Bølge af papirløse indvandrere i Middelhavet

Omkring 500 papirløse indvandrere er i går og i dag kommet til den isolerede italienske ø Lampedusa, midtvejs mellem Sicilien og den nordafrikanske kyst.

Overfyldte småskibe sejler hver dag håbefulde papirløse immigranter over Middelhavet. Arkivfoto (Foto: APTN © APTN)

Omkring 500 papirløse indvandrere er i går og i dag kommet til den isolerede italienske ø Lampedusa, midtvejs mellem Sicilien og den nordafrikanske kyst.

368 ankom i går i et 18 meter langt, åbent fartøj, der sejlede direkte ind i havnen på Lampedusa. 41 andre ankom til ø-gruppen i et andet fartøj.

SOS-kald

I dag har den italienske kystvagt opfanget et sos-kald fra et fartøj, der befinder sig omkring 50 sømil syd for Lampeduza, med omkring 90 personer om bord, skriver dagbladet La Repubblica.

Også længere mod nord kommer de papirløse i deres medtagne både. Politiet opbragte i går en båd med 16 papirløse, 30 sømil syd for Sardinien. Ifølge myndighederne har de ombordværende forklaret, at de havde været tre døgn under vejs. Båden var i en faretruende forfatning, og de ombordværende var alvorligt afkølede, skriver La Repubblica.

Yderligere en båd er opbragt nær Sardinien i dag. Der var 19 nordafrikanere ombord, oplyser dagbladet Corriere della Sera.

Facebook
Twitter