Biden vil have USA ud af Afghanistan før 11. september

Senere i dag vil Joe Biden fremlægge planer for at trække USA's styrker ud af Afghanistan inden 11. september.

Det er knap 20 år siden, at USA gik i krig i Afghanistan, men nu skal det snart være slut, meddeler Det Hvide Hus. (Foto: PATRICK BAZ © Scanpix)

De amerikanske soldater skal senest den 11. september i år - på 20-årsdagen for angrebet i USA - være ude af Afghanistan.

Sådan lyder ambitionen fra USA's præsident, Joe Biden.

Efter flere meldinger i pressen bekræftede Det Hvide Hus i aftes, at præsidenten har besluttet sig for at trække de resterende amerikanske tropper ud af Afghanistan.

- Vi vil sætte gang i en kontrolleret tilbagetrækning af de resterende styrker før den 1. maj, og planen er, at alle amerikanske tropper skal være ude af landet før 20 års-jubilæet for den 11. september, oplyser en talsmand.

Her peger man på, at USA invaderede Afghanistan som en reaktion på de storstilede terrorangreb, der ramte USA den 11. september 2001, for at undgå at Afghanistan blev et tilflugtssted for terrorister, som ville angribe USA.

- Vi mener, at vi nåede det mål for år tilbage. Vi vurderer, at truslen mod USA fra Afghanistan nu er på et niveau, hvor vi kan håndtere det uden en vedvarende militær tilstedeværelse i landet og uden at forblive i krig med Taliban, lyder meldingen fra Det Hvide Hus.

Har haft op mod 100.000 soldater i landet

USA har officielt 2.500 soldater udstationeret i Afghanistan. Antallet varierer dog, og ifølge Washington Post er antallet i dag nærmere 3.500. En overgang var der op mod 100.000 amerikanske soldater i landet.

De snart 20 års krig har kostet knap 2.400 amerikanske soldater livet og kostet USA omkring 12,5 billioner kroner, skriver New York Times.

Krigen i Afghanistan startede i kølvandet på terrorangrebet den 11. september 2001, som kostede omkring 3.000 amerikanere livet. USA invaderede kort efter Afghanistan, der gav husly til Osama bin Laden og hans al-Qaeda-netværk, som stod bag angrebet. (Foto: RAY STUBBLEBINE © Scanpix)

Andre Nato-lande har, ifølge det norske nyhedsbureau NTB, tilsammen godt 7.500 soldater i Afghanistan

Joe Bidens forgænger, Donald Trump, forhandlede sig sidste år frem til en aftale med den militante talibanbevægelse. Her lød det, at de amerikanske styrker skulle være ude af Afghanistan senest 1. maj. Men efter nogle måneders betænkningstid har præsident Biden altså valgt at ændre tidsplanen.

Bidens plan lægger op til, at de fleste styrker trækkes tilbage i løbet af den nærmeste tid. Men han garanterer altså ikke, at USA's soldater vil være ude af Afghanistan inden den aftalte deadline 1. maj.

Talibanbevægelsen har advaret om, at den vil gå til angreb, hvis alle udenlandske soldater ikke er ude af landet inden den aftalte dato. Ifølge Det Hvide Hus har man gjort det klar over for Taliban, at ethvert angreb på amerikanske tropper vil blive mødt af "et voldsomt modsvar".

Den republikanske senator Jim Inhofe kalder Bidens beslutning "hensynsløs og farlig". Inhofe er højtstående medlem af Senatets forsvarsudvalg og mener, at beslutningen kan føre til borgerkrig i Afghanistan:

Taliban meddelte i går, at man ikke var tilfreds med planen om at rykke deadline, selv om der er lagt op til en fuld tilbagetrækning af amerikanske kamptropper, som efterlader en svag afghansk centralregering.

- Enhver udsættelse til efter 1. maj er ikke acceptabel for os, lød det i går fra Taliban-talsmanden Zabihullah Mujahid, beretter New York Times. Meldingen fra Taliban er, at man ikke vil deltage i nogen møder om Afghanistans fremtid, før alle udenlandske styrker er trukket ud af landet.

Nato-møde i dag

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har indkaldt alliancens udenrigs- og forsvarsministre til et ekstraordinært møde i dag. Det ventes ifølge NTB, at Afghanistan bliver et af temaerne.

Stoltenberg mødes også med USA's forsvarschef, Lloyd Austin, og USA's udenrigsminister, Anthony Blinken, i Nato-hovedkvarteret.

Ifølge Det Hvide Hus har man diskuteret tilbagetrækningen med sine Nato-allierede.

- Vi gik ind sammen, justerede sammen, og nu vil vi forberede os på at trække os ud sammen, lyder den amerikanske melding.

Danmark har ikke længere kampstyrker i i Afghanistan. I dag består den danske indsats ifølge Udenrigsministeriet af et mindre antal rådgivere, instruktører og støttebidrag omkring Kabul.

Dertil kommer økonomisk bistand til kapacitetsopbygning og drift af de afghanske sikkerhedsstyrker.

/ritzau/DR Nyheder

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk