BILLEDER Kaos i Calais: 200 migranter overrumpler politiet

En massiv politiindsats har ikke formået at holde desperate migranter væk fra den fransk-britiske Eurotunnel.

  • Sent lørdag forsøgte 200 migranter at tvinge sig gennem Eurotunnelen i et desperat forsøg på at krydse Den Engelske Kanal til Storbritannien. Her eskorteres en stor gruppe migranter væk fra området af fransk politi. (Foto: Philippe Huguen © Scanpix)
  • På den franske side af Eurotunnel har gendarmerne opsat vejafspærringer, der har vist sig at være utilstrækkelige. (Foto: Philippe Huguen © Scanpix)
  • Her er en gruppe migranter kommet forbi vejafspærringerne, og står foran den næste barriere i rækken. (Foto: Philippe Huguen © Scanpix)
  • En mindre gruppe har formået at komme helt hen til hegnet lige før Eurotunnels shuttle-service. (Foto: Philippe Huguen © Scanpix)
  • En migrant er nået hele vejen frem til sporet, og forcerer det sidste hegn. (Foto: Yoan Valat © Scanpix)
  • Det er ikke blot hegn, der forhindrer migranterne i at komme til England. (Foto: Philippe Huguen © Scanpix)
  • En intensiveret politiindsats er medvirkende til et fald i forsøg på at komme gennem tunnelen. (Foto: Yoan Valat © Scanpix)
  • Så snart migranter bliver spottet, forsøger politiet at presse dem væk fra området. (Foto: PASCAL ROSSIGNOL © Scanpix)
  • I nattens mulm og mørke forsøger en migrant at undvige politiets søgelys. (Foto: Yoan Valat © Scanpix)
  • Migranternes Eurotunnel-rejse er langt fra ufarlig. Så sent som i den forgangne uge blev en 25-30 årig mand kørt ihjel af en lastbil. I alt er 10 døde siden juni i år. (Foto: Philippe Huguen © Scanpix)
  • Op mod 3000 af de migranter, der forsøger at komme til England, bor i den ulovlige "New Jungle"-teltlejr, tæt på Eurotunnel. (Foto: Francois lo Presti © Scanpix)
  • New Jungle har fået karakter af et lille samfund. Her reparerer en cykelmekaniker et dæk. (Foto: PASCAL ROSSIGNOL © Scanpix)
  • En lille skole er der også blevet bygget, og her underviser frivillige franskmænd. (Foto: PASCAL ROSSIGNOL © Scanpix)
  • Flere af migranterne er kristne fra Eritrea og Etiopien. Her har de opført en kirke. (Foto: PASCAL ROSSIGNOL © Scanpix)
  • Kristne kvinder deltager i søndagsmessen i den interimistiske kirke. (Foto: PASCAL ROSSIGNOL © Scanpix)
1 / 15

Presset fra den store gruppe migranter, der har samlet sig omkring den franske havneby Calais i håb om at krydse Den Engelske Kanal til Storbritannien, er stadig massivt.

Sent lørdag lykkedes det omkring 200 migranter at forcere flere hegn og nå helt frem til indgangen til Eurotunnellen på den franske side. Kun en lille håndfuld franske soldater stod mellem gruppen af migranter og adgangen til Eurotunnellen, skriver telegraph.co.uk

Soldaterne blev dog hurtigt bakket op af styrker fra fransk politi, der fik bremset migranterne, inden de nåede indgangen til tunnellen. Her blev gruppen af migranter stående i næsten en time, mens de råbte 'Vi er ikke dyr' og 'Luk grænsen op'.

10 døde i forsøget

Flere tusinde migranter har samlet ved den fransk-britiske Eurotunnel.

Dagligt forsøger flere hundrede, nogle gange tusinde, at krydse den Engelske Kanal via tunnelen, men det er langt fra en ufarlig tur. Op mod 10 migranter er siden juni døde i forsøget.

Imens diskuterer den franske og britiske regering heftigt, hvordan de vil løse situationen.

Større politistyrker og mere hegn er allerede taget i brug, og har sat en dæmper på forsøgene på at krydse grænsen.

I billedserien herover kan du se hvordan migranter forsøger at krydse kanalen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk