Det amerikanske præsidentvalg 2020

Biden møder Bernie: Demokratiske kandidater klar til debataften i USA

Tyve håbefulde demokratiske præsidentkandidater mødes for første gang til debat i Miami i Florida.

Den 77-årige Bernie Sanders håber, han kan blive USA's kommende præsident. (Foto: Sarah Silbiger © Scanpix)

Der er stadig over et helt år til.

For først i midten af juli næste år skal Demokraterne i USA vælge den kandidat, som skal forsøge at vriste præsidentposten fra Donald Trump ved valget i 2020.

Men de 23 potentielle præsidentkandidater er allerede i fuld gang med deres valgkampagner, og om to uger mødes de til en debat, der spænder over to dage og bliver vist på amerikanske tv-stationer som NBC News og MSNBC samt Telemundo.

Allerede nu står det klart, hvem der skal dele scene med hvem, når hele USA for første gang skal måle og veje hele det samlede felt af håbefulde kandidater.

Ikke alle har dog fået lov at komme med til festen, og 'kun' tyve kandidater kan den 26. og 27. juni (ti hver aften) stille sig på podiet i Miami i delstaten Florida.

Her er de 24 kandidater, der håber på at blive Demokraternes præsidentkandidat:

  • Tulsi Gabbard. Blev valgt ind i Repræsentanternes Hus i 2012 for Hawaii. Har gjort tjeneste i Irak og været imod USA's militære interventioner. Til mærkesager hører en reform af kriminallovgivningen, klimaindsats og sundhedsreform. (Foto: Scott Audette)
  • Kirsten Gillibrand. Senator fra New York. Er kendt for sin kamp mod upassende seksuel adfærd, aktiv i MeToo-bevægelsen, har kritiseret både præsidenten og kollega i Senatet Al Franken, som hun opfordrede til at gå af efter en række anklager om upassende opførsel. (Foto: SCOTT MORGAN)
  • Andrew Yang. Entrepenør og privat investor. Har taget rollen som outsider på sig og kaldt sin chance for at vinde 200-1. Går blandt andet ind for borgerløn, der grundlæggende sikrer 1.000 dollar til alle borgere over 18 år. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • John Delaney. Tidligere medlem af Repræsentanternes Hus. Fortaler for en bred sundhedsreform, der skal sikre sundhedsforsikring til alle. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • Cory Booker. Senator for New Jersey og tidligere borgmester i Newark. Har talt for frit skolevalg - også alternativer til det offentlige skolesystem og kæmper mod opfattelsen af, at han er for tæt forbundet til Wall Street. (Foto: Scott Olson © 2019 Getty Images)
  • Kamala Harris. Senator fra Californien. Den tidligere anklager tiltrak sig opmærksomhed for sine spørgsmål til justitsminister Jeff Sessions i en høring om hans forbindelser til og møder med repræsentanter for Rusland. Forkæmper for immigranters rettigheder og legalisering af cannabis. (Foto: ELIJAH NOUVELAGE)
  • Amy Klobuchar. Minnesota-senatoren sælger sig selv på at kunne arbejde på tværs af det politiske skel. Er kendt for at ville slå hårdt ned på store it-giganter og beskytte brugernes datasikkerhed. (Foto: ERIC MILLER)
  • Elizabeth Warren. Senatoren fra Massachusetts er blandt andet kendt for sine opgør med Donald Trump. Har slået sig op som progressiv, vil beskatte de rigeste amerikaneres millionformuer og har kritiseret Trumps Nafta-forhandlinger. (Foto: Cj Gunther)
  • Julian Castro. Tidligere minister i Barack Obamas administration og den første kandidat med latinamerikansk baggrund. Vil gerne styrke forholdet mellem USA og en række latinamerikanske lande og har lidt utraditionelt lagt ud med at besøge Puerto Rico. (Foto: Brian snyder)
  • Pete Buttigieg. Borgmester i South Bend i delstaten Indiana. Med sine 37 år er han feltets yngste og lægger sig på linje med de progressive demokrater i forhold til højere indkomstskatter for de rigeste, stærkere tiltag for miljøet som "The Green New Deal" og bredere sundhedsforsikring. (Foto: DEREK HENKLE © AFP or licensors)
  • Bernie Sanders. 77-årige Sanders er senator fra delstaten Vermont og kalder sig selv demokratisk socialist. Han tabte i 2016 til Hillary Clinton, men mener at mange af hans ideer fra dengang har vundet støtte og vil derfor bygge videre på samme fundament: Sundhedsforsikring til alle, gratis offentlige uddannelser og en minimumsløn på omkring 100 kroner i timen. (Foto: SPENCER PLATT © Scanpix)
  • Beto O'Rourke. Ved hjælp af en græsrodskampagne fik han i efteråret mobiliseret så stor støtte, at han var forbløffende tæt på at slå en republikansk kandidat i kampen om en senatsplads i det stærkt republikanske Texas. Siden har mange ventet på, at den 46-årige populære texaner meldte sig ind i primærvalget. I sin tid i Kongressen faldt hans stemmer mere konservativt end flere af sine partikolleger, og han har udmærket sig som stærk modstander af Trumps grænsemur mod Mexico, støtter DREAM-programmet og er for en omfattende immigrationsreform. Derudover har han talt for en kriminalretsreform, udvidelse af sundhedsforsikringer og nægtet at tage imod penge fra de såkaldte PACs (Political Action Commitee), organisationer, der arbejder for og samler penge ind til fordel for en særlig politisk dagsorden. (Foto: Mike Segar © Scanpix)
  • Wayne Messam. Borgmester i byen Miramar i delstaten Florida hører til blandt de ukendte kandidater i feltet. Som søn af immigranter fra Jamaica har han lagt vægt på at skabe mulighederne for at udleve "den amerikanske drøm". Han støttede Hillary Clinton i 2016 og hører til blandt de progressive kandidater med fokus på våbenlovgivning, immigration og miljøpolitik, hvor han blandt andet har underskrevet et krav om, at præsidenten igen melder USA ind i Paris-aftalen fra 2015. (Foto: Joe Raedle © Scanpix)
  • Tim Ryan. Medlem af Kongressen. Ryan er fra den midtvestlige delstat Ohio, som Trump sikkert vandt tilbage i 2016. Han har blandt andet slået sig op på at ville kæmpe for job i produktionsvirksomheder og bilindustrien. Den 45-årige demokrat er også kendt som en af dem, der forsøgte at stå i vejen for, at Nancy Pelosi blev valgt som formand for Repræsentanternes Hus, da Demokraterne overtog efter midtvejsvalget. Ligesom flere andre kandidater har han også sundhedspolitik samt uddannelse som nogle af sine mærkesager. (Foto: JONATHAN BACHMAN © Scanpix)
  • Seth Moulton. Medlem af Repræsentanternes Hus for den demokratiske stat Massachusetts siden 2015. Den tidligere marinesoldat og Irak-veteran har fremhævet forsvar og udenrigspolitik blandt sine mærkesager og er fortaler for en nedskæring i finansiering af våbenprogrammer for i stedet at satse på vidensudvikling og cyberteknologi. Derudover er Moulton også kendt som en af dem, der aktivt forsøgte at blokere for, at Nancy Pelosi blev valgt som formand for partiet. (Foto: Lucy Nicholson © Scanpix)
  • Joe Biden. Den tidligere vicepræsident har ført alle foreløbige meningsmålinger - også inden hans kandidatur blev officielt. Den 76-årige Biden er dog også mødt med kritik for at være repræsentant for det "gamle parti" i en tid, hvor der efterlyses nye kræfter, og gamle sager om upassende adfærd over for kvinder og hans rolle i Clarence Thomas-høringerne tilbage i begyndelsen af 90'erne har fyldt i den første del af hans kampagne. (Foto: Ethan Miller © Scanpix)
  • Michael Bennet. I begyndelsen af maj meddelte senatoren fra Colorado, at han som den 21. i rækken nu er klar til at udfordre Trump i 2020. Bennet ses som en moderat kandidat, kendt for at søge kompromiser og støtte til lovforslag på tværs af partierne i sit arbejde i Senatet, hvor han blandt andet har kæmpet for bedre immigration- og uddannelseslovgivning. (Foto: ALEX WONG © Scanpix)
  • Steve Bullock. Guvernøren fra staten Montana, som Trump vandt i 2016, har fremhævet sin evne til gennemføre demokratisk politik i samarbejde med republikanere i den konservative bjergstat. Han er fortaler for strengere kontrol med politiske kampagnemidler og har gennemført en en lov, der tvinger de såkaldte "dark money"-grupper til at afsløre deres donorer. Derudover er han lykkedes med at få udvidet statslige sundhedsforsikringer i den republikansk-ledede stat. (Foto: ALEXANDER DRAGO © Scanpix)
  • Bill de Blasio. New York Citys borgmester meldte sig på banen i samme uge som Bullock og slog sig straks op på sit mangeårige kendskab til Donald Trump. "Jeg er New Yorker, jeg har længe vidst, at Trump er en bølle," sagde de Blasio. På dagsordenen er blandt andet sundhedsforsikring til lavindkomst-familier og immigranter, en forbedret uddannelsespolitik og en reform at kriminallovgivningen. (Foto: JEENAH MOON © Scanpix)
  • Marianne Williamson. Aktivist, forfatter og kendt som talkshow-værten Oprah Winfreys “sprituelle” vejleder. Forsøgte i 2014 at stille op til Kongressen - uden succes. (Foto: scott olson © Scanpix)
  • Joe Sestak. Tidligere kongresmedlem for Pennsylvania. En for de fleste nok mere ukendt kandidat, der hævder, at Donald Trump ikke er et problem, men et symptom på et uretfærdigt system. Blandt mærkesagerne hører skattelettelser for middelklassen, men højere skatter for virksomheder og vil kæmpe mod klimaforandringer. (Foto: WILLIAM THOMAS CAIN © Scanpix)
  • Tom Steyer. Milliardæren fra Californien og klimaforkæmper har de sidste to år brugt millioner af dollars på en kampagne, hvis formål er at indlede en rigsretssag mod Donald Trump. Ikke overraskende er miljø højt på dagsordenen for kandidaten, der læner sig mod den progressive fløj i partiet og går til valg på højere minimumsløn, et bedre sundhedssystem og gratis offentlig uddannelse. (Foto: JONATHAN BACHMAN © Scanpix)
1 / 22

For at være kvalificere sig skal kandidaterne have nået et procentpoints opbakning i tre af de store nationale meningsmålinger og modtaget donationer fra 65.000 donorer - eller begge dele. Det har i første omgang betydet, at en guvernør fra Montana, en borgmester fra Florida og et kongresmedlem må følge debatten ligesom alle andre. Foran tv-skærmen.

Men alt afhængig af, hvor tæt man følger amerikansk politik, vil der formentlig nok alligevel være rigtigt mange ukendte ansigter den første aften, hvor den mest kendte politiker formentlig er senator fra Massachusetts, Elizabeth Warren.

Warren har inden for den seneste måneds tid bidt sig godt fast i meningsmålingerne, hvor hun indtager enten tredje eller fjerdepladsen, så der gode tal at læne sig op ad, når hun skal på scenen med en håndfuld relativt ukendte navne.

Undtagelsen er måske en af de store historier fra midtvejsvalget i 2018, texanske Beto O'Rourke der forsøgte - og kom tæt på - at vriste et senatssæde fra den mere kendte republikaner Ted Cruz.

Forsøget mislykkes, og Beto O'Rourkes kandidatur, som mange ellers så frem til, har også allerede tabt luft. Faktisk i en sådan grad, at han selv har beklaget sin lancering, som blandt andet foregik på forsiden af magasinet "Vanity Fair" og med overskriften "Jeg er bare født til det" med henvisning til præsidentjobbet.

Giganternes kamp

Anden aften er der omvendt lagt op til lidt af et brag, for her tørner meget erfarne kræfter sammen: Tidligere vicepræsident, Joe Biden, og Bernie Sanders, der som nogle måske husker, også prøvede lykken som kandidat mod Hillary Clinton i 2016.

Tidligere vicepræsident, Joe Biden, fører solidt i meningsmålingerne. (Foto: scott olson © Scanpix)

De to aldrende herrer på henholdsvis 76 og 77 år placerer sig solidt som nummer et og to i de fleste meningsmålinger, men med sig på scenen har de faktisk også flere af de kandidater, der foreløbig har flest amerikaneres interesse.

Den californiske senator Kamala Harris og feltets overraskelse i form af en kun 37-årig borgmester fra delstaten Indiana, Pete Buttigieg, hvis efternavn har skabt så stor forvirring, at han har gjort det til en del af sit kampagneslogan.

Den åbent homoseksuelle borgmester fra byen South Bend er på kort tid blevet populær på sociale medier, fået stående ovation, da han deltog i et interview på den konservative tv-kanal Fox News og placerer sig i flere af de nationale meningsmålinger i top fem af de kandidater, som henter flest stemmer.

Hans popularitetskurve har endda fået tilnavnet 'The Buttigieg bump' (Buttigieg-hoppet, red.) på den politiske dataanalyseside FiveThirtyEight.

Den tredje debat som finder sted i midten af september skal kandidaterne have modtaget 130.000 indviduelle donationer og være registreret med mindst to procentpoint i fire stater eller i de på forhånd godkendte nationale målinger.

Kilder: New York Times, Washington Post, FiveThirty Eight, Vanity Fair, Vox, Fox News

Facebook
Twitter