Bønnespirer er sandsynlig kilde til coli-udbrud

Det er med stor sikkerhed bønnespirer dyrket i Tyskland, der er kilden til det voldsomme udbrud af den farlige tarmbakterie E.coli VTEC.

(© Colourbox)

Det er efter al sandsynlighed bønnespirer dyrket i Tyskland, der er kilden til det voldsomme udbrud af den farlige tarmbakterie E.coli VTEC.Det siger landbrugsministeren i delstaten Niedersachsen, Gert Lindemann, på et pressemøde her til aften.Det er i Niedersachsen, at myndighederne med stor sikkerhed har fundet smittekilden. Bønnespirerne er dyrket på en gård i området, og den er nu lukket helt ned.- Der går et meget tydeligt spor til gården som kilde til smitten, sagde Lindemann på pressemødet.Mest overbevisende smittekildeGården har leveret spirer til Lübeck, til en kro i omegnen af Rotenburg, til et hotel i Lüneburg og en kantine i Bochum. Steder, hvor mange af de syge har spist.Testresultater har ikke definitivt afgjort, at bakterien stammer fra inficerede bønnespirer.- Men det er den mest overbevisende kilde til e-coli-smitten, siger Gert Lindemann.Myndighederne er i gang med at undersøge i alt 18 forskellige spireblandinger fra gården, blandt andet bønnespirer, broccolispirer, ærte- og kikærtespirer.Stadig advarsel mod agurk, tomat og salatIndtil myndighederne er helt sikre i deres sag, fastholder de advarslen mod at spise tyske tomater, agurker eller salat.Bakterien har kostet 22 mennesker livet og har gjort mindst 2100 syge, fortæller Reinhardt Burger, direktør for Robert Koch Instituttet i Berlin.I Danmark er 18 personer blevet syge af E.coli VTEC. De 17 af dem har været i Tyskland, mens den sidste er blevet smittet herhjemme på ukendt vis.

Facebook
Twitter