Bog: Trumps topgeneral tog hemmelige skridt for at begrænse præsidentens militære muligheder

Chefen for USA's militær frygtede for præsident Trumps mentale helbred, lyder anklagerne.

General Mark Milley har siddet i stillingen som chef for USA’s militær, siden han blev indsat af præsident Trump i 2018.

I de sidste måneder af Donald Trumps embedsperiode var chefen for USA’s militær, general Mark Milley, så bekymret for præsidentens mentale helbred, at han tog flere skridt for at forhindre, at Trump startede en militær konflikt.

I to hemmelige telefonopkald til chefen for Kinas hær, general Li Zuocheng, forsikrede den amerikanske general sin kinesiske modpart om, at stabiliteten ikke var gået fløjten i USA, og at amerikanerne "ikke havde tænkt sig at angribe Kina".

Samtidig bad generalen andre af det amerikanske militærs ledere om ikke at følge mulige ordrer om et angreb uden at inddrage ham i processen.

Det skriver de to journalister Bob Woodward og Robert Costa i en ny bog med titlen ”Peril” – "Fare" – der handler om de måneder, hvor Trumps præsidentperiode sluttede, og Joe Bidens begyndte.

Trump: Forræderi

Afsløringerne af Mark Milleys opførsel i de sidste måneder af Trumps præsidentperiode har ikke overraskende skabt stor vrede blandt republikanere – ikke mindst hos Trump selv.

Han har efterfølgende kaldt Milleys opførsel for forræderi og afvist, at han nogensinde har haft intentioner om en militær aktion mod Kina.

- Hvis historien om "Fjolset" general Mark Milley er sand, så vil jeg gå ud fra, at han vil blive stillet for en domstol for forræderi, fordi han har talt med sin kinesiske modpart bag præsidentens ryg, lyder det blandt andet fra Donald Trump i en udtalelse.

Den republikanske senator Marco Rubio, som er den ledende republikaner i Senatets efterretningskommission, har også opfordret præsident Joe Biden til at afskedige general Milley på grund af hans ”underminering af USA’s øverstkommanderende” og for at stå bag et ”forræderisk læk af fortrolige informationer til Kinas Kommunistparti". Den samme opfordring er kommet fra andre republikanere.

Det er der dog ikke umiddelbart noget, der tyder på kommer til at ske. Præsident Biden blev i går blev spurgt af journalister, om han mente, Milley havde gjort det rette. Til det svarede han:

- Jeg har stor tiltro til general Milley.

- Jeg giver besked på forhånd

De første opkald mellem den amerikanske general og hans kinesiske modpart fandt sted den 30. oktober 2020, fire dage før Trump tabte præsidentvalget. Det næste den 8. januar, blot to dage efter at Trump-støtter havde stormet kongresbygningen i Washington D.C. i protest mod valgresultatet.

Ifølge bogens forfattere forsikrede Milley i det første opkald ikke bare den kinesiske general om, at der ikke var et militært angreb på vej mod Kina, men også at han ville give besked på forhånd, hvis situationen skulle ændre sig.

- General Li, vi har kendt hinanden i fem år nu. Hvis vi skulle angribe, så vil jeg ringe til dig, inden det sker. Det vil ikke komme som en overraskelse, lød det ifølge bogen fra generalen under det første opkald. Det skriver New York Times.

Frygtede en kædereaktion

Kort tid forinden havde amerikanske efterretninger nemlig vist, at kineserne frygtede, at præsident Trump ville igangsætte et angreb på Kina for at skabe en national krise, som han kunne løse i sidste øjeblik – og dermed vinde vælgernes gunst.

På grund af Kinas voksende militære styrke blev generalen ifølge New York Times bekymret for, at en simpel misforståelse kunne udløse en strid mellem de to supermagter. Ifølge bogen var det ikke Milleys overbevisning, at Trump ønskede en krig - men at han måske kunne finde på at igangsætte et militært angreb, der kunne sætte gang i en kædereaktion og føre til krig.

Den bekymring delte han ifølge bogen senere samme dag i en telefonsamtale med Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi.

I samtalen, hvor Nancy Pelosi også udtrykker bekymring for præsidentens mentale helbred og flere gange kalder ham skør, forsikrer generalen hende om, at han ikke vil tillade, at præsidenten gør noget "ulovligt eller skørt".

- Jeg giver dig mit ord. Det bedste, jeg kan gøre, er at give dig mit ord, og jeg kommer til at forhindre, at noget lignende kommer til at ske i det amerikanske militær, siger han ifølge bogen.

- Nogle gange er demokrati noget rod

Den kinesiske general tog ifølge bogen imod forsikringerne fra Milley under den første telefonsamtale. Det samme var dog ikke tilfældet under den halvanden time lange samtale, der fulgte mellem de to generaler få dage efter stormen på Kongressen den 6. januar.

- Det ser måske lidt ustabilt ud. Men det er demokratiets natur, general Li. Vi er 100 procent stabile. Alt er fint. Men nogle gange er demokrati noget rod, lød det da fra Milley.

Men generalen lykkedes ikke med at berolige general Li Zuocheng, og efterfølgende fortalte han heller ikke præsidenten om opkaldet.

Senere samme dag indkaldte han dog til et hemmeligt møde blandt militærets øverste ledelse på sit kontor i Pentagon. Her mindede han de tilstedeværende om, at procedurerne for affyringen af atomvåben eller andre store, militære angreb krævede hans medvirken.

- Uanset hvad, I får besked på, så følger I procedurerne. I følger processen. Og jeg er del af den proces, lød det ifølge bogen fra generalen under mødet.

Ren rutine

Det amerikanske forsvarsministerium har efterfølgende bekræftet, at opkaldene til Kina har fundet sted, og at Milley forsikrede den kinesiske general om, at der fortsat var stabilitet i USA for at ”at sikre strategisk stabilitet”. Opkaldene var "rutine", skriver blandt andre Axios.

En talsmand for generalen selv har også forsvaret opkaldene som værende helt på linje med Milleys opgaver som chef for militæret.

- Opkaldene til kineserne og andre i oktober og januar var i forbindelse med hans pligt og ansvar for at formidle tryghed og bevare den strategiske stabilitet, lyder det i den skriftlige udtalelse fra talsmand oberst Dave Butler.

Det bliver også understreget i udtalelsen, at samtlige af generalens opkald i forbindelse med hans arbejde er koordineret sammen med Forsvarsministeriet.

General Mark Milley (t.v.) sammen med den daværende præsident, Donald Trump, den 4. januar 2020, fire dage inden Milley for anden gang ringede til Kina for at berolige landets militære ledelse. (Foto: OLIVIER DOULIERY © Ritzau Scanpix)

Ikke den eneste

Med afsløringerne skriver Milley sig ind i rækken af topembedsmænd i Trump-administration, der har ageret direkte i strid med præsidentens ønsker.

Et andet eksempel er den tidligere justitsminister William Barr, der i december 2020 direkte modsagde præsidenten, da han fortalte journalister, at der ingen beviser var for omfattende valgsvindel, der kunne have ændret på resultatet ved præsidentvalget måneden forinden - trods Donald Trumps vedholdende påstande om det modsattte.

Den tidligere forsvarsminister, Mark Esper, fik også en fyreseddel i december 2020, efter han ad flere omgange havde ytret kritik af præsidentens ønsker, blandt andet forslaget om at indsætte soldater i de amerikanske gader som respons på de omfattende Black Lives Matter-demonstrationer, der ramte USA i løbet af sommeren 2020.

Andre er som Milley gået mere stille med dørene i deres forsøg på at modarbejde præsidenten.

Journalisten Bob Woodward har i en af sine tidligere bøger blandt andet beskrevet, hvordan Trumps tidligere økonomiske rådgiver, Gary Cohn, i flere tilfælde fjernede dokumenter, der skulle underskrives, fra præsidentens bord, blandt andet ét, der skulle ophæve en handelsaftale mellem USA og Sydkorea. Ifølge Cohn selv gjorde han det for at "beskytte den nationale sikkerhed". Præsidenten opdagede det ikke, lyder det i bogen.

Facebook
Twitter