Borgere i Mexico griber til våben mod narkokarteller

I flere områder i Mexico er det nu bevæbnede borgere, der laver politiarbejde.

DR Nyheders journalist Peter Keldorff på patrulje med en af borgermilitserne. (Foto: Jesper Nylander © dr)

Det er en hel normal aften hos familien Huaraco i bjergbyen Cheran i Mexico. Der er pizza til aftensmad, og bagefter skal far Francisco på arbejde.

Men det er ikke et helt normalt arbejde. Han er nemlig en af lederne af den lokale milits, der nu står for sikkerheden i området.

Militsen opstod her - og i andre steder i Mexico - fordi den mexicanske stat ikke kunne garantere borgernes sikkerhed.

Cheran var nemlig så plaget af narkokarteller, at borgerne simpelthen valgte at gribe til våben og smide narkokartellet ud af byen.

- Vi ville ikke udnyttes længere. Vi ville ikke acceptere mere afpresning, kriminalitet, kidnapninger og mord. Derfor smed vi dem ud af byen, fortæller Francisco Huaraco fra ladet af den pickup-truck, hvor han leder patruljeringen af Cherans gader.

Smed også politikerne ud

Men det er ikke kun narkokarteller, som er problemet. Myndighederne og staten er nemlig ofte korrupte og står i ledtog med narkokartellerne.

Militslederen Francisco Huaraco. (Foto: Jesper Nylander © dr)

- Vi oplevede, at det lokale politi tilkaldte folk fra narkokartellerne. Det var klart, at de var en del af den samme gruppe. Sammen med vores lokale politikere. Derfor valgte vi at smide dem alle ud, siger Francisco Huaraco.

Cheran har nu forbudt politiske partier og har deres eget juridiske og politiske system, der bygger på gamle stammeskikke.

De politiske beslutninger bliver taget i et såkaldt ældreråd. Repræsentanterne kommer fra de forskellige bydele af byen.

Militser optages i politiet

Udviklingen med borgermilitser har spredt sig i flere dele af Mexico - dog primært i staten Michoacan, der var hårdt plaget af narkokartellernes hærgen.

Igennem flere år greb borgerne til våben og udkæmpede i flere år en krig mod narkokartellerne - og imod regeringen, der i mange tilfælde ikke brød sig om selvbestaltede militser.

Nu er mange af militserne blevet en del af de officielle politistyrker og fungerer som deres egen enhed med ansvar for deres nærområde.

Der står politi på bilen, men betjentene er tidligere militsfolk. (Foto: Jepser Nylander © dr)

Militsernes mænd er ofte mere tro mod lederen og nærområdet end mod de samlede politistyrker.

Men på papiret har den mexicanske stat nu mere kontrol over de selvbestaltede militser, end de havde for bare få år siden.

Militserne bliver karteller

Men militserne bliver ofte hårdt kritiseret. Ofte fordi de ikke er demokratiske. Men også fordi de ender med at blive korrumperede og samarbejder med narkokartellerne.

Først opstår militserne fordi de vil bekæmpe kriminaliteten og korruptionen i området.

Men når narkokartellerne så tilbyder dem penge, så bliver de militserne ofte lejesoldater for kartellerne eller endda til en form for narkokartel i sig selv.

Francisco Huaraco på nattepatrulje. (Foto: Jesper Nylander © dr)

Og ender altså med at blive til den samme ondskab, som de oprindeligt bekæmpede.

Fra ladet af den store pickup-truck i Mexicos bjerge fortæller Fransisco Huaraco, at han tror Cheran og byens milits ikke bliver købt af kartellerne.

Hvis vi fortsætter på denne måde, tror jeg ikke vi ender med at gå over til den mørke side. Hvis vi bliver ved med at give vores nye rekrutter de gode værdier, så vil de ikke bliver fristet af den organiserede kriminalitet, så har vi intet at frygte, siger Francisco Huaraco.

Facebook
Twitter