Boris Johnsons toprådgiver bliver trods kritik af rejse under nedlukning: 'Jeg fortryder ikke noget'

Dominic Cummings besøgte i marts sine forældre af hensyn til sikkerheden for sin familie, siger han.

Dominic Cummings forklarede sig i Rosenhaven ved 10 Downing Street i London. (Foto: JONATHAN BRADY © Scanpix)

Dominic Cummings skal ingen steder.

Det meddelte han for kort tid siden, efter han de seneste dage er blevet udsat for en voksende kritik af flere rejser og køreture, han har foretaget under nedlukningen som følge af coronapandemien.

I marts flyttede han sin familie til det nordøstlige England, selvom hans egen chef,

premierminister
Boris Johnson, få dage forinden havde bedt den britiske befolkning om at blive hjemme og undgå kontakt med familie og venner.

Ifølge Dominic Cummings skete det af hensyn til sin fireårige søn, efter han selv og hans kone havde udvist symptomer for coronavirus. Derfor tog de hjem til Cummings forældre, der bor fem timers kørsel nord for

London
.

- Vi boede i et anneks, der ligger adskilt fra mine forældres hus. Vi havde ikke kontakt med dem undervejs, lød det fra toprådgiveren, der på pressedemødet nægtede at undskylde for sine valg.

- Jeg forstår, hvorfor nogle mener, at det var forkert, og at vi skulle være blevet hjemme. Men jeg er uenig, lød det fra Cummings.

Hvad går anklagerne på?

Den 23. marts, da Storbritannien har konstateret 335 corona-relaterede

dødsfald
, meddeler
premierminister
Boris Johnson, at briterne fremover kun må forlade deres hjem for at gå på arbejde samt indkøb af
basale
nødvendigheder. Derudover advarer han mod at besøge familie og venner.

Fire dage senere bliver

premierministeren
samt sundhedsminister Matt Hancock, begge testet positiv for Covid-19.

På trods af regeringens regelsæt kører Dominic Cummings i slutningen af marts sammen med sin familie fra

London
til byen Durham, der ligger i det nordøstlige England. På dette tidspunkt er hans kone syg, uden at være blevet testet, og senere oplever Cummings også selv symptomer.

Politiet i Durham har senere oplyst, at det efter "flere tip" er i kontakt med Dominic Cummings far den 31. marts. Her bekræfter han, at hans søn har

isoleret
sig med sin familie i farens hjem. Ifølge Dominic Cummings var der altså tale om et anneks, som han opholdt sig i sammen med sin familie.

Dagen før, den 30. marts, oplyser regeringen, at Dominic Cummings er selvisoleret i sit hjem. Senere har transportminister Grant Shapps fortalt BBC, at det er hans forståelse, at Dominic Cummings rejste nordpå den 27. eller 28. marts.

Senere, i midten af april, kører Dominic Cummings

angiveligt
til Barnard Castle, der ligger tæt på forældrenes hjem. Her bliver han ifølge flere
medier
spottet af en mand, der noterer bilens nummerplade. Ifølge Sky News
matcher
nummerpladen med en bil, som Cummings tidligere har benyttet. Dominic Cummings erkender, at han var i Barnard Castle. Ifølge
premierministerens
rådgiver var han ude på en "testtur" med sin kone for at se, om han var i stand til at køre hele vejen hjem til
London
, da han i flere dage havde følt sig udmattet efter sygdom.

Hverken Dominic Cummings eller hans kone er blevet testet for coronavirus, siger han.

Da Boris Johnson den 24. juli sidste år har første dag som premierminister, er Dominic Cummings også med. Modsat "kollegaerne" i jakkesæt foretrækker Cummings en t-shirt og jeans. (Foto: pool © Scanpix)

Også konservative kræver hans afgang

Opstanden og modstanden mod Dominic Cummings har bredt sig blandt britiske parlamentsmedlemmer siden fredag.

Også internt i det konservative parti er kritikken vokset og i alt 19 konservative medlemmer krævede rådgiverens afgang op til hans

pressemøde
.

- Det er en klassisk omgang "gør, som jeg siger, ikke som jeg gør". Det er jo ikke fordi, han ikke er bekendt med reglerne - han har været med til at lave dem, siger en af dem, Paul Maynard.

- Det er uforsvarligt og uholdbart, fortsætter han.

Vreden mod Cummings har også spredt sig til samfundet. Udover

biskopper
har ansatte i
sundhedsvæsenet
også kritiseret rådgiveren for manglende "samfundssind".

En af dem, Dominic Pimenta, truer nu med at sige op.

- Cummings spytter på hele det britiske

sundhedsvæsens
anstrengelser. Hvis ikke han siger op, gør jeg.

Johnson: Han fulgte enhver forælders instinkt

Hvis den britiske

premierminister
med sit
pressemøde
i går ønskede at lægge låg på sagen, slog det fejl.

Under den daglige pressebriefing fortalte Johnson fra premierministerboligen, at han havde haft "uddybende samtaler" med sin rådgiver for at diskutere situationen.

- Ved at rejse i forsøget på at finde pasning til et barn, mens han selv og hans kone var ved at blive svækket af coronavirus, har jeg konkluderet, at han fulgte enhver forælders instinkt, og det vil jeg ikke kritisere ham for.

- Jeg mener, at han har ageret ansvarligt og med ønsket om at stoppe spredningen af dette virus for at redde liv, lød det fra Boris Johnson.

Kritikken af Dominic Cummings har også spredt sig til aviser, der ofte er venligt stemt over for Det Konservative Parti og Boris Johnson. Dagens overskrift på Daily Mail lyder: Hvilken planet befinder de sig på?

Facebook
Twitter