Beto O'Rourke trækker sig fra Demokraternes præsidentvalgkamp

47-årige Beto O'Rourke erkender, at hans valgkampagne ikke har midlerne til at nå i mål.

Texaneren Beto O'Rourke har blandt andet gjort sig bemærket som en skarp kritiker af Donald Trumps mur langs grænsen til Mexico. (Foto: Shannon Stapleton © Scanpix)

Det tidligere kongresmedlem fra Texas, Beto O'Rourke, trækker sig fra kapløbet om at blive Demokraternes præsidentkandidat ved valget til næste år.

Beto O'Rourke, der blandt andet blev bakket op ad Barack Obama, har ikke været i stand til at genskabe den succes, han red på i sin kamp for at blive valgt til senatet sidste år.

- Selvom det er svært at acceptere, står det klart for mig, at denne kampagne ikke har midlerne til at fortsætte med succes, skriver han i en erklæring på Medium.com fredag aften dansk tid.

Dermed forventer han heller ikke at gå efter andre politiske embeder i 2020, selvom han ellers har fået opbakning fra en række indflydelsesrige demokrater og bidragydere.

Ifølge The New York Times er det Beto O'Rourkes begrænsede økonomi, der spænder ben for hans kandidatur.

Rådgivere siger til avisen, at O'Rourke ville være blevet tvunget til at skære i sin stab for at betale for reklamer og markedsføring, hvis han havde fortsat sin kampagne.

- Mit bidrag til nationen vil ikke blive som kandidat eller nomineret.

- Det er i vores partis bedste interesse at finde sammen om en nomineret. Og det er i vort lands bedste interesse, skriver Beto O'Rourke, der kommer fra El Paso.

Den nye Obama - med hackerfortid

O'Rourke blev landskendt, da han ved midtvejsvalget sidste år udfordrede den republikanske senator Ted Cruz ved senatsvalget i Texas.

Her var han få procentpoint fra at slå Cruz, der var præsidentkandidat i 2016.

Beto O’Rourke har imidlertid en fortid, der kunne have spændt ben for hans drøm om at blive præsident.

Som ung var han nemlig en del af den indflydelsesrige hackergruppe 'Cult of the Dead Cow'.

Den farverige politiker har i en bog indrømmet, at han hackede sig ind på telefonlinjer, så 'telefonregningen ikke stak helt af'.

'Cult of the Dead Cow' slog deres navn fast i 1998, da de udgav programmet 'Back Orifice', der gjorde det meget let at overtage kontrollen over stort set hvilken som helst computer.

Beto O’Rourke er ikke blevet afsløret i at have udført alvorlige ulovligheder i sin tid som hacker, men til gengæld har han som en del af hackerkollektivet publiceret flere noveller under pseudonymet ’Psychedelic Warlord' - psykedelisk krigsherre.

Her er de demokratiske kandidater, der håber på at blive USA's kommende præsident:

  • Tulsi Gabbard. Blev valgt ind i Repræsentanternes Hus i 2012 for Hawaii. Har gjort tjeneste i Irak og været imod USA's militære interventioner. Til mærkesager hører en reform af kriminallovgivningen, klimaindsats og sundhedsreform. (Foto: Scott Audette)
  • Andrew Yang. Entrepenør og privat investor. Har taget rollen som outsider på sig og kaldt sin chance for at vinde 200-1. Går blandt andet ind for borgerløn, der grundlæggende sikrer 1.000 dollar til alle borgere over 18 år. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • John Delaney. Tidligere medlem af Repræsentanternes Hus. Fortaler for en bred sundhedsreform, der skal sikre sundhedsforsikring til alle. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • Cory Booker. Senator for New Jersey og tidligere borgmester i Newark. Har talt for frit skolevalg - også alternativer til det offentlige skolesystem og kæmper mod opfattelsen af, at han er for tæt forbundet til Wall Street. (Foto: Scott Olson © 2019 Getty Images)
  • Kamala Harris. Senator fra Californien. Den tidligere anklager tiltrak sig opmærksomhed for sine spørgsmål til justitsminister Jeff Sessions i en høring om hans forbindelser til og møder med repræsentanter for Rusland. Forkæmper for immigranters rettigheder og legalisering af cannabis. (Foto: ELIJAH NOUVELAGE)
  • Amy Klobuchar. Minnesota-senatoren sælger sig selv på at kunne arbejde på tværs af det politiske skel. Er kendt for at ville slå hårdt ned på store it-giganter og beskytte brugernes datasikkerhed. (Foto: ERIC MILLER)
  • Elizabeth Warren. Senatoren fra Massachusetts er blandt andet kendt for sine opgør med Donald Trump. Har slået sig op som progressiv, vil beskatte de rigeste amerikaneres millionformuer og har kritiseret Trumps Nafta-forhandlinger. (Foto: Cj Gunther)
  • Julian Castro. Tidligere minister i Barack Obamas administration og den første kandidat med latinamerikansk baggrund. Vil gerne styrke forholdet mellem USA og en række latinamerikanske lande og har lidt utraditionelt lagt ud med at besøge Puerto Rico. (Foto: Brian snyder)
  • Pete Buttigieg. Borgmester i South Bend i delstaten Indiana. Med sine 37 år er han feltets yngste og lægger sig på linje med de progressive demokrater i forhold til højere indkomstskatter for de rigeste, stærkere tiltag for miljøet som "The Green New Deal" og bredere sundhedsforsikring. (Foto: DEREK HENKLE © AFP or licensors)
  • Bernie Sanders. 77-årige Sanders er senator fra delstaten Vermont og kalder sig selv demokratisk socialist. Han tabte i 2016 til Hillary Clinton, men mener at mange af hans ideer fra dengang har vundet støtte og vil derfor bygge videre på samme fundament: Sundhedsforsikring til alle, gratis offentlige uddannelser og en minimumsløn på omkring 100 kroner i timen. (Foto: SPENCER PLATT © Scanpix)
  • Wayne Messam. Borgmester i byen Miramar i delstaten Florida hører til blandt de ukendte kandidater i feltet. Som søn af immigranter fra Jamaica har han lagt vægt på at skabe mulighederne for at udleve "den amerikanske drøm". Han støttede Hillary Clinton i 2016 og hører til blandt de progressive kandidater med fokus på våbenlovgivning, immigration og miljøpolitik, hvor han blandt andet har underskrevet et krav om, at præsidenten igen melder USA ind i Paris-aftalen fra 2015. (Foto: Joe Raedle © Scanpix)
  • Joe Biden. Den tidligere vicepræsident har ført alle foreløbige meningsmålinger - også inden hans kandidatur blev officielt. Den 76-årige Biden er dog også mødt med kritik for at være repræsentant for det "gamle parti" i en tid, hvor der efterlyses nye kræfter, og gamle sager om upassende adfærd over for kvinder og hans rolle i Clarence Thomas-høringerne tilbage i begyndelsen af 90'erne har fyldt i den første del af hans kampagne. (Foto: Ethan Miller © Scanpix)
  • Michael Bennet. I begyndelsen af maj meddelte senatoren fra Colorado, at han som den 21. i rækken nu er klar til at udfordre Trump i 2020. Bennet ses som en moderat kandidat, kendt for at søge kompromiser og støtte til lovforslag på tværs af partierne i sit arbejde i Senatet, hvor han blandt andet har kæmpet for bedre immigration- og uddannelseslovgivning. (Foto: ALEX WONG © Scanpix)
  • Steve Bullock. Guvernøren fra staten Montana, som Trump vandt i 2016, har fremhævet sin evne til gennemføre demokratisk politik i samarbejde med republikanere i den konservative bjergstat. Han er fortaler for strengere kontrol med politiske kampagnemidler og har gennemført en en lov, der tvinger de såkaldte "dark money"-grupper til at afsløre deres donorer. Derudover er han lykkedes med at få udvidet statslige sundhedsforsikringer i den republikansk-ledede stat. (Foto: ALEXANDER DRAGO © Scanpix)
  • Marianne Williamson. Aktivist, forfatter og kendt som talkshow-værten Oprah Winfreys “sprituelle” vejleder. Forsøgte i 2014 at stille op til Kongressen - uden succes. (Foto: scott olson © Scanpix)
  • Joe Sestak. Tidligere kongresmedlem for Pennsylvania. En for de fleste nok mere ukendt kandidat, der hævder, at Donald Trump ikke er et problem, men et symptom på et uretfærdigt system. Blandt mærkesagerne hører skattelettelser for middelklassen, men højere skatter for virksomheder og vil kæmpe mod klimaforandringer. (Foto: WILLIAM THOMAS CAIN © Scanpix)
  • Tom Steyer. Milliardæren fra Californien og klimaforkæmper har de sidste to år brugt millioner af dollars på en kampagne, hvis formål er at indlede en rigsretssag mod Donald Trump. Ikke overraskende er miljø højt på dagsordenen for kandidaten, der læner sig mod den progressive fløj i partiet og går til valg på højere minimumsløn, et bedre sundhedssystem og gratis offentlig uddannelse. (Foto: JONATHAN BACHMAN © Scanpix)
1 / 17