Biden efter møde med kansler Scholz: 'Hvis Rusland invaderer, lukker Nord Stream 2'

USA's præsident mødtes mandag med den tyske kansler Olaf Scholz for blandt andet at drøfte truslen fra en russisk invasion af Ukraine.

Tyskland kansler, Olaf Scholz, besøgte i går USA's præsident, Joe Biden, i Washington. (Foto: © LEAH MILLIS, Ritzau Scanpix)

Hvis Rusland invaderer Ukraine, vil der ikke længere være en Nord Stream 2-gasledning. Den lukker.

Så klar lyder meldingen fra USA's præsident Joe Biden, efter han mandag mødtes med Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, i Washington.

- Hvis Rusland invaderer - det vil sige, hvis kampvogne eller tropper krydser grænsen til Ukraine - vil der ikke længere været noget, der hedder Nord Stream 2, siger Biden.

Nord Stream 2 er en gasledning, der for nylig er færdigbygget, og som løber fra det vestlige Rusland til Nordtyskland via farvandet ud for Bornholm. Den har endnu ikke fået tilladelse til at transportere gas.

Omkring halvdelen af det tyske forbrug af naturgas bliver dækket af russisk gas, og andelen tegner til at blive endnu større. Det gør Nord Stream 2 enormt vigtig for Tyskland.

Ved at føre gassen gennem Østersøen, undgår man at gasledningen krydser Ukraine, og det sparer Rusland for op mod 13 milliarder kroner, som ellers skulle betales i transitafgift. Det gør også Nord Stream 2 vigtig for russerne.

Helt så klar som Bidens advarsel om at lukke gasledningen var meldingen fra kansler Scholz dog ikke.

- Alle nødvendige skridt tager vi sammen. Som præsidenten sagde, forbereder vi os på det (lukning af Nord Stream 2, red.). Du kan være helt sikker på, at Tyskland sammen med sine allierede og særligt USA vil tage de samme skridt. Der vil ingen forskelle være i den henseende, siger Olaf Scholz.

Tyskland har i den seneste tid fået kritik for at være for tøvende i kritikken af Rusland.

Forud for gårsdagens møde meldte kansler Scholz dog ud, at Tyskland øger landets militære tilstedeværelse ved Natos østlige flanke ved at sende 350 soldater til Litauen, som grænser op til Rusland.

Diplomatisk arbejde i gang

Mødet i Washington D.C. var ikke det eneste topmøde, der fandt sted i går.

Ruslands præsident Putin mødtes mandag med sin franske modpart Emmanuel Macron.

I Moskva mødtes præsident Putin med sin franske modpart Emmanuel Macron. Her forsøgte den franske præsident at mægle i konflikten.

På mødet gjorde Macron det klart, at Frankrig og dets allierede ønsker en nedtrapning af situationen på grænsen mellem Ukraine og Rusland.

Selv om Macron på forhånd havde meldt ud, at han ikke forventede "spontane mirakler", så var der forsoning inden mødet.

- Det glæder mig at få mulighed for at kunne gå i dybden med disse emner og begynde at arbejde på en løsning, der er brugbar for både Rusland og resten af Europa, lød det fra Macron, da han ved mødets start sad over for den russiske præsident.

Efter mødet var den gode stemning bevaret, og den russiske præsident Vladimir Putin beskrev mødet både som brugbart og betydeligt.

Særligt Macrons ideer vedrørende europæisk sikkerhed blev betegnet af Putin som realistiske.

- En del af hans idéer og forslag er det sikkert stadig for tidligt at tale om. Men jeg tror, det er muligt at gøre dem til grundlag for videre skridt, sagde Putin ifølge Ritzau.

Den russiske præsident understregede også intentionen om at finde en fredelig løsning på krisen i Ukraine.

- Set fra vores synspunkt vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at finde kompromisser, der passer alle, lød det fra Vladimir Putin.

Uenighed om ansvaret

De seneste måneder har budt på stigende spændinger mellem Rusland og Vesten.

Det har fået det neutrale Sverige til at opruste på blandt andet Gotland, mens Nato i den seneste tid har sendt to fregatstyrker til Østersøen.

Samtidig har USA, der i forvejen har 74.000 soldater i Europa, sendt yderligere 2.000 soldater over Atlanten på grund af den "voksende trussel mod europæisk sikkerhed og stabilitet" som følge af Ruslands oprustning nær grænsen til Ukraine.

I Moskva er man ikke enig i denne udlægning. Her lyder meldingen, at den store troppeopbygning ikke skyldes planer om en invasion af Ukraine, men derimod derimod den tiltagende militære trussel fra Nato-styrker i den centrale og østlige del af Europa.

Putin-regeringen har i den seneste tid slået landets modstand mod Natos tilstedeværelse nær Ruslands vestlige grænse fast og kommet med en lang række krav til forsvarsalliancen. Herunder at Ukraine aldrig må blive medlem af Nato - et krav som både USA og Nato flere gange har afvist blankt.

Imens fortsætter det diplomatiske arbejde, men så sent som i søndags advarede USA endnu en gang om, at en russisk invasion kan ske hvert øjeblik.

- Vi befinder os i et vindue. Når som helst kan Rusland indlede en militær aktion mod Ukraine, lød det i søndags fra Jake Sullivan, Joe Bidens nationale sikkerhedsrådgiver, over for det amerikanske medie Fox News.