Boris Johnsons stormagtsdrømme skal udleves med flere atomvåben: 'Det er en superkontroversiel dør at åbne'

Storbritannien skal have 40 procent flere atomvåben - og samtidig vil regeringen sænke tærsklen for, hvornår de må bruges.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, mener, at landet skal have flere atomvåben. Det handler især om at genskabe Storbritannien internationale profil efter brexit. (Foto: © JESSICA TAYLOR, Scanpix)

Den britiske regering vil genrejse nationen til fordums storhed efter Brexit – og et af midlerne er en kontroversiel forøgelse af landets kraftige atomvåben.

Det fremgår af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som Boris Johnson i aftes fremlagde for den britiske befolkning.

- Denne strategi beskriver, hvordan vi vil styrke vores alliancer og forstærke vores kapaciteter. Og hvordan vi vil finde nye veje til løsninger og genopdage kunsten at konkurrere med stater med modsatte værdier, siger premierministeren.

'Styrke kongeriget'

Boris Johnson kalder dokumentet på 114 sider for den mest omfattende strategi for Storbritannien siden den kolde krig.

Den beskriver ifølge premierministeren en udvikling, hvor Storbritannien bliver stærkere, rigere og tryggere, men også i stand til at stå fast på de britiske værdier.

- Vores internationale politik er et afgørende middel for at nå målet om at styrke kongeriget, lyder det fra Boris Johnson.

I strategien tegnes et billede af en mere splittet verden frem mod 2030, hvor USA’s rolle som verdens førende supermagt i stigende grad bliver udfordret af Kina og Rusland.

Sidstnævnte bliver i strategien direkte nævnt som den mest akutte trussel mod briternes sikkerhed, mens formuleringerne er blødere omkring Kina.

Der nævnes samtidig en stigende risiko for angreb med virtuelle, kemiske og atomare våben.

Og det er i det lys, at Boris Johnson og regeringen i London nu vil øge landets atomarsenal for at spille en større rolle i den nye verdensorden.

Briterne var ellers på vej til at reducere antallet af atomsprænghoveder til højest 180 i de kommende år.

Men nu lægger regeringen op til at øge antallet fra de nuværende omkring 190 til 260 atomsprænghoveder.

Professor: Peanuts i det store billede

Hvert sprænghoved er på 100 kiloton sprængkraft, der langt overgår Hiroshima-bombens 15 kiloton. Så der er tale om et enormt potentiale for ødelæggelse.

Men selv med de nye missiler vil briterne være blandt de mindre lande på listen over verdens atommagter, som omfatter nabolandet Frankrig.

Og ifølge professor i international politik ved Københavns Universitet Ole Wæver er Boris Johnsons plan første og fremmest symbolpolitik.

- Antallet af sprænghoveder er peanuts i det store billede.

- Det her handler mere om, hvordan Storbritannien nu fremstiller sig selv og skal ses i brexit-kontekst. I den sammenhæng passer det meget godt, at man øger sine atomvåben og navnlig til havs. Det passer symbolsk godt til billedet at Storbritannien som stormagt.

De britiske atomubåd HMS Vengeance, der er udstyret med Trident-missiler med atomsprænghoveder. (arkivfoto) (Foto: © DAVID MOIR, Scanpix)

Ole Wæver er straks mere overrasket over, at den britiske regering desuden lægger op til at sænke tærsklen for, hvornår landet kan forsvare sig med atomvåben.

- Der sket et skift i doktrinen. Man erklærer, at man vil kunne bruge atomvåbnene i andre situationer end over for atomvåben. I princippet vil man også kunne bruge dem mod nogen, der truer med kemiske våben eller cyberangreb.

- Det er superkontroversielt at åbne den dør. I international sammenhæng diskuterer man løbende, hvor høj eller lav atomtærsklen skal være, for ingen har interesse i, at man snubler ind i en atomkrig. Og den risiko bliver nu større.

Moskva ser på USA

Rusland bliver i den nye britiske strategi udpeget som hovedfjenden. Men det er tvivlsomt, om Boris Johnsons planer vækker mere end hovedrysten i Moskva, vurderer Ole Wæver.

- Det kan godt være, russerne vil sige, at det er en dårlig ide. Men set fra Moskva er bekymringen, hvad amerikanerne gør.

Og der er vi inde på et andet aspekt af de nye toner fra Boris Johnson.

Ifølge Ole Wæver er det nemlig også et signal fra London til Washington om, at man er klar til at genbekræfte sig selv som USA’s bedste venner.

- Det er vigtigt for briterne at vise, at de vil være USA's vigtigste allierede.

- I den sammenhæng er der en diskussion i Europa, hvor nogle lande ikke vil være med på den amerikanske vogn i forhold til at være i konflikt med Kina. Og der står Storbritannien klar til at sige ’se os’.

Om den nye mand i Det Hvide Hus i Washington bliver imponeret over briternes strategi er dog ikke givet på forhånd, siger Ole Wæver.

- Joe Biden har ikke noget særligt forhold til briterne. Og det havde den tidligere regering heller ikke. Så indtil videre er det ikke lykkedes ret godt for briterne at genopfinde det specielle forhold til USA.