Biden er klar til genoplive forhold til EU: Men han skændes stadigvæk med EU-lederne

Den amerikanske præsident skal i dag mødes med EU-toppen.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, har et noget mere positivt syn på EU-samarbejdet end sin forgænger, Donald Trump. (Foto: Leon Neal © Ritzau Scanpix)

Det var et høfligt, men også noget afmålt smil, Donald Trump havde fundet frem, da han for fire år siden ankom til Det Europæiske Råds hovedsæde i Bruxelles.

USA's daværende præsident lagde ikke skjul på, at han bestemt ikke nærede de varmeste tanker om EU-samarbejdet, som han blandt andet betegnede som "en handelsmæssig fjende", der ene og alene var blevet sat i verden at "udnytte og plyndre" amerikanerne.

Og hos både EU-toppen og blandt medlemslandene var der en stærk bekymring over den amerikanske rigmand, som på bare få måneder havde formået at ryste den før så slidstærke politiske alliance på tværs af Atlanten.

Sådan lød det, da Donald Trump kaldte EU for amerikanernes handelsmæssige "fjende":

Der er næppe tvivl om, at smilene bliver noget bredere, når hans efterfølger, Joe Biden, i dag besøger kommissionsformand Ursula von der Leyen og rådsformand Charles Michel.

Den nye amerikanske præsident har flere gange slået fast, at "USA er tilbage" på den internationale scene og klar til at genopbygge tilliden til Europa.

- Jeg synes, at EU er en utrolig stærk og levende enhed, som har stor betydning for Vesteuropas evne til at håndtere økonomiske problemer, og som også udgør rygraden og støtten til Nato, lød det i weekenden fra Joe Biden.

Og fra EU’s side er man også parat til at genstarte det hårdt prøvede forhold til amerikanerne.

Men selvom tonen har fået en noget mere positiv lyd, er det ikke ensbetydende med, at forholdet mellem EU og USA bliver som før præsident Trump. Det har nemlig lidt skade i de seneste år, lyder vurderingen fra Rasmus Sinding Søndergaard, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) med fokus på USA og de transatlantiske relationer.

Og både Europa og USA har ændret sig i den periode.

- Biden vil signalere over for os – og over for Kina og Rusland – at USA og Europa står nært sammen som allierede med fælles værdier. Men når dørene til forhandlingslokalet lukker, kommer der nogle hårde diskussioner, og det bliver noget mere vanskeligt at finde ud af, hvordan man i praksis skal løse problemerne sammen, siger Rasmus Sinding Søndergaard.

Skal tonen over for Kina skærpes?

USA ser gerne en hårdere kurs over for Kina, end EU umiddelbart lægger op til. (Foto: JASON LEE © Ritzau Scanpix)

Spørger man Joe Biden, er Kina den helt store udfordring for USA og resten af den demokratiske verden, heriblandt Europa.

Kineserne spiller ikke efter de regler, som ellers gælder for verdenshandlen. Og det autoritære, kommunistiske étpartistyre er ikke bleg for at overtræde menneskerettigheder og undertrykker særlige befolkningsgrupper såsom uighurerne, der bliver sendt i "arbejdslejre".

Det bør der sættes en stopper for, mener den amerikanske præsident, der nu vil have europæerne til at lægge et tungere politisk pres på kineserne.

EU har i den seneste tid skærpet tonen over for det kinesiske regime, som det nu også betegner som en "systemisk rival". Senest har Europa-Parlamentet valgt at lægge EU’s milliardstore – og omstridte – investeringsaftale med Kina på is.

Men især tyskerne har været noget tilbageholdende med at skærpe tonen alt for meget over for Kina, der er EU-landenes næststørste handelspartner, og flere af de østeuropæiske lande har opbygget tætte bånd til kineserne. Senest valgte den ungarske regering at blokkere for en fælles støtteerklæring til demokratiforkæmperne i Hongkong.

- Amerikanerne vil nok gerne have, at vi går lidt længere i forhold til konfrontationen med Kina. Vi vil fra europæisk side nok gerne holde lidt igen, vurderer Rasmus Sinding Søndergaard.

Er der brug for mere frihandel?

Donald Trump lagde straftold på stål og aluminium fra EU. Det har Joe Biden endnu ikke fjernet. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)

Donald Trumps store slagnummer var at sætte "America first" - "Amerika først" - og tilgodese sine landsmænd frem for alle andre, heriblandt europæerne. Og han var ikke bleg for at tilsidesætte principperne om frihandel og opsætte krasse handelsbarrierer for udenlandske virksomheder, hvis han altså følte, det kunne komme amerikanerne til gavn.

Selvom Joe Biden har et noget mere globalt udsyn, betyder det ikke, at han nu helt vil droppe den protektionistiske kurs og eksempelvis genoplive forhandlingerne om en frihandelsaftale med EU, som Donald Trump lagde på is.

Han prædiker selv "Buy American" – "køb amerikansk" – og han har endnu heller ikke fjernet den straftold, som Donald Trump indførte på aluminium og stål fra EU-landene.

- Selvom Biden ønsker et tæt samarbejde med Europa, er hans fokus først og fremmest på de indenrigspolitiske forhold. Og selvom han siger, at USA skal lede verden, så er hans fokus fortsat at føre en udenrigspolitik for den amerikanske middelklasse. Det betyder, at han vil være knap så entusiastisk omkring frihandel og gøre mere for at beskytte amerikanske arbejdspladser, siger Rasmus Sinding Søndergaard.

Samtidig har præsident Trumps politisk kurs også været en øjenåbner for mange europæiske lande, som nu presser på for, at Europa ikke på samme måde skal være afhængig af amerikanerne.

- EU-landene frygter fortsat, at "trumpismen" vender tilbage efter næste præsidentvalg, og at det bliver Joe Biden og ikke Donald Trump, som bliver en parentes i historiebøgerne, siger Diis-forskeren.

Hvordan skal klimakampen vindes?

Præsident Biden har genindmeldt USA ind i FN's klimaaftale. (Foto: Brian snyder © Ritzau Scanpix)

Et af de steder, hvor der er sket en reel politisk forandring i USA, er i forhold til klimaet. Hvor Donald Trump mente, at de menneskeskabte klimaforandringer var ét stort "fupnummer", har Joe Biden til EU-landenes store glæde valgt at genoptage klimakampen og træde ind i FN’s store klimaaftale.

Men selvom de to parter nu er enige om den politiske målsætning, er de langt fra enige om, hvad der mere lavpraktisk skal til for at nå i mål med at begrænse temperaturstigningerne.

Fra EU’s side arbejder man for tiden på en ny klimatold på varer fra lande uden for unionen. Men det er ikke noget, der vækker umiddelbar begejstring hos den amerikanske regering. Og der er også stor forskel på, hvordan de to parter vil straffe klimasyndere.

Samtidig ser den amerikanske regering noget skeptisk på den omstridte Nord Stream 2-gasledning, som især tyskerne kæmper ihærdigt for. Den skal nemlig bringe gas fra Rusland til blandt andet Tyskland, og Merkel-regeringen ser den som et skridt på vejen mod en grønne fremtid.

Men sådan ser amerikanerne ikke på ledningen.

- De ser det som et sikkerhedspolitisk problem, at Europa kan blive for afhængig af gas fra Rusland, og at vi derved ender i lommen på Putin-styret. Den amerikanske regering vil blive ved med at presse på for det, for de er virkelig utilfredse med russerne, siger Rasmus Sinding Søndergaard.

Hvordan skal man tøjle nye teknologier?

Europa-Kommissionen har lagt op til en skrappere kontrol med kunstig intelligens. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

I disse år finder der en rivende teknologisk udvikling sted, og et af de store spørgsmål er, hvordan man skal regulere de nye opfindelser, ikke mindst inden for den kunstige intelligens, der allerede nu vender op og ned på vores hverdag.

Står det til Europa-Kommissionen, skal der være en noget skrappere kontrol af brugen af kunstig intelligens, end man kender den fra USA, hvor det i højere grad er de frie, kommercielle interesser og ikke de politiske lovgivere, der former udviklingen.

EU og USA arbejder på et fælles teknologiråd, der skal hjælpe politikerne med at forme nye teknologiske retningslinjer og standarder. For i den anden ende finder man Kina, der ikke er bange for at bruge kunstig intelligens til eksempelvis at masseovervåge borgerne og rangere dem efter sindrige sociale pointsystemer.

- Det bliver enormt vigtigt at sikre, at de nye teknologier kan komme til at fungere for demokratiet og eksempelvis sikre vores individuelle frihedsrettigheder. Men det kan gå hen og blive vanskeligt for EU og USA at blive enige, for de har et forskelligt syn på eksempelvis datasikkerhed og hvor meget staten skal blande sig i forhold til det frie marked. Derfor kan vi godt forvente nogle svære kampe i forhold til, hvor man skal sætte grænsen, vurderer Rasmus Sinding Søndergaard.

Skal man fjerne patenterne på coronavacciner?

EU-landene har i modsætning til USA eksporteret millioner af coronavacciner til resten af verden. (Foto: SIPHIWE SIBEKO © Ritzau Scanpix)

USA og EU er blevet enige om, at de i fællesskab vil gøre mere for at sikre flere coronavacciner til hele verden. Men det vakte stor forundring – og frustration – i Bruxelles og de andre EU-landes hovedstæder, da Joe Biden i sidste måned annoncerede, at han ønsker at ophæve patentet på coronavacciner for at sikre flere doser til de fattigere lande.

USA havde ellers tidligere været imod at gøre netop det. Og han havde ikke på forhånd informeret EU-toppen om sin politiske kovending.

Forslaget fik da også en noget kølig modtagelse fra Danmark og en lang række af de andre medlemslande, der frygter, at det vil kunne spænde ben for udviklingen af nye vacciner, hvis medicinalfirmaerne ikke længerere kan tjene penge på deres produkter.

Og flere af landene fremhævede det paradoksale i, at USA i modsætning til EU-landene ikke havde eksporteret coronavacciner til resten af verden, selvom der er en enorm mangel på dem.

Sidenhen er en række EU-lande, heriblandt Frankrig, begyndt at bakke op om Biden-forslaget. Men sagen vækker stadig vrede i flere af hovedstæderne.

- Flere spørger sig selv om, hvorfor de ikke blev taget med på råd, eller var blevet varslet om det forinden. Det samme var tilfældet, da Joe Biden valgte at trække de amerikanske styrker ud af Afghanistan. Så spørgsmålet er, om der på det punkt er en reel forskel på Trump og Biden, når det kommer til stykket, siger Rasmus Sinding Søndergaard.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk