BILLEDER Kristen araber blev Israels første 'Miss Trans'

Førstepræmien på 15.000 dollar skal bruges på skønhedsoperationer i Bangkok.

  • Deltagerne i Miss Trans 2016 viste sig frem i flere forskellige outfits i løbet af konkurrencen. (Foto: MENAHEM KAHANA © Scanpix)
  • To israelske transpersoner deltog i konkurrencen. (Foto: Abir sultan © Scanpix)
  • En deltager kigger ind på scenen på Habima-teatret i Tel Aviv, hvor konkurrencen foregik. (Foto: MENAHEM KAHANA © Scanpix)
  • Den kristne araber Talin abu Chana på 21 var en af dem, der deltog i konkurrencen. (Foto: MENAHEM KAHANA © Scanpix)
  • Vinderen af konkurrencen ville kunne se frem til at deltage i 'Miss Trans Star', der afholdes i Barcelona i Spanien til september. (Foto: Abir sultan © Scanpix)
  • Derudover var et stort gavekort til skønhedsoperation på højkant. Her er vi med i omklædningsrummet. (Foto: MENAHEM KAHANA © Scanpix)
  • En deltager får ordnet sit hår. Konkurrencen markerede starten på Israels årlige Pride, der minder en del om den danske udgave. (Foto: MENAHEM KAHANA © Scanpix)
  • Eyeliner skal der også til. (Foto: MENAHEM KAHANA © Scanpix)
  • En deltager bliver pudret, før hun skal på scenen. (Foto: Abir sultan © Scanpix)
  • En af 'disciplinerne' var badetøj. (Foto: MENAHEM KAHANA © Scanpix)
  • Her ses alle deltagerne på rad og række. (Foto: MENAHEM KAHANA © Scanpix)
  • Talin abu Chana blev kåret som vinder af Israels første Miss Trans-konkurrence nogensinde. (Foto: MENAHEM KAHANA © Scanpix)
1 / 12

I disse dage løber den israelske udgave af Gay Priden af stablen. Det blev markeret fredag, hvor tolv transpersoner deltog i konkurrencen om at blive landets første 'Miss Trans'.

Konkurrencen foregik i Tel Aviv på Habima-teatret.

Den kristne araber Talin abu Chana på 21 år løb med sejren, og kan altså nu kalde sig 'Miss Trans'. Hun vandt derudover et gavekort på 15.000 dollar til skønhedsoperationer i Bangkok, og bliver også Israels repræsentant i 'Miss Trans Star', der afholdes i Barcelona i Spanien til september.

Israel er kendt for at være exceptionel homo- og transvenligt, i forhold til de øvrige lande i regionen.