"Kære Louise,

[...] Jeg beklager, men der var altså en fejl i din adoptionsfil. På papiret er du forældreløs, men det var egentlig noget, som vi bare fandt på for at gøre adoptionsprocessen nemmere."

Sådan lyder det i et brev, som Louise Kwang har fået fra det sydkoreanske adoptionsbureau Korea Social Service (KSS).

Det er første gang, at det kan dokumenteres, via to nye breve fra adoptionsbureauet, at der bevidst er blevet skabt nye identiteter for adopterede fra Sydkorea som Louise.

Organisationen Danish Korean Rights Group (DKRG) er en dansk organisation, der arbejder for adopterede fra Sydkoreas rettigheder til identitet og baggrundsoplysninger.

Brevene har DKRG modtaget fra de adopterede, som har henvendt sig til organisationen. Organisationen har nu samlet omkring 300 sager fra danskere, som er blevet adopteret fra Sydkorea med forkerte baggrundsoplysninger.

Efter indrømmelsen fulgte en ny virkelighed for Louise. I 40 år havde hun troet, at hun var forældreløs og fundet på gaden. Men i virkeligheden fandtes der en familie i Sydkorea, og en helt anden identitet end den, der var blevet fabrikeret af adoptionsbureauet.

- Det hele var løgn. En løgn opdigtet til adoptionsprocedure. Jeg er blevet gjort ikkeeksisterende i Korea for at få mig ud af landet så hurtigt som muligt, fortæller Louise Kwang.

Ifølge brevene blev hun i virkeligheden givet frivilligt væk af sin far.

Indgiver sager med nye beviser

Peter Møller, der er medstifter af DKRG og derudover selv adopteret fra Sydkorea, rejste i tirsdags til Sydkorea for at indgive sagerne til Den Koreanske Sandhedskommission.

Det er ikke første gang, DKRG indleverer sager for kommissionen. Det skrev DR en artikel om i slutningen af august.

- De påstande, vi har i vores sag til kommissionen, er, at man systematisk har gjort børn forældreløse på papiret - også kaldet "paper orphans"- for netop at kunne gennemføre adoptionsproceduren, fortæller Peter Møller fra et hotelværelse i Sydkorea.

Hør Peter Møller, der er medstifter af DKRG, fortælle nærmere om brevene i nedenstående video. Videoen er fra et interview.

Flere lande i Vesten, heriblandt USA og Danmark, var primært interesserede i at adoptere forældreløse børn gennem 1960'erne og 70'erne.

- Derfor blev de koreanske børn dengang gjort forældreløse på papiret. Det blev kørt ind som en del af procedurerne hos alle sydkoreanske bureauer, fortæller Peter Møller.

Og meget tyder på, at de også blev gjort forældreløse af juridiske årsager.

- Det var kun de forældreløse, der kunne sendes ud af landet til oversøisk adoption, siger Peter Møller.

Det bekræfter Helen Noh, der er professor i Social Welfare Departementet ved Soongsil University.

Hun tilføjer samtidig, at en undersøgelse viser, at man i 1970'erne registrerede et par hundrede forældreløse og efterladte børn i politiets rapporter. Hvorimod omkring 10.000 børn blev registreret som forældreløse ved sundhedsministeriet i Sydkorea.

Helen Noh mener, at det kan indikere, at bureauerne har registreret børnene som forældreløse hos ministeriet, og at det er derfor, tallene er så høje.

Hvis barnet var forældreløs, kunne man slippe for såkaldte "reliquishment documents", på dansk kaldet værgemålsoverdragelse, mellem forældre og adoptionsbureauerne.

Peter Møller fortæller, at det derfor spiller en afgørende faktor, at man ikke fødselsregistrerede børnene.

- På den måde eksisterer de ikke. Så kan de gøres forældreløse helt på bureauernes præmisser, som det er tilfældet i både min og Louise Kwangs sag - og mange andres.

Ifølge brevet gav Louise Kwangs biologiske far hende til adoption da han var 22 år gammel. DR er ikke bekendt med årsagen til, at børnene er blevet adopteret i de andre sager.

Bureauet afviser ikke anklagerne, men udtaler sig ikke

DR har talt med det sydkoreanske adoptionsbureau KSS, som ingen kommentar har til brevene.

Èn af sagsbehandlerne Choon Hee Kim, og afsenderen på et af de breve, der nu er indleveret som bevis i sagen, har i tirsdags udtalt sig til AP. Hun sagde følgende:

- Adoptionsbureauet er villige til at diskutere sagerne med de individuelle adopterede, men ikke med medierne.

Da hun blev spurgt til brevene, hvori KSS bekræfter at have fabrikeret oplysninger, svarede hun.

- Hvis de adopterede siger, at de har modtaget sådanne breve, så er det fordi, at det har de. Det er ikke noget, de bare finder på.

Choon Hee Kim har arbejdet som sagsbehandler for KSS siden 1970'erne.

Peter Møller har arbejdet med hundredvis af sager, hvor oplysninger om adopterede fra KSS ikke ser ud til at stemme overens med virkeligheden. Her fortæller han nærmere om adoptionsbureauet KSS. Videoen er fra et interview.

For Louise Kwang har det ikke været muligt at få den nødvendige og individuelle hjælp hos det sydkoreanske adoptionsbureau KSS.

Hun besøgte nemlig bureauet i går i Sydkorea, hvor hun mødte op ved skranken med brevet i hånden og forlangte svar på en række spørgsmål.

Men det var ikke muligt at få et svar fra medarbejderen i bureauet, og personen, der sendte hende brevet, arbejder ikke hos KSS mere. Louise Kwang bad derfor om at få udleveret hele sin adoptionsfil.

- Jeg sagde til hende, at "mine oplysninger som I har, vil jeg gerne have med i dag." Men det kunne jeg ikke få lov til, det tog for lang tid, og så skulle jeg lave en aftale.

Louise Kwang måtte derfor gå tomhændet derfra.

Dansk adoptionsbureau undrer sig

Tilbage i 1970'erne samarbejdede KSS med AC Børnehjælp i Århus. Det fremgår af bureauets hjemmeside, at de har formidlet børn fra Sydkorea siden 1969.

I dag hedder organisationen Danish International Adoption (DIA) og er en sammenslutning af AC Børnehjælp og DanAdopt.

Louise Kwang vil gerne vide, om DIA har været klar over, at der var mange forældreløse ‘hittebørn', der rent faktisk ikke var det i virkeligheden.

Direktøren for DIA, Robert Jonasen, fortæller til DR:

- Generelt kan jeg sige, at DIA selvfølgelig støtter alle de adopterede, som henvender sig til os, så de kan få aktindsigt i deres sag såvel i Danmark som i oprindelseslandet. Det vil vi også hjælpe dem med i forhold til KSS. Vi står hundrede procent bag, at man som adopteret har ret til sine originale data.

Samtidigt pointerer DIA, at de ikke ligger inde med flere oplysninger end adoptivforældrene, og at de ikke kendte til det dobbelte filsystem, som KSS ser ud til at have ført.

- Det undrer mig, at DIA ikke har fået en formel skrivelse fra KSS om sagen, fortæller Robert Jonasen, og tilføjer:

- Det er vigtigt for DIA at være i dialog med de forskellige parter bl.a. for at se, om vi konkret kan gøre noget for at afhjælpe den her problemstilling.

DIA har endvidere stoppet formidlingen af børn fra Sydkorea for nyligt, fortæller Robert Jonasen. Han pointerer, at det ikke har noget at gøre med den nuværende sag, men at det har noget at gøre med, at Sydkorea er et sted nu, hvor enlige mødre bedre kan klare sig selv.

Peter Møller ser frem til at mødes med DIA, da han i månedsvis har forsøgt at råbe adoptionsbureauet op. Parterne skal dog mødes i nærmeste fremtid.

Sagen vokser sig større dag for dag

Peter Møller fortæller, at det fortsat strømmer ind med sager fra hele verden.

Han har fået mere end 50 henvendelser det seneste døgn. Man forventer samtidig svar fra Den Koreanske Sandhedskommission, der om cirka tre måneder skal tage stilling til, om der er sket en fabrikering af de adopteredes oplysninger.

- Nu har vi brevene. Altså håndgribelige beviser på, at det her har fundet sted. At det er sådan, KSS har arbejdet. Og så beder vi egentlig kommissionen om at finde ud af, hvor udbredt det har været, fortæller Peter Møller.

Men indtil da, vil Peter Møller og mange andre adopterede have deres personlige oplysninger tilbage. De lægger derfor sag an mod adoptionsbureauerne KSS og et andet bureau Holt for at få adgang til deres personlige data.

Det er blandt andet fordi, man som forældreløs i Sydkorea ikke er fødselsregistreret. Peter Møller og Louise Kwang har derfor ikke kunne bevise deres eksistens, da de tog til Sydkorea for at lede efter svar.

- Jeg har ikke fået noget ID-nummer. Jeg er bare blevet slettet fuldstændigt, fortæller Louise Kwang om hendes søgen efter sandheden i Sydkorea.

- Jeg findes ikke den dag i dag. Altså det er jo vildt syret.