Børn og unge mænd får hugget hovedet af: Brutale angreb i Mozambique sender tusinder på flugt

Ifølge FN præger sult hverdagen hos næsten én million mennesker i det nordlige Mozambique.

Kvinde i Mozambique, som er flygtet fra sit hjem på grund af angrebene, der er forbundet til Islamisk Stat. (Foto: STRINGER © Scanpix)

- Vi står over for en stor og sandsynligvis langvarig humanitær situation.

Sådan lyder det fra Manuel Fontaine, der er direktør for krisesituationer hos FN's børnefond, Unicef. Han talte i går om situationen i det sydøstafrikanske land Mozambique, der er et af kontinentets fattigste.

Her må næsten en million mennesker lige nu undvære de daglige måltider på grund af en krise, der har fået titusindvis af mennesker til at forlade deres hjem.

For det nordlige Mozambique har været scene for flere voldsomme angreb, der har kostet mange menneskeliv og fået borgere til at søge sikkerhed i andre dele af landet.

- Situationen i det nordlige Mozambique er noget af det værste, vi ser lige nu på kontinentet. Brutaliteten mod dem, det går ud over, er helt særegen, fortæller Søren Bendixen, der er DR’s Afrikakorrespondent.

Forbindelse til Islamisk Stat

I slutningen af marts blev kystbyen Palma i den nordlige region Cabo Delgado udsat for militante islamistiske angreb. Og ved et af angrebene blev mere end 180 personer fanget på et hotel og flere måtte søge tilflugt i de nærliggende skovområder.

I november sidste år blev omkring 50 personer halshugget på en fodboldsbane i samme region. Og ifølge det amerikanske medie Washington Post oplevede landet i 2019 også den største stigning i islamistiske angreb i hele verden.

Cabo Delgado er den nordligste provins i Mozambique. Provinsen har omkring 1,2 millioner indbyggere. (© (C) DR Nyheder)

Bag angrebene står en gruppe, der er stærkt utilfredse med regeringen. De mener, at regeringen har forsømt området.

Men hvem der helt konkret står bag gruppen vides ikke. Det står dog klart, at medlemmerne har udvist støtte til islamistiske grupperinger, fortæller Søren Bendixen.

- Deres had og vrede er båret frem af negligering fra myndighedernes side. De har simpelthen levet et fattigt liv i denne meget isolerede nordlige del af Mozambique. For et par år siden begyndte de at nærme sig Islamisk Stat, siger han.

Og siden man erklærede troskab til terrorbevægelsen, er evnen til at kunne angribe en by blevet større.

- Det har fået angrebene til at eskalere voldsomt. Der er virkelig grumme historier om landsbyer, der bliver invaderet og børn og unge mænd, der får hovedet hugget af, fortæller Søren Bendixen.

USA har blandt andet udpeget en mand ved navn Abu Yasir Hassan som lederen af Islamisk Stats gruppering i Mozambique. De mener, at han har ledet gruppens operationer, der ifølge deres oplysninger har kostet flere end 1.300 civile livet siden oktober 2017.

- Islamisk Stat kan være interesseret i, at der i Nordmozambique er grundlag for at skabe en større konflikt, forklarer korrespondenten.

Store gasinteresser

For det handler ikke kun om at føle sig overset af regeringen. Cabo Delgado-regionen har nemlig fået større bevågenhed over de seneste år, da det er rigt på gasressourcer. Og det har ikke kun fået regeringens øjne op for området, men også internationale aktører og Islamisk Stat, der har set et potentiale i at markere sig der, fortæller Søren Bendixen.

- Hvis ikke det var på grund af de her gasprojekter, der interesserer en masse aktører, havde angrebene formentlig ikke den karakter, som vi ser nu.

- Der er kæmpestore firmaer, der har store interesser, og det gør det til et oplagt angrebssted, siger han

Flere internationale olie- og gasselskaber som det amerikanske Exxon og det franske Total har investeret i gasprojekter i landet. Den franske virksomheds investering i området er en af de største på kontinentet, men i slutningen af marts valgte de at evakuere flere medarbejdere på grund af de voldsomme angreb.

Den store internationale interesse har også medvirket til flere forsøg fra regeringen på at få situationen under kontrol. Det har eksempelvis været ved militær interaktion, indsætte russiske lejesoldater og bruge et sydafrikansk sikkerhedsfirma. Men intet har rigtig virket, fortæller Søren Bendixen.

- Udlandet har nu bedt dem om at søge hjælp hos andre. Det er blandt andet, fordi de og nabolandene er bange for, at det spreder sig til eksempelvis nabolandet Tanzania, forklarer korrespondenten.

Opdatering: Ordet hungersnød er udskiftet med ordet sult i artiklens underrubrik

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk