven.

Det er nemlig EU-domstolen, der skal tage endelig stilling til, hvordan EU’s lovgivning skal fortolkes. Og hvis spørgsmålet en dag lander på domstolens bord, er det ikke sikkert, at den danske "undtagelse" vil blive respekteret.

Det er i hvert fald det, som fagbevægelsen og flere politikere frygter på baggrund af andre lignende sager, og det kan til syvende og sidst føre til, at de danske politikere alligevel må indføre en mindsteløn.

Uanset hvordan det ender, er der nu lagt op til nogle hårde politiske forhandlinger med Danmark, Sverige, der har en lignende arbejdsmarkedsmodel, og Østrig på den allermest kritiske fløj. Men der er også et flertal af medlemslandene, der ifølge Altinget er imod et bindende direktiv fra Kommissionens side. Og den danske regering er klar til at gå langt for at få sin vilje.

- Der må ikke herske nogen tvivl om, at regeringen er imod en europæisk mindsteløn – uanset om den direkte eller indirekte vil gribe ind i den danske arbejdsmarkedsmodel, har beskæftigelsesministeren udtalt.

Det er EU-landene og Europa-Parlamentet, der skal forhandle det nye forslag på plads. Det er uvist, hvornår de forhandlinger går i gang.

FacebookTwitter