Bliv klogere verdens mest lukkede land: 5 spørgsmål og svar om Nordkorea

Udskældt og omgærdet af hemmeligheder - Nordkorea har altid holdt kortene helt tæt ind til kroppen. 

Pyongyang, hovedstaden i Nordkorea. (Foto: Danish Siddiqui)

- Ethvert barn har hørt om Nordkorea, fordi det totalitære regime og dets lukkethed kan virke karikeret og nærmest bizart.

Sådan beskriver Liselotte Odgaard, ekspert i Nordkorea og senior fellow ved Hudson Institute, det land, som hun kalder det mest lukkede i verden og et af de mest autoritære regimer på Jorden.

Nordkorea er omdrejningspunktet i "Muldvarpen - undercover i Nordkorea", en ny dokumentarserie på DR instrueret af journalist Mads Brügger. Serien handler om en dansk familiefar, der i 10 år har infiltreret nordkoreanske venskabsforeninger og dele af det nordkoreanske regime.

På grund af Nordkoreas notoriske lukkethed er det sparsomt med troværdige oplysninger om landets samfund og økonomi. Men herunder vil vi alligevel forsøge at give et overblik over lidt af det, man trods alt ved om et af verdens mest hemmelighedsfulde, men også mest udskældte nationer.

1

Hvad er Nordkorea for et land?

En soldat spiser en is under et besøg i Pyongyang Zoo i september 2018. (Foto: Danish Siddiqui)

Den koreanske halvø har været opdelt i Nord og Syd siden afslutningen af 2. Verdenskrig. Men det Nordkorea, som vi kender det i dag, opstod i kølvandet på Korea-krigen i 1953.

Her blev der indgået våbenhvile mellem de to stridende lande.

Den var kun tænkt som midlertidig, indtil en formel fredsaftale kunne underskrives. Men det skete aldrig. Derfor er Nord- og Sydkorea teknisk set stadig i krig i dag. Og Nordkoreas selvopfattelse er også stadig præget af at være et land i krig, fortæller Liselotte Odgaard.

- Det er indbygget i landets dna, at fokus er at sikre Nordkoreas overlevelse mod overgreb fra andre lande, siger hun og tilføjer, at landet i dag har en af de største militærstyrker i hele verden.

I årene efter krigen blev Nordkorea genopbygget med økonomisk hjælp fra Kina og Sovjetunionen.

Det var også med Kim Il-sung - "den store leder" ses her på en plakat i bybilledet i Nordkoreas hovedstad Pyongyang i 2007 - at Nordkoreas tradition for at ophøje landets leder til næsten guddommelig status begyndte. (Foto: pool © Scanpix)

Nordkoreas landsfader, Kim Il-sung, indførte statsideologien 'Juche'. Juche betyder 'selvstændighed' og har rødder i både kinesisk konfucianisme og sovjetisk stalinisme. Ideologien skulle sikre, at Nordkorea forblev uafhængigt, selvforsynende og til en vis grad isoleret fra omverdenen.

Den tankegang har altid fandtes hos det koreanske folk, der til alle sider er omgivet af stormagter - Kina, Rusland og Japan er Korea-halvøens nærmeste naboer.

- Korea er et gammelt folk, der har haft en selvstændig identitet i tusindvis af år og altid har været udfordret af stormagtsnaboer og også underlagt dem i perioder, fortæller Nordkorea-ekspert Liselotte Odgaard og fortsætter:

- Der er en meget stærk, koreansk bevidsthed på tværs af nord og syd, selvom de to lande har udviklet sig på meget forskellige måder. Nordkorea optræder på måder, som mange ville sige, er fuldstændig vanvittig. For eksempel når de slår tilbage mod USA, som de gør. Men det kommer sig af, at de har rutinen med at have en udfordrende politik overfor stormagter, og at de har haft et relativt held med det, siger hun.

I ånden har Nordkorea altså helt fra starten været selvstændigt, men i praksis har landet altid haft tætte økonomiske bånd til sine allierede stormagter, først Sovjet, og siden Kina og Rusland.

2

Hvem bestemmer i Nordkorea?

Nordkoreas leder, Kim Jong-un (Foto: KCNA © Scanpix)

Kim Jong-un, barnebarn af landsfaderen Kim Il-sung, sidder i dag suverænt på magten i Nordkorea. Det har han gjort det siden 2011, hvor hans far, Kim Jong-il, døde, 65 år gammel.

Landets leder er den ultimative autoritet, og den næsten guddommelige status, som Kim Il-sung havde under sin regeringstid, eksisterer også i dag.

I dag får Kim Jong Un hjælp af intens propaganda – for eksempel via skamrosende fortællinger i skolebøger, hvor han fremstiller sig selv som et slags overmenneske.

Samtidig er der ikke ytrings- eller pressefrihed til at kritisere landets leder. Ifølge FN benytter styret sig gerne af overvågning, frygt og straf til at kontrollere og undertrykke enhver form for kritik mod regimet.

Alligevel går nordkoreanere til "valg" hvert femte år for at vælge medlemmer til landets parlament. Men valgmulighederne er begrænsede. Faktisk er der kun ét navn på stemmesedlen i hvert distrikt.

Deltagelse i valget er obligatorisk, og vælgerne får kun muligheden for at erklære sig enten enig eller uenig i valget af den pågældende kandidat. Og den nordkoreanske befolkning har ikke for vane at erklære sig uenig med sit regime. Ved valget i 2014 blev Kim Jong-un da også genvalgt med 100 procent af stemmerne.

Da valgene er obligatoriske og samtlige nordkoreanere derfor skal deltage, bliver de ifølge BBC, i stedet for at være en demokratisk proces, brugt til at kontrollere befolkningen i hvert enkelt valgdistrikt og sikre sig, at ingen er flygtet ud af Nordkorea.

3

Hvilke forhold lever befolkningen i Nordkorea under?

Nordkoreanere venter på en bus i det centrale Pyongyang i september 2018. (Foto: Danish Siddiqui)

Det nordkoreanske samfund er altså præget af streng disciplin og omfattende kontrol af befolkningen.

Ifølge Liselotte Odgaard er Nordkorea et regime, der holder sin befolkning i et jerngreb for at sikre, at de følger den linje, som regimet ligger for dem.

- Det er igen den her hyperbevidsthed fra regimets side om kontrol for at sikre sin egen overlevelse, fortæller hun.

I en rapport fra 2014 beskrev FN’s Menneskerettighedsråd, hvordan dette jerngreb kommer til udtryk. I den over 400 sider lange rapport beskrev man brud på menneskerettighederne "hvis lige ikke findes i den moderne verden":

- Disse forbrydelser mod menneskeheden indbefatter udryddelse, drab, slaveri, tortur, fængsling, tvangsaborter og anden seksuel vold, politisk, religiøs, racebaseret og kønsbaseret forfølgelse, tvangsforflytninger af befolkningen, forsvindinger af personer og inhuman og bevidst, langvarig udsultning af den generelle befolkning, lød det blandt andet i rapporten.

  • De to tidligere ledere af Nordkorea, Kim Il-sung og Kim Jong-il, er at finde overalt i Nordkorea. Her i på et lærerseminar i Pyongyang. (Foto: Danish Siddiqui)
  • Som en del af gadebilledet i Pyongyang. (Foto: Danish Siddiqui)
  • Under en militærparade i Nordkoreas hovedstad i 2018. (Foto: Danish Siddiqui)
  • På toget. (Foto: Danish Siddiqui)
  • På facaden på Kim Chaek Universitet i Pyonyang inden solopgang. (Foto: Danish Siddiqui)
  • På Kim Il Sung-pladsen in Pyongyang. (Foto: Danish Siddiqui)
  • På denne regeringsbygning. (Foto: Danish Siddiqui)
  • Og på denne bygning i Pyongyang, ved morgengry i 2011. (Foto: damir Sagolj)
1 / 8

I rapporten beskrives Nordkorea, som et land med mange træk, der minder om et totalitært styre. Befolkningen har ingen ytringsfrihed, ingen religionsfrihed og ingen tankefrihed, lyder det i rapporten.

Selvom visse dele af befolkningen i dag oplever økonomisk fremgang og udefrakommende indflydelse, blandt andet fra de kinesere, der er flyttet til landet, så lever mange stadig i stor fattigdom.

I lange perioder har der været udbredt sult i landet, og så sent som i 2011 uddelte FN’s fødevareprogram mad til 3,5 millioner nordkoreanere efter en hård vinter havde ødelagt høsten.

4

Hvad med Nordkoreas våbenprogram?

Et udateret billede frigivet af Nordkoreas statslige tv-kanal viser en missiltest. (Foto: KCNA © Scanpix)

Udover Nordkoreas omfattende brud på menneskerettighederne er noget af det, der har vakt skarpest kritik, landets ambitioner om at udvikle atomvåben og ikke mindst, et langtrækkende missil, der kan bære det hele vejen til USA’s fastland.

Ifølge resolutioner fra FN er det forbudt for Nordkorea at teste ballistiske missiler, og landet er blevet straffet flere gange med internationale sanktioner.

I 2017 forsøgte USA og Sydkorea at åbne op for forhandlinger med Nordkorea, der kunne sætte en pind i udviklingen. Men i 2019 efter adskillige topmøder og gensidige trusler om bål og brand fra både USA og Nordkoreas side, faldt forhandlingerne til jorden. Og de har bestemt ikke sat en stopper for Nordkorea, fortæller Liselotte Odgaard.

- De har udviklet et atomvåben, som kan ramme det amerikanske fastland. Og deres atomvåben- og missilprogram kører for fuld skrue igen, fortæller hun.

Nordkorea testede ingen missiler mellem 2017 og 2019, men i 2019 satte de fart i missil- og atomvåbenprojektet igen. Den seneste missilaffyring fandt sted i marts måned i år, hvor fire kortrækkende missiler blev testet.

Ved en militærparade søndag fremviste Kim Jong-un tilsyneladende det største langtrækkende missil, som Nordkorea endnu har kunnet fremvise.

Her kan du se, hvor mange missiltests Nordkorea har gennemført siden 1985:

5

Men hvad med sanktionerne mod Nordkorea?

En politibetjent på arbejde i Pyongyang forud for fejringen af Nordkoreas 70 års jubilæum. (Foto: Danish Siddiqui © REUTERS)

FN, USA, EU, Sydkorea, Japan og Australien har alle indført sanktioner mod Nordkorea på grund af landets brud på menneskerettighederne og fortsatte udvikling af atomvåben.

Men ifølge en rapport fra FN’s Sikkerhedsråd er Nordkorea ikke stærkt påvirket af sanktionerne.

De fortsætter den illegale handel med kul, petroleum og olie, ligesom de ifølge en rapport fra rådet også slår sig op på våbensalg til blandt andet Yemen, Libyen og Sudan.

For Nordkorea er sanktionerne primært symbolske og uden de helt store konsekvenser, fortæller Liselotte Odgaard.

- Det gør selvfølgelig, at Nordkoreas økonomi er relativt kriminaliseret, men det er lige så meget deres egen lukkethed, der bestemmer det. Sanktionerne bliver ikke overholdt, og især Kina og Rusland har åbent meldt ud, at de mener, at sanktionerne skal fjernes. De har ikke på noget tidspunkt overholdt sanktionerne, heller ikke da de sagde, de gjorde, siger hun og fortsætter:

- Derfor har sanktionerne ikke de store konsekvenser for Nordkorea, som i længere tid har været helt afhængig af Kinas økonomi. Så længe Kina og Rusland prioriterer, at Nordkoreas regime overlever - og det gør de - så betyder de ikke det store.

  • ’Muldvarpen – Undercover i Nordkorea’ er en dokumentarserie instrueret af Mads Brügger og produceret af selskaberne ’Wingman Media’ og ’Piraya Film’.

  • Dokumentarfilmen er en co-produktion med BBC Storyville, NRK, SVT og DR.

  • Filmen handler om en dansk familiefar, der igennem ti år infiltrerer den internationale nordkoreanske venskabsforening. Undervejs kommer han til at deltage i forhandlinger med repræsentanter fra regimet om køb af våben og narkotika.

  • Som muldvarp i dokumentarserien er han med til at afdække, hvordan nordkoreanere forsøger at skaffe dollars og olie til regimet i Pyongyang gennem brud på internationale sanktioner.

  • I dokumentarserien benyttes skjult kamera og agent provocateur – en figur, som produktionsselskabet har opfundet i forsøget på at afdække nordkoreanernes reelle intentioner. Begge metoder er taget i brug for at dokumentere brud på internationale sanktioner, en dokumentation der ikke ville kunne fremskaffes på anden vis.

Facebook
Twitter