BILLEDER: Thailand stemmer om mere magt til militæret

Det er et historisk øjeblik for thailænderne, der med stor sandsynlighed har stemt ja til den nye forfatning, der bl.a. giver militæret flere beføjelser.

  • Det var flere hundrede, der var frivillige ved valgurnerne. I går sad de her og forberedte sig til dagens valg. (Foto: Rungroj Yongrit © (c) Scanpix)
  • Tidligere premierminister i Thailand Yingluck Shinawatra var også nede og stemme. For at undgå at folk stemmer flere gange, får man blæk på fingeren. Et værktøj, der også tager hensyn til analfabeter. (Foto: Chaiwat Subprasom © (c) Scanpix)
  • Thailands premierminister, Prayut Chan-o-cha, der ved et militærkup tog magten i Thailand, ankommer til valgstedet i Bangkok for at stemme ja til en ny forfatning, der giver militæret mere magt. (Foto: Narong Sangnak © (c) Scanpix)
  • Tidligere premierminister og militærofficer Prem Tinsulanoda afgiver sin stemme til folkeafstemningen i Thailand. (Foto: Str © (c) Scanpix)
  • Både militær og politi var synlige på gaden for at standse antimilitaristiske demonstranter. (Foto: Rungroj Yongrit © (c) Scanpix)
  • Det var alle slags vælgere, der var at finde ved valguruerne. (Foto: Madaree TOHLALA © AFP or licensors)
  • To fra hæren afgiver deres stemme med uniformen på. (Foto: Rungroj Yongrit © (c) Scanpix)
  • En bevæbnet politibetjent bevogter valgstedet, mens thailændere står i kø for at afgive deres stemme. (Foto: ABDULLAH WANGNI © (c) Scanpix)
  • I Danmark er det ulovligt at offentliggøre sin stemmeseddel. Det gør sig ikke gældende i Thailand. (Foto: Rungroj Yongrit © (c) Scanpix)
  • Det er tårer, der præger de unge mennesker i Thailand, der netop nu har indset, at befolkningen sikkert har stemt ja til den nye forfatning, der giver militæret større magt. (Foto: Kerek Wongsa © (c) Scanpix)
  • Et billede af en soldat, der sigter efter demonstranter. (Foto: Kerek Wongsa © (c) Scanpix)
1 / 11

Det er historiske timer for Thailand, der netop nu er ved at optælle de sidste stemmer for folkeafstemningen om en ny forfatning for landet. Resultatet bliver med al tydelighed et ja til den nye forfatning. Den nye forfatning, der er skrevet af militæret selv, skal bl.a. give militæret formelt større magt, der hidtidigt blot har været en de facto magt. Yderligere regulerer den nye forfatning alt fra undervisnings- til sundhedspolitik.

Den nye forfatning kommer efter et militærkup i 2014, hvor den nuværende thailandske premierminister, Prayut Chan-o-cha, fik afsat sin forgænger og første kvindelig premierminister Yingluck Shinawatra ved kuppet. Et militærkup, der på trods af sin manglende demokratiske legitimitet, alligevel havde stor opbakning i landet.Se billederne foroven af det thailandske valg.

Facebook
Twitter