Brandfolk kæmper mod skovbrande nær Athen

Tørre buskadser har banet vej for adskillige brande nord for den græske hovedstad.

I går brød 53 brande ud i det græske kystområde Kalamos, 36 kilometer nord for Athen, og flere er kommet til i dag, skriver nyhedsbureauet AP.

Myndighederne har ingen meldinger om tilskadekomne, men mindst tre huse er blevet voldsomt beskadiget af brandene, ifølge Reuters.

Der er indsat 40 brandfolk og tre helikoptere samt brandslukningsfly.

Skovbrande er et almindeligt fænomen i Grækenland om sommeren.

Over 50 personer omkom i en voldsom græsk skovbrand i 2007.

Facebook
Twitter