Brexit-striden er slet ikke slut endnu. Og det kan få alvorlige konsekvenser for Danmark

EU og den britiske regering står nu endnu engang over for et stort, politisk opgør.

Den omstridte Nordirland-protokol vækker stærke følelser blandt briterne. (Foto: adrian dennis © Ritzau Scanpix)

Robin Mercer gør ikke det mindste for at skjule sine frustrationer.

I fire generationer har Mercer-familien drevet Hilmount Garden Centre, som ligger smukt placeret på en bakketop i udkanten af Belfast, der er hovedstaden i Nordirland.

For det utrænede øje har havecentret alt det, et havecenter skal have. Blomster, planter, haveredskaber og havemøbler. Men set med Robin Mercers trænede blik er der ting, der mangler:

Klassiske britiske roser er en mangelvare.

- Vi har kun modtaget en leverance af roser fra Storbritannien i år. De roser, vi modtog, ville normalt koste 7.000 pund, men i år kostede de 9.000 pund. Det betyder, at vi måtte hæve prisen for en rosenbusk med to pund, fortæller han.

En anden vare, som har været fuldstændig fraværende i havecentret i år, er sættekartofler. De der små poser med kartofler, som enhver haveejer elsker at købe om foråret, stoppe i jorden for derefter at kunne høste egne nye kartofler fra haven fra omkring midsommer.

Og spørger man Robin Mercer, hvorfor havecentret har måttet hæve priserne på britiske roser og centrets kunder har måttet gå forgæves efter sættekartofler, så er hans svar enkelt:

- It´s the protocol.

Det skyldes protokollen.

Et bureaukratisk mareridt

"Protokollen" er den særlige aftale, EU og den britiske regering indgik i forbindelse med brexit og som giver Nordirland en helt særlig status i forbindelse med Det Forenede Kongeriges – det vil sige England, Skotland, Wales og Nordirland – exit fra EU.

Protokollen skal i princippet sikre, at virksomheder i Nordirland frit kan sælge til markedet i Storbritannien – det vil sige England, Skotland og Wales - uden problemer. Det skal ske samtidig med, at Nordirland i praksis stadig er en del af EU´s indre marked, og at der er fri adgang for nordirske varer til både den irske republik og resten af EU.

Og den lovede frie adgang for varer er der absolut. Men efter briternes farvel til EU har handlen mellem med specielt fødevarer, dyr og planter mellem Nordirland og Storbritannien udviklet sig til noget af et bureaukratisk mareridt.

For Storbritannien er ikke længere en del af EU´s indre marked, og dermed skal fødevarer, planter og dyr, som kommer fra den britiske ø og ind på EU´s område, kontrolleres grundigt for alt fra eventuelle plantesygdomme til uønskede bakterier.

Kontrollerne er ikke specielt rettede mod Storbritannien. De er ens overalt for varer, som kommer fra såkaldte tredjelande – uanset om det er USA, Uganda eller Usbekistan.

Men for Robin Mercer er situationen ny.

Brexit-striden er ikke slut endnu. (Foto: PAUL FAITH © Ritzau Scanpix)

Mangler svar

For mindre end et år siden var briterne stadig en del af EU´s indre marked, og varerne flød fra Storbritannien til havecentret på bakketoppen uden for Belfast uden de mindste bekymringer. Sådan er det ikke længere.

Og Robin Mercer er ikke den eneste forretningsmand i Nordirland, som er frustreret over "protokollen".

20 minutters kørsel fra havecentret ligger Andrew Ingredients. En virksomhed, som køber alt fra mel til chokolade og krydderier og sælger det videre til bagermestre – både i Nordirland og på Irland.

Og hos Andrews Ingredients kan administrerende direktør John Graham omtrent lige så mange historier om buraukrati, besværligheder og ekstraudgifter i forbindelse med Nordirlands Protokollen, som Robin Mercer:

- Det er utroligt frustrerende, siger John Graham.

Uanset hvor man vender blikket, er situationen den samme. Frustrationerne over de regler og det bureaukrati, som virksomheder i Nordirland lever med i dag – i kølvandet på den britiske exit fra EU - er årsag til enorm frustration, fortæller Stephen Kelly, som er direktør i Manufacturing NI - en nordirsk erhvervsorganisation, som repræsenterer 5.500 nordirske virksomheder med 80.000 ansatte.

At der er øget papirarbejde og bureaukrati, når varer sendes fra Storbritannien til Nordirland, er et forhold alle er enige om, fra Bruxelles til London. Men spørgsmålet er, hvad der kan gøres noget for at løse problemerne.

Anden retorik i London

Det spørgsmål skal EU og briterne forsøge at finde svaret på i de kommende uger.

Og mens der for folk som Robin Mercer og John Graham er tale om praktiske problemer med varer som sættekartofler eller mel fra Storbritannien, så vokser problemstillingen i omfang, når den pludselig bliver genstand for en ny brexit-forhandling mellem EU og regeringen i London.

Og her er fremtiden for Nordirlands-protokollen lige nu på vej til at udvikle sig til endnu et dramatisk politisk slagsmål mellem London og Bruxelles, som - i hvert tilfælde dømt på den igangværende politiske retorik - begynder at ligne det dramatiske slagsmål, der udspillede sig om brexit for år tilbage.

At der er dele af protokollen, som i dag ikke fungerer optimalt, er begge parter enige om.

Men hvor EU-Kommissionen i denne uge er parat til at præsentere forslag til praktiske løsninger på praktiske problemer, som kan hjælpe erhvervslivet, så er retorikken i London en helt anden. Protokollen om Nordirland fungerer ikke og skal genforhandles, lyder kravet fra den britiske regerings brexit-forhandler, David Frost.

Den britiske brexit-forhandler, David Frost, er ikke tilfreds med den nuværende ordning for Nordirland. (Foto: Neil hall © Ritzau Scanpix)

For store konsekvenser

Bedømt på den politiske retorik er der endnu engang tale om en brexit-forhandling, hvor de to parter står milevidt fra hinanden.

På den ene side er der EU-Kommissionen og de 27 EU-lande. De advarede fra begyndelsen om, at den aftale om Nordirland, som premierminister Boris Johnson forhandlede på plads under brexit-forhandlingerne, ville føre til en række praktiske problemer. Og det er de problemer, der nu er opstået.

Set fra Bruxelles var den nuværende situation med andre ord forventelig – og den er en direkte konsekvens af den aftale, som premierministeren ønskede. Regeringen i London var advaret og vidste, hvad den gik ind til.

Den vurdering deles ikke i Downing Street. Her er vurderingen en helt anden. Protokollen om Nordirland har fået så mange uventede og store konsekvenser for erhvervslivet i Nordirland, at protokollen helt bør omforhandles, lyder det.

Problemerne er så store og omfattende, at praktiske løsninger i den stil, som EU-kommissionen er på vej med, langt fra er nok til at løse problemerne.

Og dermed står Boris Johnsons regering og EU nu endnu engang over for et stort, politisk opgør.

Svær aftale

Allerede fra starten af brexit-diskussionerne tilbage i 2016 var håndteringen af Nordirland et af de absolut sværeste problemer at løse.

Nordirland var i mange årtier genstand for voldsomme konflikter mellem militante grupperinger, hvor nogen kæmpede for et forenet Irland, mens andre kæmpede for at bevare unionen mellem England, Wales, Skotland og Nordirland – Det Forenede Kongerige.

I slutningen af halvfemserne blev der indgået en fredsaftale, og siden da har der stort set været ro på i Nordirland. Et helt afgørende punkt i fredsaftalen fra dengang er, at der ikke skal være kontrol ved grænsen mellem Irland og Nordirland. Dengang, i slutningen halvfemserne, var det uproblematisk. For både Storbritannien og Irland var medlemmer af EU.

Men med brexit er grænsen mellem Irland og Nordirland pludselig blevet et problem. For hvis fredsaftalen skal overholdes – og det ønsker alle parter – vil grænsen mellem Nordirland og Irland pludselig være en ubevogtet grænse ind i EU.

Her kan du se, hvorfor situationen i Nordirland er så følsom:

Spørgsmålet om, hvordan man kan sikre kontrol med varer, dyr og planter, som kommer fra Storbritannien ind i EU, uden at der etableres grænsekontrol ved grænsen mellem Irland og Nordirland, viste sig hurtigt at være en udfordring, hvor der kun var dårlige løsninger.

Flere modeller blev forsøgt og i sidste ende blev netop spørgsmålet om en løsning for Nordirland det, som endte med at koste premierminister, Theresa May, hendes politiske liv. De løsninger hun forhandlede på plads med EU, blev underkendt af det britiske parlament. De var uacceptable.

I sidste ende forhandlede Theresa Mays efterfølger, Boris Johnson, så en aftale på plads. Den lignede til forveksling noget af det, som Theresa May tidligere havde fået afvist. Men aftalen – protokollen om Nordirland – blev forhandlet på plads og godkendt i både det britiske parlament og Europa-Parlamentet.

Dermed var der en aftale på plads om Nordirland.

Protokollen skal ændres

I Bruxelles er både Europa-Kommissionen og EU´s medlemslande parate til at se på, hvad der kan gøres af praktiske foranstaltninger for at gøre livet lettere for erhvervsfolk i Nordirland.

Kan man eksempelvis mærke fødevarer som pølser og fars fra Storbritannien, så det fremgår, at produkterne kun må sælges i Det Forenede Kongerige? På den måde ville det blive lettere for britiske supermarkeder også at få deres varer på hylderne i Nordirland – mod at holde styr på, at varerne ikke sendes videre til butikker i Irland.

På områder som fødevarer og medicin er EU-Kommissionen på vej med forslag til, hvordan reglerne som følger af protokollen om Nordirland kan administreres mere enkelt og mindre bureaukratisk.

Men det er slet ikke nok for regeringen i London.

David Frost, den britiske brexit-forhandler, ønsker protokollen ændret helt grundlæggende. Både i forhold til, hvordan protokollen skal fungere, og hvordan reglerne skal håndhæves.

Og hvis Storbritannien ikke får sin vilje, så truer David Frost med, at regeringen i London kan aktivere en særlig klausul som gør det muligt for den ene part at suspendere hele aftalen.

EU og Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, og EU står nu endnu engang over for et stort, politisk opgør. (Foto: Phil noble © Ritzau Scanpix)

Konsekvenser for Danmark

Hvis det skulle ske, ville der i praksis opstå en situation, hvor det ville være fuldstændig uklart for irsk erhvervsliv og for eksempelvis transportselskaber hvilke regler, der gælder for transport af varer, dyr og planter mellem Nordirland og Storbritannien.

En situation, som vil kunne føre til, at mange virksomheder ganske enkelt kan ende med ikke at handle med Nordirland, indtil situationen er afklaret.

En suspension af Nordirlands-protokollen vil også blive opfattet som en brexit-krigserklæring fra London og vil tvinge EU-landene til at tage stilling til, hvilke modtræk de vil komme med.

I første omgang vil der være en del politiske og juridiske slagsmål. Men i sidste ende vil en ny konflikt mellem EU og Storbritannien om Nordirland kunne ende med en egentlig handelskonflikt, hvor der kan blive indført både told og andre begrænsninger på hele handlen mellem EU og Storbritannien. Dermed har diskussionen om Nordirland og Brexit endnu engang – nu fem år efter folkeafstemningen – potentiale til at udvikle sig til en konflikt, som også kan få konsekvenser for dansk erhvervsliv.

For Robin Mercer i havecentret og John Graham hos Andrews Ingredients er udmeldingen den samme. De ønsker politiske løsninger som gør det lettere at udføre deres arbejde. Og de ønsker på ingen måde en løsning som kan risikere at rive op i de gamle politiske sår og konflikter som prægede Nordirland gennem årtier.

De er erhvervsfolk bosiddende i Nordirland. Men deres skæbne afgøres ikke i Belfast. Den afgøres i de kommende måneder i London og Bruxelles.

Facebook
Twitter