BILLEDER Hiroshima mindes ofrene for atombombe-angrebet

For 71 år siden kastede USA atombomber over Hiroshima. Ofrene blev mindet med lanterner, røgelspinde og bønner i dag.

  • Fredsduer flyver symbolsk forbi mindemonumentet for Hiroshima-bombningen, der ramte byen i 1945. (Foto: Kiyoshi Ota © (c) DR/Scanpix)
  • Japanere mødte talstærkt op for at mindes ofrene for angrebet. (Foto: Kyodo © (c) DR/Scanpix)
  • Japans premiereminister Shinzo Abe forlader mindemonumenet efter at have holdt tale for de mange fremmødte. (Foto: Kiyoshi Ota © (c) DR/Scanpix)
  • En kvinde lægger blomster ved mindemonumenet. I baggrunden skimtes "Atom-kuplen", som er ruinerne af den bygning, som atombomben eksploderede over. (Foto: Kiyoshi Ota © (c) DR/Scanpix)
  • Både unge og ældre tænder røgelsespinde ved monumentet. (Foto: Kiyoshi Ota © (c) DR/Scanpix)
  • Som aftenen faldt på i Hiroshima blev der også tændt papirlanterner. (Foto: Kiyoshi Ota © (c) DR/Scanpix)
  • De mange fremmødte kunne nyde synet af de farverige lanterner, der blev sat ud på Motoyasu Floden, som løber gennem byen. (Foto: Kiyoshi Ota © (c) DR/Scanpix)
  • Papirlanterne har til formål at trøste de afdødes sjæle. (Foto: Kiyoshi Ota © (c) DR/Scanpix)
1 / 8

71 år er gået siden amerikanerne kastede verdens første atombombe over den japanske by Hiroshima.

I dag samledes japanere ved Fredsmindeparken, hvor blandt andre premiereminister, Shinzo Abe, holdt tale for de mange fremmødte.

Kun ganske få dage forinden aflagde den amerikanske præsident, Barack Obama, et historisk besøg ved monumentet og kaldte sit besøg for "et bevis på, at man kan slå bro over selv de mest smertefulde splittelser".

Tre dage efter atombomben sendte en paddehattesky op over Hiroshima, eksploderede en anden atombombe over havnebyen Nagasaki. Bombningerne af de to japanske byer er de eneste gange, at atomvåben er blevet brugt som krigsvåben.

Antallet af ofre for de to atombomber er mellem 150.000 og 200.000. De er enten omkommet som direkte følge af bomberne eller i forbindelse med følgevirkninger.

Se billederne fra årsdagen for atombombningen ovenfor.

Facebook
Twitter