Børn fra Fukushima evakueret: Legekammerater kom aldrig tilbage

Natsumi og Yui var begge to evakueret i månedsvis efter Fukushima-ulykken. Da mistede gode venner - men fik nogle nye.

Natsumi og Yui: Vi savner vores venner... (Foto: Camilla Nellemann © asgerrojle)

Det værste ved evakueringen efter Fukushima-ulykken var, at nogle af skolekammeraterne ikke var der, da skolen startede igen.

Det fortæller 11-årige Natsumi og 10-årige Yui, som bor ved byen Iwaki lige syd for evakueringszonen på 20 kilometer.

- Vi ville så gerne møde dem igen. Men vi kender ikke deres adresser. Vi ved ikke, hvor de bor i dag, fortæller Natsumi.

Ensomme måneder

Fukushima blev i marts 2011 ramt af en kæmpe tsunami efter et jordskælv, og det skabte den næststørste katastrofe nogensinde på et atomkraftværk.

Da de nedsmeltede reaktorer på det ødelagte Fukushima-atomkraftværk eksploderede på andendagen efter katastrofen, tog Natsumis og Yuis mødre fat i dem og flyttede beslutsomt hen til bedstemødre og andre familiemedlemmer i henholdsvis Chiba-amtet og Kanegawa-amtet.

De måtte bo tæt sammen, og det var "ensomt", fortæller Yui. Hun legede med sin kusine, men ellers var der ingen venner. Så hun var glad, da skolen hjemme i Iwaki åbnede igen tre måneder senere, og hun kunne vende hjem. Hun ville gerne møde kammeraterne igen.

For Natsumis vedkommende tog det endnu længere tid, før hun vendte tilbage med sin familie. I alle disse måneder stod alting i katastrofens tegn i de to familier, og de to piger fik slet ikke undervisning, hverken i skolen eller derhjemme.

Nye kammerater

Natsuni fortæller, at nogle af dem, der i mellemtiden var flyttet væk for aldrig at komme tilbage, var hendes virkelig gode venner. Men de tomme pladser i klasserne blev hurtigt fyldt op af børn fra de evakuerede familier, som kom inde fra selve evakueringszonen.

De kom fra byer som Tamioka og Naraha, der ligger mindre end 20 kilometer væk fra værket. Mange af de evakuerede familier bor stadig i dag i midlertidige bebyggelser i Iwaki-området.

De voksne holder øje

I dag fylder katstrofen ikke så meget i deres hverdag på skolen, som den gjorde i begyndelsen.

- Men lærerne fortæller os hele tiden, at vi ikke må gå derhen, hvor der er høj radioaktivitet, fortæller Natsumi.

Hvordan ved I, hvor det er?

- Vi skal kigge på de monitorer, der er opstillet alle vegne.

Gør I det?

- Nej, indrømmer Yui. Vi regner med, at de voksne gør det for os.

- Selvfølgelig er vi bekymrede over radioaktiviteten, siger Natsumi. Men der er ikke noget at gøre ved det.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk