BILLEDER Protester og økonomisk krise: Venezuelanerne går til valg

Valget i Venezuela er hårdt kritiseret af verdenssamfundet. Se her, hvordan det ser ud indefra.

  • Venezuelanere står i en lang kø foran et valgsted i hovedstaden Caracas 20. maj 2018. Valget er boykottet af store dele af oppositionen og kritiseret af verdenssamfundet. (Foto: FEDERICO PARRA © AFP)
  • Et andet sted i Caracas er et valgsted tomt, 20 maj 2018. (Foto: MARCO BELLO © REUTERS)
  • Til venstres ses Nicolas Maduro, der er præsident og som er storfavorit. Til højre er præsidentkandidaten Henri Falcon fra Avanzada Progresista-partiet, der er det eneste reelle alternativ til Maduro. (Foto: Ariana Cubillos og Carlos Jasso © Ritzau Scanpix)
  • Venezuelanere venter på at komme ind og stemme på en skole i Caracas, 20. maj 2018. (Foto: ADRIANA LOUREIRO © REUTERS)
  • En mand afgiver sin stemme foran et billede af den tidligere præsident Hugo Chavez. Caracas, 20. maj 2018. (Foto: JUAN BARRETO © AFP)
  • Venezuelanere, der bor i Argentina, protesterer mod præsidentvalget. De mener ikke, at det er demokratisk. På skiltene står der: "Lad være med at stemme. Stop Maduro fra at dræbe flere venezuelanere" (til venstre), "For retten til sundhed" (i midten), "Jeg stemmer ikke for diktatur" (til højre), Buenos Aires 20. maj 2018. (Foto: MARTIN ACOSTA © Ritzau Scanpix)
  • Til venstre ses en demonstration for Nicolas Maduro d. 16. maj 2018 i Caracas. Til højre ses en demonstration for Henri Falcon d. 17. maj 2018 i Barquisimeto. (Foto: Carlos Garcia Rawlins og Julio Colmenarez © Ritzau Scanpix)
  • 'Presidente Maduro' står der på toppen af denne bygning i Caracas. 20. maj 2018. (Foto: MARCO BELLO © REUTERS)
1 / 8

Nicolas Maduro har været præsident i Venezuela siden 2013. På trods af protester og økonomisk krise ser han ud til at vinde seks år mere på posten.

Valget er blevet kritiseret af store dele af verdenssamfundet, der mener, at valget er afgjort på forhånd. De opfordrer Maduro til helt at aflyse valget.

Måske er alt ikke afgjort

Valgkampens store overraskelse er Henri Falcón. Han var en del af Hugo Chavez' socialistiske bevægelse, men har siden brudt med partiet, fordi han var modstander af den meget nationalistiske linje.

Han har i modsætning til mange andre kandidater været kritisk overfor Maduro.

Men alle de andre store oppositionspartier er skeptiske over for ham. De hævder, at han legitimerer Maduros valg ved overhovedet at stille op.

Maduro: Det er USA's skyld

Oppositionen argumenterer for, at Det Socialistiske Parti, som har styret landet siden 1999, har skylden for den økonomiske krise i Venezuela. Maduro selv mener, at den økonomiske krise, der har hærget landet, skyldes amerikanske forsøg på at sabotere økonomien.

Hvordan valget falder ud, ved vi først i morgen.

Facebook
Twitter