Forleden fjernede politiet ved den amerikanske kongres det lange sikkerhedshegn, der som en ydre barriere har stået rundt om Kongressen i tre måneder.

Samtidig er man den seneste tid begyndt at skære ned på antallet af soldater fra Nationalgarden, der patruljerer området, hvor USA's demokrati har til huse.

Men i går rykkede en specialstyrke ud, og en helikopter landede få meter fra den hermetisk lukkede kongresbygning, da der kom meldinger om, at to betjente var blevet påkørt ved en afspærring uden for bygningen.

Ifølge den fungerende chef for Kongressens politistyrke, Yogananda Pittman, hoppede føreren derefter ud af bilen med en kniv i hånden og løb frem mod betjentene, inden han blev skudt og dræbt af politiet.

De to sårede betjente blev hastet til hospitalet, men den ene afgik i går ved døden, oplyste Pittman ved et pressemøde i går.

- Det har været en ekstremt svær tid for Kongressens Politi, slog hun fast. Og det er hun ikke ene om at synes.

25-årig var ikke kendt af politiet

Personen bag rattet ved gårsdagens fatale episode var en 25-årig mand. Det er endnu uvist, hvad der fik ham til at køre sin bil gennem afspærringen og ind i de to betjente.

Selv om motivet er ukendt, så tror man ikke, at sagen er terrorrelateret, lød det i går fra Robert Contee, fungerende politichef i Washington D.C.

Noget af det, man ved om den formodede gerningsmand, er, at han er en 25-årig sort mand fra staten Indiana, fortæller DR's korrespondent i USA, Steffen Kretz.

- Vi ved ikke mere om ham, fordi myndighederne efter episoden har taget hans profiler på sociale medier, blandt andet Facebook, ned, fortæller han.

- Der er ikke komme noget frem, om manden havde nogen særlige motiver, der lå til grund for angrebet. Han er er ikke kendt af politiet. Han har ikke tidligere været arresteret, så vidt det er kommet frem indtil videre, siger Steffen Kretz.

- Så nogle tanker omkring at dette her skulle have nogle politiske motiver eller være et forsøg på terrorangreb er kun gætværk indtil videre, siger korrespondenten.

- Det vides dog, at manden er medlem af en politisk organisation for afro-amerikanere, der kalder sig Nation of Islam og har rødder mange årtier tilbage i USA. Det er ikke en organisation, der til dagligt er særligt aktiv på nuværende tidspunkt, fortæller Steffen Kretz.

En sårskorpe, der rives af

Gårsdagens dramatiske episode fandt sted mindre end tre måneder efter det dødelige angreb på den amerikanske kongresbygning, hvor fem mennesker mistede livet - herunder en af Kongressens betjente - mens 140 betjente blev såret.

Derfor får sagen også særlig opmærksomhed, påpeger Steffen Kretz.

- Det er klart, at episoden ved Kongressen vækker opsigt, fordi det kun er tre måneder siden, at tusindvis af mennesker stormede bygningen, siger korrespondenten.

Efter gårsdagens episode har to medlemmer af den særlige politistyrke Capitol Police mistet livet i tjeneste i år, mens en tredje begik selvmord i kølvandet på angrebet i januar, beretter New York Times.

Præsident Biden kondolerede i går over for den dræbte betjents familie og medgav, at Capitol-bygningen, der huser Kongressen, har været særligt udsat i år.

- Vi ved, at det har været en hård tid for Capitol, alle som arbejder der, og dem, der beskytter den, lød det i går i udtalelse fra præsidenten, som tilbragte 36 år i Kongressen som senator.

Og den dramatiske episode viser, at man stadig ikke kan vide sig sikker omkring Kongressen, selv om der er udstationeret omkring 2.300 soldater i området, mener nogle amerikanske politikere.

- Det her river sårskorpen af og er med til at skabe fortsat usikkerhed og bekymring om arbejdspladsen, og hvad der er sket der, siger kongresmedlemmet Tim Ryan, der er formand for underudvalget, der finansierer Capitol Police.

- Det er meget personligt for mange af os, siger han ifølge New York Times.

En arbejdsgruppe nedsat af lederen af Repræsentanternes Hus, topdemokraten Nancy Pelosi, har anbefalet, at man hyrer 800 nye betjente til den særlige politistyrke, der har til opgave at beskytte Capitol Hill.

Betjentenes fagforening advarer dog, at opgaven er større end som så, fordi mange betjente ønsker at forlade styrken efter angrebet den 6. januar.