BILLEDER Da de franske studerende satte Frankrig på den anden ende

I dag er det 50 år siden, at tusindvis af franske studerende gik på gaden og endte med at sætte det franske samfund i stå.

  • Den 3 .maj 1968 gik de studerende fra Sorbonne Universitet på gaden. De studerende ville have medindflydelse og frihed, universitetsledelsen og politiet ville have ro. (Foto: Keystone-France © 1968 Keystone-France)
  • Præsident de Gaulles regering afviste blankt alle protester, og myndighederne slog hårdt ned på demonstranterne. (Foto: Reg Lancaster © (c) Getty images)
  • Politiet gør tåregassen klar under studenteroprøret. (Foto: Reg Lancaster © (c) Getty images)
  • Tågegassen driver i latinerkvarteret i Paris den 5. maj 1968. (Foto: - © Scanpix)
  • Protesterne spredte sig til den franske arbejderklasse - blandt andet arbejderne på de franske Renault-fabrikker. På dette banner på en Renault-fabrik opfordrer de franske studerende arbejderne til at slutte sig til protesten. (Foto: Keystone-France © 1968 Keystone-France)
  • Protesterne fortsatte i mange uger. De franske studerende her udøver civil ulydighed ved at lave en menneskekæde den 30. maj 1968. (Foto: Reg Lancaster © (c) Getty images)
  • Protesterne endte med, at ni millioner franskmænd nedlagde arbejdet .Generalstrejken satte Frankrig i stå i ugevis. (Foto: Keystone-France © (c) Getty images)
  • 50 år senere er Paris igen ramt af protester. Ved uroligheder den 1. maj udvekslede demonstranter og politi brosten og tåregas. (Foto: Alain Jocard © Scanpix)
  • Ingen af de mange demonstrationer har endnu resulteret i en demonstration, der har rundet det magiske tal på én million demonstranter. (Foto: THOMAS SAMSON © Scanpix)
  • Selvom der var sammenstød ved nogle 1. maj protester, så har langt de fleste demonstrationer mod Macrons været reformer fredelige. (Foto: CHRISTIAN HARTMANN © Scanpix)
  • I den seneste tid har landet været ramt af protester og strejker blandt alt fra studerende, som den unge mand her, til togansatte og arbejdere fra landets gas- og elselskaber. (Foto: LUCAS BARIOULET © Scanpix)
  • De protesterer mod forskellige reformer, men fælles er vreden mod landets præsident, Emmanuel Macron, som er blevet valgt ind på sine omfattende reformplaner. "Macron gør os vrede", står der på dette banner fra en 1. maj demo. (Foto: Philippe Wojazer © Scanpix)
  • Ingen af de spredte demonstrationer har dog endnu formået at samle en million demonstranter. (© DR Nyheder)
1 / 13

Medindflydelse og frihed - det var to af grundene til, at de parisiske studerende fra Sorbonne-universitetet den 3. maj 1968 - for 50 år siden i dag - indtog gaderne i den franske hovedstad.

Det blev startskuddet på ungdomsoprøret, som spredte sig, ikke bare til arbejderklassen, men til store dele af Vesten.

Ni millioner franskmænd endte med nedlægge arbejdet i en omfattende generalstrejke, og Frankrig blev sat i stå for en stund.

Her kan du se, hvordan det så ud, da politi og demonstranter tørnede sammen:

I disse tider er franskmændene på gaden endnu en gang - men nu demonstrerer de for at bevare det franske samfund, som det er.

Se billeder fra dengang og nu i billedserien øverst i artiklen.

Du kan også læse mere protesterne i 1968 og i dag i denne analyse af DR's korrespondent i Frankrig, Stéphanie Surrugue.

Facebook
Twitter