Bolivias flertal får magt

Bolivianerne har vedtaget en ny forfatning, der giver det indianske flertal garantier for indflydelse i alle offentlige organer. Men det bilægger ikke striden med det velhavende østlige lavland, hvor kolonisternes efterkommere dominerer.

Det indianske befolkningsflertal bar forfatningen igennem. Her får en vælger sin stemmeseddel i La Laja, et halvt hundrede kilometer fra La Paz (Foto: Javier Mamani © Scanpix)

- I dag grundlægger vi et nyt Bolivia hvor er der er lige muligheder for alle borgere. Her begynder det nye Bolivia, her begynder ligheden og værdigheden for alle bolivianere, sagde den bolivianske præsident, Evo Morales, da han sent i aftes, lokal tid, talte til tusinder af tilhængere der var samlet på Plaza Murillo i La Paz.

- Det er slut med kolonitiden. Det er slut med feudalismen. Det er slut med neoliberalismen og udplyndringen af landets ressourcer, sagde præsidenten.

Løser ikke strid

Et klart flertal af vælgerne i Bolivia har vedtaget udkastet til en forfatning, der giver landets oprindelige befolkning - der udgør flertallet - forfatningsgaranteret andel i alle offentlige organer. Ifølge dagbladet La Razon har 58,7 procent stemt ja til forfatningen. En række fjernsynsstationer oplyser tal omkring 60 procent, men de er baseret på prognoser.

Uanset det klare sejr for præsident Evo Morales, der i 2005 blev valgt som Bolivias første indianske præsident, vil forfatningsvedtagelsen ikke bilægge den dybe og langvarige konflikt mellem regeringens og den tilhængere på den ene side, og de de fire oppositionsdominerede departementer i det østlige lavland.

Et flertal af vælgerne i departementerne Santa Cruz, Beni, Tarija og Pando har stemt nej til forfatningen. Op mod 70 procent har ifølge de foreløbig tal stemt nej i Santa Cruz, der i et halvt århundrede har været motor i en bevægelse, der kræver udstrakt autonomi i forhold til centralregeringen i højlandet.

Penge

Lavlandsdepartmenterne har traditionelt været domineret at velhavende store jordbesiddere, der med tiden også har udviklet sig til en magtfuld forretningssektor. Her har man altid diskrimineret og udnyttet den indianske befolkning, uanset om det gjaldt de lokale eller det store fleral i højlandet.

Det er i lavlandsdepartementerne Bolivia udvinder olie og naturgas, og et af de centrale stridspunkter er spørgsmålet om hvor stor en andel af indkomsterne, der skal være under departementernes kontrol. De borgerlige partier i autonomi-bevægelsen mener at regeringen tager en alt for stor andel, og dermed overfører deres rigdom til det fattige højland.

Spaltningen er dermed på ingen måde blevet mindre ved folkeafstemningen, og lokale dagbladet noterer, at det ikke lykkedes Morales at vinde et flertal på 65 til 70 procent. Da Morales sidste år forsøgte at sætte oppositionen til vægs med en tillidsafstemning, stemte 67 procent af vælgerne ja til at han skulle fortsætte i embedet resten af valgperioden.

Morales lagde i aftes op til et ny samarbejde med autonomitilhængerne, og foreslog blandt andet oprettelsen af et "Autonomi-råd", der skal bidrage til en bedre dialog mellem departementer og de centrale myndigheder.

Jordreform

Forfatningen er den 16. i landets historie, men det er første gang nogen siden, at den er vedtaget ved en folkeafstemning. Samtidig med at de 3,9 millioner vælgere stemte om forfatningen, skulle de tage stilling til et forslag om et loft over jordbesiddelser.

78 procent stemte for, at en jordbesidder ikke må eje over 5000 hektarer. Alternativet var et loft på 10.000 hektarer, og det stemte knap 22 procent for. Til gengæld var antallet af blanke og ugyldige stemmer usædvanlig højt, skriver dagbladet La Razon. Næsten 26 procent af de afgivne stemmer var blanke, og tallene var særdeles høje i der fire lavlandsdepartementer, hvor de store jordbesiddelser findes.

Bolivianerne har stemmepligt, og kan pålægges bøder, hvis de ikke deltager i valghandlinger.

Facebook
Twitter