Bramsen vil beholde forsvarsforbehold: EU er 'utrolig langsom', når der skal handles

Forsvarsministeren kan ikke se nogle gode argumenter for, at Danmark skal træde helt ind i EU's forsvarssamarbejde.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) vil ikke afvise, at det danske forsvarsforbehold skal til folkeafstemning. Men på nuværende tidspunkt giver det ikke mening, mener hun. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Der er alt for meget snak og for lidt handling, når verden bryder i brand, og EU-landene hurtigt skal tage stilling til, om de vil være med til at løse konflikterne.

Derfor giver det på nuværende tidspunkt ingen mening at spørge danskerne, om de vil af med forsvarsforbeholdet.

Det var budskabet fra forsvarsminister Trine Bramsen (S), da hun tidligere på dagen blev spurgt ind til det danske EU-forbehold under et møde i Europaudvalget.

- Der er bare stor kulturel forskel på landene i EU. Det er nok også det, der gør, at EU er så utrolig langsommelig, når det handler om at nå til enighed om indsatser, lød det fra forsvarsministeren.

Hun mener, at der i EU er "utrolig meget snak, før man handler". Og hun understregede, at eksempelvis Nato, som Danmark er medlem af, er en hurtigere beslutningsmaskine end EU.

- Der er kortere fra problemstilling til beslutning. I EU-samarbejdet går der rigtig meget tid med overhovedet at blive enige om strukturerne, sagde hun under dagens møde.

Løkke ville af med forbehold

Forsvarsforbeholdet er et af de fire forbehold, Danmark har i forhold til EU.

Det betyder kort fortalt, at den danske regering ikke har noget at skulle have sagt, når EU's samarbejde på forsvarsområdet skal udarbejdes. Og Danmark bidrager heller ikke til EU's militære operationer.

Men i de seneste år har flere partier på Christiansborg sat spørgsmålstegn ved, om forbeholdet er i Danmarks interesse – især nu, hvor samarbejdet er under rivende udvikling. Under folketingsvalgkampen meddelte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at han ville af med det.

Hør, hvorfor forsvarsforbeholdet ifølge Lars Løkke Rasmussen ikke er i Danmarks interesse:

Men den holdning deler Trine Bramsen ikke.

- Jeg kan ikke pege på et eksempel, hvor jeg tænker: 'Her har det virkelig helt afgørende betydning, at Danmark ikke kan bidrage'. Eller: 'Her kan den her opgave kun løses i regi af EU', tilføjede hun.

Derfor mener hun heller ikke, at det giver mening at sende forsvarsforbeholdet til folkeafstemning og anbefale at stemme 'ja' til at afskaffe det.

- Der er det argumenterne, der er de afgørende, og jeg har svært ved at se dem, som det er nu, sagde hun og understregede, at det kan være, at det ændrer sig om nogle år.

- Et samarbejde kan modnes, og så kan det blive meget relevant, om vi skal gå ud og spørge danskerne, om vi skal længere ind i rummet og være en del af de beslutninger, der træffes.

Hvorfor søge andre samarbejder?

Trine Bramsen ser grundlæggende ikke noget problem i, at Danmark står uden for EU's forsvarssamarbejde.

- Jeg synes ikke, man undergraver EU-samarbejdet, ved at man vælger at sige, at der er nogle lande i EU, der er tættere forbundet, og som også har en anden tilgang til, hvordan man stiller op, når der er brug for os ude omkring i verden, sagde hun til Europa-udvalget og pegede på, at man sagtens kan forfølge militært samarbejde i Europa i andre fora end under EU-paraplyen.

Det stillede Alternativets EU-ordfører, Rasmus Nordqvist, sig uforstående overfor.

- Jeg forstår ikke, hvorfor det er ønskværdigt at søge militært samarbejde i Europa på alle mulige andre måder, når nu man allerede har et samarbejde i EU med velfungerende regler og strukturer, sagde han.

Rasmus Nordqvist efterlyste på lige fod med andre medlemmer en diskussion af, om ikke retsforbeholdet hæmmer for meget.

Nato er grundstenen for Danmarks sikkerhedspolitiske situation, mener regeringen, der ikke ønsker at afskaffe forsvarsforbeholdet på nuværende tidspunkt. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Frederiksen: Nato er fundamentet

Det er ikke første gang, at den socialdemokratiske regering afviser en afstemning om forsvarsforbeholdet.

I oktober understregede statsminister Mette Frederiksen (S), at den nuværende situation "fungerer ret godt for Danmark".

- Vores primære forsvarspolitiske alliance er Nato. Det skal det i mine øjne blive ved med at være. Så er der en forsvarsdimension i forhold til det europæiske, men indtil nu har vi fået det til at fungere, sagde hun og tilføjede, at tingene kan ændre sig:

- Det kan jo godt være at tingene ser anderledes ud om tre eller fem eller otte år, og så må vi jo tage stilling til det.