Bildsøes Brexit: Der bliver brug for meget mere te, før de britiske politikere bliver enige

En kaosuge i britisk brexit-politik er ikke - kun - tegn på, at Underhusets politikere er blevet tossede.

Britiske politikere er splittede om det helt grundlæggende: Står landet bedre alene eller i den europæiske union. (Foto: Scanpix - illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

”Du må trænge til en kop te”.

Politimanden og jeg havde stået ved siden af hinanden i adskillige timer i Westminster, det britiske parlament, og han havde flere gang været forbi for at sludre.

Nu stod den venlige mand med en kop te i hånden og rakte den frem mod mig.

- Lige hvad jeg trænger til, svarede jeg og takkede mange gange. Og undlod at bemærke, at jeg stadig ikke har vænnet mig til, at en kop te består halvt af mælk.

Vi havde talt en del i løbet af dagen. Som man gør med mange briter – det er hyggelige folk – og han havde flere gange sagt, at nu måtte politikerne inde i salen tage sig sammen.

- Det er jo utroligt, de er som børn. Hvorfor ser de ikke bare at blive enige, spurgte han, formentlig uden at forvente et svar.

Er briterne ramt af kollektivt vanvid?

Jeg nikkede og smilede. Jeg har fået masser af breve, mails og beskeder fra folk hjemme i Danmark med nogenlunde samme budskab. Er briterne ramt af kollektivt vanvid eller hvad er det, der foregår, spørger mange.

Og efter den uge, vi lige har været igennem, så fristes man til blot at sige ja, det er temmelig tosset, og de britiske politikere har mistet forstanden og kan ikke enes om noget som helst.

Det er imidlertid for simpelt. For mange briter og for mange britiske politikere er diskussionen om EU et helt afgørende spørgsmål om selve sjælen i deres land.

For dem, der vil forlade EU, er det et spørgsmål om frihed og selvstændighed. Og det er et spørgsmål om selve ideen om demokrati.

Vi kan ikke fortsat overlade styringen af vores land til embedsmænd i Bruxelles, som vi ikke kender og som vi ikke har stemt på – og som vi heller ikke kan stemme ud, hvis de gør det dårligt.

Økonomiske argumenter preller af

Sådan lyder det igen og igen. For dem spiller udsagn om, at den økonomiske vækst vil formindskes, at der bliver vanskeligheder for finanssektoren eller udfordringer for bilindustrien ikke nogen særlig rolle.

Den slags økonomiske argumenter fra EU-tilhængerne betyder reelt set intet.

De er overbeviste om, at det er et midlertidigt problem, men mere grundlæggende så er det også en pris, de er parate til at betale for at få - eller som de vil sige - genskabe, et selvstændigt, frit og uafhængigt Storbritannien.

Et Storbritannien, der selv styrer sine love, grænser og sin økonomi. Uden indblanding udefra.

Mange af disse mennesker vil ganske simpelt fuldkommen af med enhver EU-indflydelse i deres land. De mener, EU ødelægger det land, de er valgt til at styre og beskytte.

En kamp om fremtidens Storbritannien

Over for dem står politikere, som tror på internationalt samarbejde.

Som ikke tror på ideen om, at man i 2019 kan tale om selvstændighed på så snæver en facon, fordi klima, økonomi, sikkerhed, terrortrusler og alt muligt andet ikke er problemer, lande kan løse på anden måde end ved at arbejde sammen.

De tror på, at et selvstændigt Storbritannien er både stærkere og har mere indflydelse, hvis man er i et tæt og forpligtende samarbejde med andre.

De kan være kritiske over for udviklinger i EU, men de mener helt grundlæggende, at EU styrker det land, de er valgt til at styre og beskytte.

De to synspunkter er svære at forene.

Og det er vigtigt at huske på, at den kamp om, hvordan Storbritannien skal se ud fremover, ikke er et spørgsmål om næste år eller de næste par år. Det er en kamp om, hvordan landet skal udvikle sig i de næste mange generationer.

Har ikke noget imod at se latterlig ud

På os danskere, eller hvis man er en træt politimand, så kan det jo virke fuldkommen tosset, at de britiske politikere ikke finder et kompromis.

Men som en politiker sagde til mig forleden: ”Det ser måske latterligt ud. Men jeg har ikke noget imod at se latterlig ud i nogle måneder eller endda i nogle år, hvis det betyder, at vi i sidste ende gør det rigtige”.

Nederlag efter nederlag: Forstå brexit-ugen på 2 minutter

Det betyder naturligvis ikke, at processen ikke kunne være håndteret bedre.

Det undskylder heller ikke rod eller mangel på sammenhæng eller realisme, men det forklarer måske en smule af det kaos, som landets politikere lige nu har kastet nationen ud i.

May har mistet kontrollen med regeringen

Hvad lærte vi så egentlig i den uge, vi netop har været igennem?

  • At Theresa May ikke har styr på sine ministre – de stemmer i øst og vest, uanset hvad hun beordrer dem til. Hun har mistet kontrollen med regeringen.

  • At der ikke i parlamentet er flertal for en ny folkeafstemning.

  • At Labour har ligeså svært ved at lave en sammenhængende strategi som de konservative. De er f.eks. tilhængere af en ny folkeafstemning, men vil ikke stemme for, at det sker.

  • At der heller ikke i parlamentet umiddelbart kan skabes flertal for en blødere form for brexit.

  • At briterne ikke forlader EU den 29. marts.

Udfordringen er, at dagene går.

Og som man kan se, så er vi noget klogere på, hvad briterne ikke vil, end på hvad de rent faktisk gerne vil.

May håber at udsættelse vil give flertal

Men det løser ikke den overordnede opgave.

For på trods af ideologiske modsætninger, mistet kontrol og proces-kaos, så skal der træffes nogle beslutninger. Politikerne er nødt til at finde en form for løsning.

I næste uge vil de blive bedt om at stemme for Mays skilsmisseaftale en tredje gang.

På trods af markante nederlag håber premierministeren på, at der denne gang kan skabes flertal. Hendes håb er, at udsigten til en lang udskydelse – på grund af uenighed – vil få folk til at rykke sig.

Om det lykkes, må næste uge vise.

Det vil kræve at nogle af ideologerne, på begge sider, er villige til at mødes. Noget, der ikke har været stor appetit på indtil videre.

Politimanden i Westminster fortalte også, at han håbede, at man snart holdt op med at tale så meget brexit. Og der måtte jeg skuffe ham.

Vi er kun ved begyndelsen. Der bliver brug for meget mere te. Med eller uden mælk.

Facebook
Twitter