Biden trodser egne løfter og blåstempler olieprojekt i Alaska

Biden har gang i en vanskelig balancegang mellem at begrænse klimaforandringer og samtidig sikre gas og olie til amerikanerne.

I forvejen hentes der hver dag omkring en halv million tønder olie ud af Alaskas undergrund og sendes videre gennem denne omkring 1.300 kilometer lange olierørledning, der bugter sig hen over den nordlige amerikanske delstat. (Arkivfoto) (Foto: © Al Grillo/Ritzau Scanpix)

Den amerikanske præsident, Joe Biden, har i dag sat sin underskrift på et kontroversielt olieboringsprojekt.

Han har givet det amerikanske olieselskab ConocoPhilips lov til at bore i det nordlige Alaska, og spørger man DR's USA-korrespondent Steffen Kretz, så er det en svær dans, Biden og hans administration er gået i gang med.

- Med beslutningen om at åbne for olieefterforskning i Alaska, forsøger Biden-administrationen at finde en balance, som er meget vanskelig, forklarer USA-korrespondent Steffen Kretz, som også har stort kendskab til Arktis, som den amerikanske delstat grænser op til.

Området, selskabet må udvinde olie i, hedder National Petroleum Reserve, og er ejet af den amerikanske stat.

Præsident Bidens administration har i dag godkendt et olieprojekt, der giver selskabet ConocoPhilips lov til at bore efter olie i et område, staten ejer, i det nordlige Alaska. (Foto: © Unknown, Associated Press)

En hårfin balancegang

Tonerne er også helt nye for Biden, for da han var præsidentkandidat i 2020, var meldingen den stik modsatte.

Her lovede den daværende præsidentkandidat, at han ikke ville godkende nogen nye olie- eller gasprojekter på statsejet jord.

Ifølge Steffen Kretz forsøger Biden fortsat at gøre en markant indsats for at begrænse udledning af CO2 og imødegå klimaforandringer.

Administrationen vedtog for eksempel sidste år en stor lovpakke, som er trådt i kraft i år, og den poster enorme beløb ud til at sikre en overgang fra fossile brændstoffer til grøn energi.

Og selvom præsidenten har lovet boringer et sted i Alaska, så har han også besluttet at begrænse boringer efter olie og gas i andre dele af Alaska og i dele af Det Arktiske Hav, som er under den amerikanske stats kontrol.

Men har står i en svær situation, for han skal samtidig sikre energi til amerikanerne.

- På den anden side af denne hårfine balance er forsøget fra Biden-administrationen at sikre leverancer af energi i en situation, hvor russisk gas og russisk olie er taget af markedet i den vestlige verden på grund af krigen i Ukraine.

Utilfredshed blandt miljøforkæmpere

Olieboringsprojektet, som kendes under navnet "Willow-projektet", er en omfattende plan til flere milliarder dollar om at bore efter olie i andre områder af Alaska.

Olieselskabet ville gerne bore efter olie fem steder, men har fået lov til at bore i tre områder i Alaska.

Ifølge selskabet bag projektet, ConocoPhillips, ventes der at kunne produceres op mod 180.000 tønder olie om dagen, hvilket svarer til halvanden procent af USA's samlede produktion.

Over 30 år forventes produktionen at udgøre 576 millioner tønder olie.

Flere politikere i delstaten har forsvaret projektet med den begrundelse, at det vil skabe mange nye arbejdspladser og bidrage til, at USA kan være selvforsynende med energi.

- Vi kan bogstaveligtalt næsten mærke Alaskas fremtid lysne på grund af aftalen, sagde den republikanske senator Lisa Murkowski fra Alaska i en erklæring.

Derudover er projektet vigtigt for økonomien i USA's nordligste delstat, hvis økonomi i høj grad er afhængig af olieproduktion.

Den republikanske senator bifalder projektet. (Foto: © Tom Williams, Associated Press)

Det sidste punktum er ikke sat

Selvom Biden har godkendt olieboringsprojektet, så tror Steffen Kretz ikke, at det sidste punktum er sat i den sag.

- Det er højst sandsynligt, at miljøgrupper og måske også grupper, der repræsenterer det naturfolk, som lever i området, vil forsøge at lægge sager an, som vil bremse det store oliefirmas planer om at starte olieudvinding temmelig snart.

Miljøorganisationen Earthjustice er blandt modstanderne, og organisationen peger på, at aftalen går stik imod Bidens løfter på klima- og miljøområdet.

Derfor har de også forberedt en sag mod projektet.

- Vi er for langt henne i klimakrisen til at godkende omfattende olie- og gasprojekter, som direkte underminerer den nye, rene økonomi, som Biden-administrationen forpligtede sig til at føre, siger Abigail Dillen, der er præsident i Earthjustice, i en meddelelse.

Miljø- og klimaforkæmpere er imod olieprojektet i Alaska, som de mener går imod Joe Bidens ambitioner om mere grøn energi. (Foto: © Loren Holmes/Ritzau Scanpix)

I en anden miljøgruppe er meldingen meget ens.

- Dagens beslutning om at godkende Willow-projektet i Alaska vil lukke årtiers beskidt og farlig olie- og gasproduktion ind og ødelægge de enorme miljømæssige og økonomiske muligheder, der findes til at overgå til en 'ren' økonomi, siger Margie Alt, direktør for Climate Action Campaign, til Reuters.

Spørger man USA-korrespondent, så ender sagen om olien i Alaska højst sandsynlig ét sted

- Mon ikke det næste kapitel i spørgsmålet af udvinding af olie vil udspille sig i domstolene, siger han.