Blodig krig i Tigray sat på pause: 'Vi taler om mennesker, der har været spærret inde i to år'

En fredsaftale skal sikre, at nødhjælp kan komme ind i den krigshærgede region.

Folk står i kø til at få udleveret noget af den fødevarehjælp, som stort set er umulig at få ind i Tigray (billedet er fra marts 2021). (Foto: © BAZ RATNER, Ritzau Scanpix)

De seneste to år har Tigray-provinsen i det nordlige Etiopien stort set været hermetisk lukket land.

Mens nødhjælpen med få undtagelser ikke har kunnet komme ind i den krigshærgede provins, er det grusomme beretninger om etniske udrensninger og forbrydelser mod menneskeheden, der er sluppet ud.

Men nu kan der snart være hjælp på vej til de civile, der har manglet alt fra mad og medicin til elektricitet.

I går indgik den politiske og etniske bevægelse Tigray People's Liberation Front, TPLF, og den etiopiske regering nemlig en fredsaftale, der skal sikre, at nødhjælp igen kan komme ind i Tigray.

Aftalen blev indgået efter flere dages forhandlinger i den sydafrikanske hovedstad, Pretoria, og fredsmæglerne fra Den Afrikanske Union, AU, har kaldt våbenhvilen for "en ny begyndelse," skriver nyhedsbureauet AFP.

- Det er et kærkomment første skridt, som vi håber er begyndelsen på hjælp til de millioner af civile etiopiere, der virkelig har lidt under konflikten, lyder det fra FN's generalsekretær, Antonio Guterres.

- Det er ubetinget en virkelig god nyhed, for det her er en af de værste konflikter, verden har set de seneste par år. Det har været ekstremt brutalt, siger DR's korrespondent i Afrika, Søren Bendixen.

Lukket land

Konflikten mellem TPLF og den etiopiske forbundshær spidsede for alvor til den 4. november 2020, da de etiopiske styrker beskyldte Tigray-oprørere for at angribe en militærbase i provinsen.

Det kastede den nordlige Tigray-provins ud i dét, generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen, WHO, i august kaldte for "verdens værste humanitære krise".

- Vi taler om millioner af mennesker, der praktisk talt har været spærret inde i to år nu, siger Søren Bendixen.

  • Internt fordrevne har her taget ophold ved det, der skulle have været en campus på Aksum Universitet i byen Shire i Tigray-provinsen. (Foto: © BAZ RATNER, Ritzau Scanpix)
  • Tigray-regionen er blevet kastet ud i en humanitær krise som følge af en voldelig konflikt mellem den etiopiske regering og Tigray People's Liberation Front (TPLF), der brød ud i november 2020. (Foto: © BAZ RATNER, Ritzau Scanpix)
1 / 2

En tredjedel af børnene i den krigshærgede region er underernærede, mens Verdenssundhedsorganisationen estimerer, at cirka 90 procent af befolkningen har brug for fødevarehjælp udefra, skriver BBC.

Men hjælpen har med undtagelse af enkelte tilfælde slet ikke kunnet komme ind.

Den etiopiske regering, som ledes af nobelprismodtager Abiy Ahmed, har nemlig arbejdet hårdt på at afskære provinsen.

- Placeringen af Tigray har gjort, at man har kunnet lukke dem inde. Mod syd har de haft resten af Etiopien, og mod nord har de haft Eritrea.

- De etiopiske myndigheder har afskåret alt. De har lukket telefonforbindelser, bankvæsen, al offentlig service. De har forsøgt på den måde at tvinge TPLF til at afstå magten i Tigray.

Voldsomme beretninger

Civilbefolkningen og militæret i Tigray er tilsyneladende blevet tvunget i knæ ved brug af meget voldsomme metoder.

En rapport fra menneskerettighedsorganisationerne Amnesty og Human Rights Watch konkluderer, at voldtægter, drab på civile, tvangsforflytning og decideret etnisk udrensning blot er nogle af de forbrydelser, der er blevet begået i Tigray-regionen.

Det er ikke kun de etiopiske regeringsstyrker, der operer i området. De har nemlig fået hjælp fra soldater fra den nærliggende Amhara-region og fra eritreiske styrker, som begge ifølge rapporten har været brutale.

Søren Bendixen kan nikke genkendende til de grusomme beretninger, der kommer ud fra området. Han var der nemlig selv i juni 2021.

- Jeg mødte mennesker, der var flygtet fra de mindre byer på landet til lidt større bysamfund. De var primært flygtet fra eritreiske soldater, som havde røvet alt, de havde, og slået folk ihjel, siger Søren Bendixen.

- Jeg mødte folk, der havde været vidne til, at deres forældre var blevet sprættet op foran dem. Historier om folk, der simpelthen døde af sult. Gamle mennesker, der ikke havde ressourcer til at flygte med resten af familie og var efterladt til at sulte. Det var brutalt.

En af dem Søren Bendixen mødte i juni 2021 er Gerush Weldgebriels, hvis far blev dræbt af soldater fra nabolandet Eritrea. I videoen her kan du høre Gerush fortælle om flugten fra landsbyen:

Vil våbenhvilen holde?

Det er ikke første gang, at der bliver indgået våbenhvile i løbet af de to år, de to parter har udkæmpet en blodig krig.

En tidligere våbenhvile blev brudt i august i år, få måneder efter at parterne havde forpligtet sig til den.

Men bagtæppet for den nye aftale er anderledes denne gang. De seneste måneder er kampene nemlig taget til i styrke.

- Derfor har der været en appetit på at indgå en fredsaftale. TPLF har været under hårdt militært pres og har nok kunnet se, at der ikke var nogen vej ud af det, siger Søren Bendixen.

Her underskriver en repræsentant fra den etiopiske regering og en repræsentant fra Tigray Peoples Liberation Front en fredsaftale i forsøget på at løse konflikten i den nordlige Tigray-provins. (Foto: © SIPHIWE SIBEKO, Ritzau Scanpix)

Derfor er der heller ingen tvivl om, hvem vinderen i forhandlingsspillet er.

- TPLF nedlægger våbnene og lader sig integrere i den etiopiske hær. Til gengæld lover den etiopiske regering at åbne for humanitær adgang, siger han.

- Vinderen i det her spil er klart Etiopiens regering. TPLF får forhåbentlig fred, men militært er de blevet tvunget derhen, hvor de er blevet nødt til at opgive rigtig meget.

Tidligere våbenhviler er blevet brudt. Hvorfor skulle den her fredsaftale holde?

- Netop fordi det er en decideret fredsaftale. Det er første gang, at parterne har siddet sammen ved et forhandlingsbord og udarbejdet et færdigt dokument. Det er et rimelig udførligt stykke arbejde. Det har vi ikke set før.

Men verdenshistorien er fyldt med eksempler på fredsaftaler, der er blevet brudt i det sekund, de er blevet underskrevet, siger Søren Bendixen.

- Det, der bliver det springende punkt her, er, om TPLF er parat til at nedlægge våbnene, og om den etiopiske regering er parat til at åbne for provinsen, og i givet fald hvem der gør det først.

I videoen herunder kan du se et portræt af den etiopiske premierminister, Abiy Ahmed, der vandt Nobels fredspris i 2019, men nu fører krig i sit eget land. Videoen er fra januar 2021.