Bevæbnet med lugejern og vandslanger: Afrikanske kvinder tager kampen op mod tørkens kvægdød

Det afrikanske kontinent er endnu engang ramt af voldsom tørke. 45 millioner mennesker får brug for fødevarehjælp i år.

Kvinderne i Turkana i det nordlige Kenya er gået i markerne for at skaffe mad på bordet. (Foto: Torben Kjærsgaard Madsen © DR Nyheder)

Spørg hvem som helst i det nordlige Kenya, i Somalia, Sudan eller Etiopien, og de vil alle fortælle, at det aldrig har været tørrere og mere elendigt.

At tørken rammer i den del af verden, er ikke en nyhed i sig selv, men det er det til gengæld blevet, fordi det kun er to år siden kontinentet sidst oplevede noget lignende.

Men heldigvis er der lyspunkter. Ord som "klima-smart" og klimatilpasninger er ikke længere kun ord, som vestlige politikere og nødhjælpsorganisationer benytter sig af. Nu kan man rent faktisk se det på jorden. For eksempel i det nordlige Kenya, hvor man så småt er begyndt at klimatilpasse det lokale landbrug.

Her er jorden knastør, tusindvis af dyr er væltet døde om i ørkenen, men alligevel finder man grønne oaser rundt omkring i det golde landskab. Tørkeramte indbyggere, især kvinderne, opgiver husdyrene og slår sig på grøntsager og frugt. De dyrker vandmeloner, spinat og bønner - afgrøder, der tidligere var utænkelige.

- Det hjælper ikke, at vi er afhængige af fødevarehjælp. Hvis vi får hjælp, så er det måske i en, to eller fire dage, men hvad så bagefter? Kan vi så tro, at det internationale samfund kommer igen og hjælper 45 millioner mennesker? Selvfølgelig ikke.

Sådan lyder ordene fra Lucia Lebasha, en ung, entusiastisk agronom, der forsøger at få ændret områdets gamle traditioner for husdyr fremfor grøntsager.

  • Lucia Lebasha, teknisk rådgiver og agronom (Foto: Søren Bendixen © DR Nyheder)
  • Lucia Lebasha i marken med en af de lokale, kvindelige landmænd.
1 / 2

En dårlig forretning

Vi er i Kenyas Turkana region. Her har man altid været pastoralister; bønder, som har vandret rundt med geder, kameler og køer, fra den ene grønne plet til den anden.

- En mands rigdom bliver alene vurderet ud fra, hvor mange dyr han har. Han vil hellere lade dem dø af sult end sælge dem. De dyr er vigtigere end at få noget at spise, fortæller Lucia Lebasha, da jeg møder hende i Turkana.

Kenyatas pastoralister, som Thomas Ngisipaan her, driver landbrug med dyr, som geder, kvæg eller får. Thomas Ngisipaan har mistet 500 geder på grund af tørken, fortæller han. (Foto: Søren Bendixen © DR Nyheder)

Men det er en livsform, der gør sig dårligt i det tørre ørkenlandskab, hvor klimaforandringer giver større og større udfordringer. Dyrene kan ikke klare tørken, og derfor vil det være meget ”klimasmart”, hvis man opgav mange af dem og i stedet skabte grønne oaser, hvor man med drypvanding og særlige afgrøder stadig vil kunne klare sig i det barske klima.

Det er netop det, som Lucia Lebasha kæmper for. Med stor succes hjælper hun med at opdyrke grønne marker i en gold ørken, og det er især områdets kvinder, der kan se fidusen i at gå en alternativ vej. For som situationen er lige nu, er det muligt at dyrke jorden, selvom dyrene dør.

- Vi bliver ikke millionærer, men vi kan tage den smule, vi dyrker, med hjem til familien. Det ryger direkte på panden, og på den måde klarer vi os, siger en af de kvinder, som for længst har opgivet dyrene.

I år er det sværere end nogensinde tidligere for kvinderne her at dyrke deres grøntsager, men i modsætning til mange andre, så sulter de stadig ikke, og hele ideen er at sikre et liv uafhængig af fødevarehjælp. (Foto: Søren Bendixen © DR Nyheder)

Ifølge Verdensbanken har der været mere end 2.000 naturkatastrofer i Afrika siden 1970, men næsten halvdelen af dem har fundet sted indenfor de seneste 10 år.

De fremskridt i levestandard, man har oplevet på det afrikanske kontinent, er truet på grund af det ekstreme vejr.

FN, Verdensbanken, ja, stort set alle, der på en eller anden måde er involveret i Afrikas udvikling, taler nu om klimatilpasning og frygt for konsekvenserne, hvis der ikke foretages dramatiske ændringer nu.

Vandmeloner klarer sig bedre end geder

Lucia Lebasha er teknisk rådgiver for mange nye grøntsagsdyrkere i Turkana. Hun tager mig med rundt til flere af dem. Det er vigtigt for hende, at jeg forstår, at det her faktisk virker.

Det er for lægmand også ganske uforståeligt. Her er tørt og varmt i en grad, så to timer i solen kan tage modet fra de fleste. Men vandmelonerne klarer sig tydeligvis bedre end gederne.

- På gården kan vi dyrke afgrøder hele året, og vi kan tjene penge ved at sælge vores varer på markedet, fortæller Paulina Echom, en af de lokale kvinder, der dyrker jorden.

Paulina Echom, landmand (Foto: Søren Bendixen © DR Nyheder)

Lucia Lebasha får støtte til sit arbejde af hjælpeorganisationen Caritas, for selvom hun er modstander af fødevarehjælp, så er det ifølge hende vigtigt, at der bliver støttet op om de klimasmarte projekter, så de kan få en lang fremtid i Kenya.

Det tager tid, og det er svært at overtale især mændene til at dyrke grøntsager. Og så er der den uforudsigelige faktor, at ingen ved, hvornår regnen kommer igen, og selv med klimatilpasninger så er vand en forudsætning for liv.

Facebook
Twitter