Røgen fra skovbrandene i Canada har lagt sig tungt over dele af amerikanske østkyst, og det har haft forskellige konsekvenser for indbyggernes hverdagsliv. Nogle flyafgange til New York og Philadelphia er enten blevet forsinket eller indstillet på grund af den manglende sigtbarhed, og skolerne har måttet droppe alle udendørs aktiviteter.
Fodboldkampen mellem de to kvindehold NJ/NY Gotham FC og Orlando Pirates måtte aflyses af hensyn til både spillere og tilskueres helbred, og på Broadway måtte en forestilling stoppes efter 10 minutter, fordi skuespilleren Jodie Comer havde svært ved at trække vejret.
Ifølge New Yorks borgmester, Eric Adams, har klimaforandringerne gjort situationen endnu værre.
- Det er måske første gang, at vi oplever noget sådan i det her omfang... men det er ikke den sidste. Klimaforandringerne har acceleret denne udvikling, sagde han ifølge The Guardian, mens den tidligere primærvalgskandidat Bernie Sanders også advarede mod klimaforandringerne:
- Hvis vi ikke gør noget, så er det her vores hverdag. Det er tid til handling.