(Foto: ASIF HASSAN © Scanpix)

BILLEDER Protester mod Frankrig og Macron breder sig i den muslimske verden

Den franske præsident har forsvaret Muhammedtegninger efter drab på lærer.

I en stribe lande i den muslimske verden gik demonstranter i dag på gaden i protest mod Frankrig og særligt Emmanuel Macron.

Den største demonstration i hovedstaden i Bangladesh, Dhaka, tiltrak 40.000 mennesker, oplyser politiet.

Den franske præsident vækker vrede, efter han har forsvaret karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Karikaturerne er igen blevet aktuelle efter drabet på den franske skolelærer Samuel Paty. Han havde vist Muhammedtegninger som led i sin undervisning om ytringsfrihed.

Macrons udtalelser har ført til boykot af franske varer i en række lande.

  • Det islamiske parti Islami Andolan Bangladesh havde arrangeret dagens demonstration i Dhaka. Papfigurer af den franske præsident, Emmanuel Macron, blev brændt af under protesten. (Foto: STRINGER © Scanpix)
    1 / 10
  • Demonstranterne forsøgte at nå frem til Frankrigs ambassade i Dhaka, med de blev bremset af barrikader og politi i kampuniform. (Foto: STRINGER © Scanpix)
    2 / 10
  • Politiet oplyser, at 40.000 demonstranter var på gaden i Dhaka tirsdag. (Foto: Munir uz Zaman © Scanpix)
    3 / 10
  • I Quetta i Pakistan brændte demonstranter tirsdag en dukke, der skulle forestille Emmanuel Macron. (Foto: BANARAS KHAN © Scanpix)
    4 / 10
  • I Pakistans største by, Karachi, blev et billede af Macron stukket i brand. Den pakistanske premierminister Imran Khan anklagede mandag Macron for at "angribe islam". (Foto: ASIF HASSAN © Scanpix)
    5 / 10
  • Under en demonstration i Tyrkiets hovedstad, Ankara, tirsdag blev Macron sammenlignet med Adolf Hitler. Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, udtalte mandag, at muslimer nu bliver udsat for en kampagne som den, der overgik Europas jøder før Anden Verdenskrig. (Foto: ADEM ALTAN © Scanpix)
    6 / 10
  • Billeder af Macron med fodaftryk i ansigtet går igen flere steder. I en forretning i Tripoli i Libyen bliver de brugt som coronatiltag: Kunderne opfordres til at stille sig på præsidenten og dermed holde afstand. (Foto: HAZEM AHMED © Scanpix)
    7 / 10
  • I Israel demonstrerede medlemmer af landets arabiske befolkning tirsdag tæt ved Frankrigs ambassade i Tel Aviv. Her bliver Macron sammenlignet med en korsridder. (Foto: Jack guez © Scanpix)
    8 / 10
  • Mandag blev franske varer som osten "Den leende ko" fjernet fra hylderne i Jordans hovedstad Amman. (Foto: Khalil Mazraawi © Scanpix)
    9 / 10
  • I Bagdad i Irak var der også demonstrationer mod Frankrig og Macron mandag. (Foto: AHMAD AL-RUBAYE © Scanpix)
    10 / 10
Facebook
Twitter