BILLEDREPORTAGE Efter Bruxelles-terror: Europa i højt beredskab

Bombeangrebene i Bruxelles har fået myndighederne til at øge beredskabet over store dele af Europa.

  • Belgisk militær er blevet sendt ud i Bruxelles' gader efter de voldsomme angreb tidligere i dag. (Foto: Marcel Van Hoorn © Scanpix)
  • Politiet i London har forhøjet tilstedeværelsen på mange af byens centrale pladser, her ved 'Big Ben'. (Foto: adrian dennis © Scanpix)
  • Tungt bevæbnet tjekkisk politi i Vaclav Havel Lufthavn ved Prag. Landet har hævet sikkerhedsniveauet omkring alle centrale trafikknudepunkter. (Foto: FILIP SINGER © Scanpix)
  • Tysk politi har taget opstilling foran lufthavnsterminalen i Frankfurt am Main. (Foto: Boris Roessler © Scanpix)
  • Franske tropper er blevet udstationeret ved Nice i det sydlige Frankrig. (Foto: VALERY Hache © Scanpix)
  • Spansk politi bevogter Puerta de Alcala i Madrid. (Foto: Paco Campos © Scanpix)
  • Fransk politi patruljerer ved Gare du Nord Train Station i Paris. (Foto: Etienne Laurent © (c) DR/Scanpix)
  • Efter angrebene tjekker belgisk politi en del af de køretøjer, der ankommer til landet fra Frankrig. (Foto: Kenzo Tribouillard © Scanpix)
  • En politimand dirigerer trafikken ved Rue de la Loi nær Maalbeek metrostation i Bruxelles, der blev angrebet tidligere i dag. (Foto: Philippe Huguen © Scanpix)
  • Fransk politi patruljerer ved Estrun, cirka 60 km fra Belgien. Frankrig har udkommanderet ekstra 1600 sikkerhedsstyrker efter angrebene i nabolandet. (Foto: Yoan Valat © Scanpix)
  • Politiet holder ekstra øje med den belgiske ambassade i København. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)
  • I Nordjylland har politiet sendt patruljer til Aalborg Lufthavn. Her er billede fra i formiddags. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
  • Også i Københavns Lufthavn Kastrup har politiet øget deres tilstedeværelse markant. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)
1 / 13

Store dele af Europa er sat i højeste alarmberedskab efter de voldsomme terrorangreb i Bruxelles.

Politistyrker er blandt andet blevet udkommanderet til centrale pladser og trafikale knudepunkter i London, Prag, Madrid og mange franske og belgiske byer.

Også herhjemme er politiet massivt til stede ved blandt andet Københavns Lufthavn Kastrup og Aalborg Lufthavn.

I Bruxelles har Belgiens sundhedsminister meddelt, at angrebet i lufthavnen dræbte 14 mennesker og sårede 81, mens Bruxlles borgmester oplyser, at 20 blev dræbt og 106 såret i angrebet på metroen.

I billedserien ovenfor kan du danne dig et overblik over sikkerhedssituationen i Europa lige nu.

Du kan følge DR Nyheders livedækning af situationen her.

To eksplosioner fandt sted i lufthavnen og en på en metrostation i det centrale Bruxelles. (Foto: Morten Fogde Christensen © DR Nyheder)

DR Nyheder sender desuden live på DR2 dagen igennem. Se med her.

Facebook
Twitter