Det er uvist, hvordan centralregeringen i Madrid rent praktisk vil overtage magten i Catalonien, som man bebudede i går.

Fredag erklærede Catalonien uafhængighed, så stemte det spanske senat ja til at lade regeringen inddrage Cataloniens selvstyre og sent i aftes overtog den spanske premierminister Mariano Rajoy så kontrollen over regionen.

Rajoy har opløst det catalanske parlament og udskrevet valg, som skal afholdes den 21. december.

Her er fire af de vigtigste ting, som vil være med til at afgøre, om magtoverdragelsen bliver uproblematisk eller konfliktfyldt.

1. Går præsidenten frivilligt?

- Et af de store spørgsmål er, om Cataloniens præsident Carles Puigdemont frivilligt forlader sin post, siger Anna Gaarslev, DR’s Europakorrespondent fra Barcelona.

Den spanske premierminister har afsat Puigdemont og opløst det regionale parlament, men i den anspændte situation er det ikke givet, hvordan han og parlamentet vil reagere.

- Spørgsmålet er om Puigdemont i fysisk forstand forlader sit kontor, og hvis han ikke gør, hvordan vil centralregeringen så reagere, siger Anna Gaarslev.

2. Hvordan vil det regionale politi reagere?

Det regionale politi, Mossos d’Esquadra, er garanten for den daglige lov og orden i Barcelona og resten af Catalonien. Allerede op til afstemningen den 1. oktober blev politistyrken lagt ind under det centrale magtapparat i Madrid. Men det var ikke Mossos, der greb voldeligt ind dengang, det var det nationale politi.

- Ved afstemningen var strategien for det catalanske politi, at man ville sikre borgernes sikkerhed først og fremmest, og at de ikke kom til skade. Også selvom det måtte betyde, at man ikke kunne skride ind overfor den ulovlige valghandling, siger Anna Gaarslev.

Spanske politikere kritiserede efterfølgende den regionale politistyrke for ikke at have grebet hårdere ind, og derfor er der også tvivl om, hvordan Mossos vil reagere, i takt med at centralregeringen tager magten i regionen.

- Der er en splittelse i politiet, om hvorvidt man skal følge ordre fra centralt hold eller simpelthen lægge sig syg, siger Anna Gaarslev.

3. Hvordan vil offentligt ansatte reagere?

Et andet stort spørgsmål er, hvordan lærere, skraldemænd og andre offentlig ansatte vil reagere, når deres øverste politiske chefer skiftes ud.

- Der spekuleres i, om de bare vil passe deres job som hidtil eller lægge sig syge i stort antal i protest, som nogle taler om, siger Anna Gaarslev.

Hvis tilhængere af uafhængighed beslutter sig for at kæmpe imod magtovertagelsen fra Madrid, så kan det ske ved, at de laver menneskekæder om bygninger, der er vigtige for den regionale regering, eller ved at lave strejker. Menneskekæder og strejker blev taget i brug henholdsvis under og efter afstemningen 1. oktober.

Igen er det afgørende, hvordan det regionale politi vil håndtere borgere, der udfører civil ulydighed eller lignende.

4. Hvem bliver retsforfulgt?

Det er endnu uvist, om man vil rejse sigtelser mod den catalanske præsident, parlamentsmedlemmerne og højtstående embedsmænd i regionen.

Den regionale politichef Josep Lluis Trapero efterforskes allerede for påstået tilskyndelse til oprør.

- Noget man skal holde særligt øje med, er om eventuelle sigtelser og domme kan få indflydelse på, om nogle af de catalanske politiske topfigurer får lov at stille op ved næste valg, siger Anna Gaarslev.